|
Jeg kan ikke se at andre har nævnt det her på forummet, så synes lige jeg ville gøre opmærksom på dagens (for mig i al fald) sørgelige nyhed: Mike Portnoy, Dream Theaters medskaber og trommeslager gennem 25 år har forladt bandet for at forfølge nye projekter.
Fra hans meddelelse på hans hjemmeside er det lidt uklart om han er gået eller blevet gået - men han nævner at han havde diskuteret med de andre medlemmer at han gerne ville holde en pause, desværre er de ikke villige til at vente, de fortsætter med eller uden ham.
På den ene side er det spændende hvad DT kan drive det til uden Portnoy, som har være en stor og uadskillelig del af Dream Theater konceptet siden starten - på den anden kan man frygte at de nu vil lave et par albums, tage på en turne eller to, og så hurtigt gå i glemmebogen.
Mike Portnoy har som nogen vil vide været "stand-in" hos Avenged Sevenfold på deres seneste album og igangværende USA turne, efter at deres trommeslager The Rev døde for knap et år siden - jeg tror dog personligt at det er tvivlsomt om han nu vil blive permanent medlem dér, det er hans musikalske ambitioner for vidtrækkende til.
Læs hans meddelelse her: http://www.mikeportnoy.com/forum/m2585154.aspx
Og Dream Theaters pressemeddelelse her: http://www.dreamtheater.net/
|