Hej Folkens!
I forbindelse med en mindre ombygning af vores hus, har jeg besluttet at en del af det skal have indlagt musik. lad mig understrege med et samme at det ikke er HiFi i hele huset vi taler om her, det skal mere være en slags "lydtapet" som kan køre lige så stille i baggrunden. Der er derfor heller ikke brug for de store lydtryk.
I de fleste rum kommer der til at stå et sæt almindelige højttalere, og der har jeg rimelig fod på hvilket grej jeg skal bruge. Der er dog et enkelt rum der volder mig lidt problemer; et rum på cirka 15 kvadratmeter, 3 sider af glas, og med loft til kip. Der er ikke nogle oplagte steder at placere højttalerne, og derfor har jeg besluttet at der skal sidde højttalere i loftet.
Så langt, så godt!
Jeg har surfet lidt rundt på diverse forums, men i de fleste tilfælde bruges loftshøjttalere jo kun til surround, og i butikker, så jeg savner lidt vurderinger af lyden i de forskellige systemer. Det skal heller ikke koste en formue, så feltet er snævret lidt ind. Jeg har testlyttet denne her:
http://www.hifiklubben.dk/produkter/hojttaler/indbygning-ude ndors/bw_ccm_618_indbygningshoejttaler_hvid.htm
Fra Hifiklubben, og den lyder ganske fornuftigt... I butikken i hvert fald! Der sidder den monteret i væggen, ikke i loftet. B&W har jo et ganske godt ry, men kan somme tider godt have en meget distinkt lyd. Jeg sludrede med en kammerat, som mente at jeg skulle prøve at tænke lidt ud af boksen, og måske kigge på noget mere "proffessionelt" lyd. en kort søgning resulterede i at jeg opdagede denne model fra D.A.S.
http://www.dasaudio.com/index.asp?pagina=productos&subpa gina=1&galeria=161&producto=433&numPagina=1& lang=en
Den minder meget om B&W'en i specifikationer, men jeg har desværre ikke haft mulighed for at prøvelytte den. Dog koster den det halve af B&W, hvilket nok kunne antyde lidt om kvalitetsforskellen.
Så nu er spørgsmålet: er der nogen der har lyttet til begge to? Er B&W'en dobbelt så meget værd, og kan jeg i det hele taget høre forskel, når det er i en loftsinstallation? Er der måske andre systemer jeg skulle tage et kig på i stedet?
Jeg håber på at få lidt svar fra jer der har prøvet at have lyden i loftet, og gjort jer nogle erfaringer på området. På forhånd tak!
__________________
Infinity Kappa 90
NAD Silverline S100
NAD Silverline S200
Cambridge Azur 640T
Cambridge Azur 640C v.2
Cambridge Azur 640P
REGA Planet 1