| Sendt: 14 September 2010 kl. 17:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
Johnnid skrev:
Hvad r en dac, alternativt til at lægge cderne på computeren.. "mister"
Man kvalitet af at afspille via pc over sit anlæg |
|
|
Det kommer an på hvordan du gør det. Start med at rippe dine cd'er med et program som fx. dbpoweramp, det har en "secure rip" funktion hvor den laver en checksum på det den ripper fra dine cd'er og sammenligner med den checksum andre har fået ved at rippe samme cd. På den måde er du relativt sikker på at din cd er blevet rippet korrekt. Det rippede resultat gemmer du som fx. FLAC eller ALAC, begge to er tabsfrie formater. Hvis du gemmer som MP3 bliver der smidt informationer væk, så det er no-go hvis du bekymrer dig om kvaliteten. Næste trin er at få lyden fra din pc over til dit anlæg. Kvaliteten af computerens indbyggede lydkort er næppe noget at råbe hurra for, så den der med at trække et kabel fra lydkortets minijack over til forstærkeren er ikke vejen frem. Det er her en DAC kommer ind i billedet. En DAC er en boks der laver digitale signaler om til analog musik. Det kunne fx. være en DacMagic fra Hifiklubben http://www.hifiklubben.dk/produkter/tilbehor/andet-tilbehor/ cambridge_dacmagic_solv.htm, men der er også mange andre muligheder. Hvis din computer har en digital udgang kan du trække et kabel til en af de digitale indgange på DacMagic'en, eller du kan trække et almindeligt usb-kabel. Fra DacMagic'en trækker du så almindelige phonokabler over til din forstærker. Mere indviklet behøver det ikke være og lydmæssigt bør det lyde mindst lige så fint som en normal cdafspiller.
|