| Sendt: 16 Marts 2004 kl. 11:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej,
Søndag aften var jeg i Jazzhouse og se spansk flamenco. Gerardo Nunez trio spillede, Rafael de Utrera sang og Carmen Cortés dansede. Det var i den grad sprængsfarligt ;o)
Kort fortalt, er det den mest intense oplevelse der er overgået mig som tilskuer. Det var fantastisk - både musikalsk og visuelt.
Gerardo Nunez trio består af Nunez på spansk guitar, Pablo Martín på kontra-bas og Cepillo på percussion. Alle tre fremragende musikkere der hver især kunne trylle på sit instrument.
Jeg tror på at Nunez - som jazzhouse skriver - er blandt de 5 største guitarister i Spanien i øjeblikket. Det enste jeg lige kan komme på at sammenligne med er Paco de Lucia. Samme nivau som på Friday Night In San Francisco m. Al De Meola, John McLaughlin og Paco de Lucia. Heftigt .
Bas og percussion bidrog med at fantasisk samspil og de havde deres helt egne små lege kørende. F.eks. sprang Cepillo pludselig op og begyndte at slå rytmer på kontra-bassens krop, samtidig med at bassisten fortsatte sit spil - meget effektfuldt .
Rafael de Utrera sang den karakteristiske klagende spanske sang. Jeg bilder mig ind at man kan høre en indflydelse fra den arabiske kultur. En meget speciel og anderledes og spændende måde at synge på - for mig i det mindste - følelserne kommer ud uden hæmninger overhovedet.
Det hele blev krydret med Palmas - klap med hænderne - og opildnende tilråb fra musiker til musiker - Olé .
Udover musikken dansede Carmen Cortes til nogle af numrene. Jeg har ikke set flamenco dans live før og jeg blev meget overasket over den vildskab der er i dansen. Carmen er 47 år gammel og en af de mest elegante kvinder jeg har set i mit liv . Når hun dansede trak hun sig helt ind i sig selv - det var tydeligt at det kun var dansen og musikken der var tilstede i hendes hoved. De gange hun var på scenen var det hendes bevægelser der styrede musikken, samtlige musikkere havde øjnene fokuseret på hendes fødder. På et tidspunkt lavede hun en dans der varede omkring 10 minutter og som sluttede med en vildskab der fik spyt, hårspænder og øreringe til at flyve ud i lokalet. Umiddelbart efter forlod hun scenen og der gik et par minutter før de andre musikere måtte hjælpe hende ind på scenen igen til bifald, så udmattet var hun efter blot 10 minutters dans.
Alt i alt en meget stor oplevelse .
mvh
|