Tilbage til HIFI4ALL.DK 7. juni 2026 | 06:43   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Musik og film
 HIFI4ALL Forum : Musik og film
Emne Emne: Ny Jimi Hendrix-udgivelse på vej (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
m.b.petersen
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2004
Status: Offline
Indlæg: 159
Sendt: 12 Januar 2010 kl. 11:40 | IP-adresse registreret  

Som markering af, at det i 2010 er 40 år siden, den legendariske musiker døde, udgives der en plade med hidtil ikke udgivet og sjældent materiale

Størstedelen af dette album, der kommer under titlen "Valleys Of Neptune" mandag den 8. marts, er taget fra en række studiesessioner i 1969, de sidste, som Hendrix havde med det oprindelige lineup i The Jimi Hendrix Experience, samt optagelser med bassisten Billy Cox, Hendrixs gamle soldaterkammerat fra Vietnam-krigen. Det har resulteret i 60 minutters musik, fordelt på 12 numre, der aldrig tidligere har været at finde på et Jimi Hendrix-album.

Albummet er resultatet af et samarbejde mellem Sonys Legacy Recordings og Experience Hendrix LLC (der står for at tage vare på Hendrixs musik og image), der tilsammen har dannet projektet Jimi Hendrix Catalog Projekt. En af guitaristens tætte samarbejdspartnere og ingeniøren bag Hendrixs studie Electric Lady Studio, Eddie Kramer, indspillede oprindeligt sangene på "Valleys Of Neptune" og har også siddet som mikser på de restaurerede numre. Kramer har også produceret albummet, i samarbejde med Janie Hendrix, Jimis søster, og John McDermot.

Titelnummeret udkommer som single mandag den 2. februar, og har indtil nu været en af de mest sjældne og eftersøgte singler fra Hendrix. Herudover findes der på albummet en cover-version af Creams "Sunshine Of Your Love" og Elmore James' "Bleeding Heart", samt genopførelser af Hendrixs egne numre, eksempelvis "Ships Passing Through The Night" og "Lullaby For The Summer". Den fulde trackliste kan ses nedenfor.

Der vil også blive lavet specialudgaver af Hendrixs andre albums, "Are You Experienced", "Axis: Bold As Love", "Electric Ladyland" og "First Rays Of The New Rising Sun", der alle vil inkludere en dvd med en ny dokumentarfilm, der giver et indblik i tilblivelsen af de respektive albums, og byder på interviews med Jimi Hendrix Experiences bandmedlemmer Mitch Mitchell, Noel Redding og Cox, Eddie Kramer og den oprindelige producer Chas Chandler. Filmene er skabt af Bob Smeaton, der også står bag "Beatles Anthology".

Hvis det ikke er nok til at tilfredsstille fans, vil der også blive lavet en genudgivelse af "Smash Hits" fra 1968, en opsamling af singler, b-sider og flere Jimi Hendrix Experience-numre. Der udgives også en "Live At Woodstock"-dvd, et bokssæt med flere cd'er, og der arbejdes i øjeblikket på en helt ny dokumentarfilm.

Trackliste for "Valleys Of Neptune":

Stone Free
Valleys Of Neptune
Bleeding Heart
Hear My Train A Comin'
Mr. Bad Luck
Sunshine Of Your Love
Lover Man
Ships Passing Through The Night
Fire
Red House
Lullaby For The Summer
Crying Blue Rain

kilde :gaffa 11/01-10

Til top Vis m.b.petersen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af m.b.petersen
 
Anderz
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 19 November 2006
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 1221
Sendt: 12 Januar 2010 kl. 17:25 | IP-adresse registreret  

Fedt det bliver en til samlingen.

Ifølge Univibes (Hendrix magazin som går meget op i den korrekte bedømmelse og sandhed af alt vedrørende Jimi Hendrix inklusiv familien) kommer Live at Royal Albert Hall 1969 på dvd i 2010.

http://www.univibes.com/News.html

Den er udgivet som bootleg vhs og har været i tovtrækkeri siden 1969 om rettighederne. Gold og Goldstein der optog filmen dengang mente at de havde ret til optagelserne og har så gjort det siden indtil nu.

Hvilke oplysninger er der om dokumentar filmen?

 

Til top Vis Anderz's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Anderz
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes