Sendt: 05 September 2010 kl. 11:51 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hvor gamle er kantophængene på de basser? Sådan en L100 har en del år på bagen så måske er kantophænget blevet gammelt og slapt så membranen ikke længere hænger i midten?
Jeg fik skiftet ophæng på basserne i mine 240ti, de skrabede godtnok ikke på, men vandringen for oven og for neden var forskellig inden jeg fik skiftet kanterne. Når enhederne lå vandret på bordet var der samme vandring. Efter jeg fik skiftet kanterne er der fuld vandring, også når enheden er monteret lodret.
Jeg fik mine kanter skiftet hos soundfix.dk i Ålborg, fint stykke arbejde men han er ikke lige verdensmester til at få besvaret emails og ringe tilbage, så hvis du bruger ham skal du være frisk på at ringe til ham og holde ham i ørerne. Jeg regnede med han skulle bruge en uges tid på opgaven og jeg regnede med at få et praj når de var færdige, men det fik jeg ikke. Efter 14 dage ringede jeg selv og fik beskeden at de skam var færdige. Han sendte mig en regning som jeg betalte prompte og herefter ventede jeg igen en uges tid uden at der kom nogen pakke. Jeg ringede til manden og fik at vide at han ikke havde set min indbetaling endnu. Jeg bad ham kigge efter igen og gjorde opmærksom på at jeg samme dag som jeg betalte også havde sendt en mail med beskrivelse af hvilket kontonummer pengene var overført fra - han fandt dem, fandt min overførsel og sendte enhederne. Alt i alt tog det ca. en måned og det er mit indtryk at hvis jeg havde været mindre tålmodig kunne jeg have haft dem retur på den halve tid.. Selve arbejdet har jeg dog intet at udsætte på, de var lavet rigtigt pænt og lyder som de skal..
__________________ Hjemmestrikket NAS -> Sonos ZP90 -> MHDT Havana -> Creek OBH-12 -> Krell KSA50 -> JBL 240ti
|