| Sendt: 28 Februar 2010 kl. 12:17 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej,
Jeg har netop arvet en Lenco 75 pladespiller fra min far. Den er blevet holdt så godt, som det overhovedet er muligt. Inden for de sidste 25 år er den kun blevet brugt sporadisk til afspilning af 78'ere fra 40'erne og 50'erne. Da jeg også har arvet hans 78'er samling, hvor det samlede antal ridser kan tælles på ti fingre og en Beomaster receiver mede mono-knap, er det også kun til 78'ere, jeg vil bruge den.
Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber, nogen vil kunne hjælpe med: Til forstærkertilslutning er der på Lencoen et 5 polet DIN stik, det passer fint til Beomasteren. Men jeg kunne også godt tænke mig at kunne slutte den til min anden nyere forstærker, så jeg selv kan eksperimentere med at lytte til forskellen på mono og stereo. Jeg har ingen steder kunne finde en adapter med et 5 polet hun DIN stik til RCA han stik. Kan det være rigtigt, at det ikke findes???
Derudover er der ingen ledning til stelforbindelse/jord på Lencoen. Den kan selvfølgelig være faldet af. Det skulle dog undre mig, da min far var ekstremt påpasselig med sine ting. Hvordan jorder man sådan en, hvis der ingen ledning er til den???
Så er der et spørgsmål om pick-up nål: Da jeg var barn, kan jeg huske, at Lencoen blev brugt til både LP er og 78'ere. Der blev så skiftet nål til lejligheden. På den Shure nål, der sidder på nu, står der 75 3. Jeg går ud fra, at det må være en Shure n75-3 nål til 78'ere. Er der nogen,der kan be- eller afkræfte det???
På forhånd tak, hvis nogen skulle have mod på at svare.
Jens
|