Nu har jeg fået mine dipoler til at spille, og det gør de så godt, at jeg har hugget mine lukkede hjørnebasser op, og kørt
træet på forbrændingen.
Egentlig ønsker jeg mig ikke dipoler, jeg ønsker bare bedre lydgengivelse. Det høje lydtryk i rummet bag en almindelig
højttalerenhed bliver transmitteret gennem membranen og ”mudrer” lyden. Samtidig undgår man vibrationer/lyd fra selve
kabinettet, som svinger pga det samme lydtryk.
Dipoler har to ulemper, ved lave frekvenser ”kortslutter” lyden fra forsiden og bagsiden, og lydtrykket falder med 6
dB/oktav. Det kan nemt kompenseres, men på bekostning af slaglængde/forvrængning. Den anden ulemper er den
bagudstrålende lyd som reflekteres, fra især bagvæggen. Kloge mennesker siger, at hvis højttaleren står mindst 1 m fra
bagvæggen, kan øret godt skelne mellem den direkte lyd og refleksionerne. Jeg er så heldig at kunne placere højttalerne
noget længere fra bagvæggen – ca 2.5 m. Stadigvæk mener jeg, at den bagudstrålende lyd er uønsket, og forsøger at
absorbere så meget af den som muligt, vha mineraluldsplader bag højttaleren.
Under min jagt på det bedste dipolprincip, har jeg kigget på flere forskellige fremgangsmåder, men endte med først at prøve
en ganske almindelig dyb kasse, der er åben bagud. Længden bestemmer flere ting, hvor dybt højttaleren går før den
”kortslutter”, den virker som en orgelpipe, som forstærker lyden ved ¼ bølgelængde, og samtidig giver den medsvingende
luftmasse et tillæg til højttaleren egen svingende masse, hvilken resulterer i en lavere egenresonans. Der er altså pest eller
kolera, stor dybde giver mere output ved lave frekvenser, men også lavere ¼ bølge resonans.
Det der satte mig i gang med den var, at man vha passende dæmpning i hulrummet, både kunne dæmpe ¼ bølge
resonansen og kunne give højttaleren en nyreformet udstrålingskarakteristik, i stedet for den almindelige 8-tals udstråling.
Efter at have tænkt en del over, hvad passende dæmpning er, konkluderede jeg, at alt hvad der strålede bagud var uønsket,
dvs jeg skulle bare dæmpe så meget som muligt.
På forhånd havde jeg valgt at indkøbe de enheder, jeg mente var bedst til formålet. To styk 12” til hver side. Det vigtigste
var – foruden lav egenresonans – en stor lineær slaglængde. Det er så heldigt, at danske Scan-Speak laver netop sådanne
enheder, 30W/4558T0, som har en lineær slaglængde på +- 12.5 mm, OG en total slaglængde på ikke mindre end +- 28
mm. Dvs en voldsom bas ved meget lave frekvenser ville bare give stigende forvrængning, enheden ville ikke blive ødelagt.
Til kassen valgte jeg følgende mål hxbxd på 36x66x70 cm. Bredden passer med mine ELS63, højden er valgt pga
højttalerens størrelse (kunne godt være 2 cm lavere), og dybden som et passende kompromis.
Foto 1
Jeg havde nogle mineraluldsplader liggende, som jeg brugte til mit ”forsøg”.
Foto 2
For et undgå, at lyden blev reflekteret af ”absorbentmuren” bag enhederne, tilspidsede jeg dem, så lyden (forhåbentlig)
bliver ”fanget” af absorbenterne.
Foto 3
Så startede målingerne, og jeg blev positivt overrasket. Den spillede næsten lige så højt som mine hjørnebasser, til trods for
princippet, og at hjørnebasserne enheder bestod at to styk 8 ohms Peerless 10” SLS enheder, parallelforbundet til 4 ohm,
mens 30W/4558T0 er 4 ohm, og derfor blev serieforbundet til 8 ohm. Jeg målte i lyttepositionen, dvs med
rum/rumresonanser, og jeg havde svært ved at se nogen 6 dB afskæring pga ”kortslutning” og ¼ resonansen var dæmpet
helt væk.
Jeg prøver at lukke kabinettet bagtil, så det blev en lukket kasse, og bortset fra, at min 35 Hz egenresonans i rummet blev
anslået anderledes, var der kun 1 dB forskel ved 20 Hz – det så ud som om, at min dæmpning var vellykket.
Jeg byggede så den anden dipolbas. Jeg havde ikke mere af mineraluldspladerne fra den først højttaler, derfor prøvede jeg
med almindelige Rockwool A-bat, det fungerede også storartet.
Så målte og korrigerede jeg det samlede system, bassen var ret ned til 20 Hz, ganske som ved hjørnebasserne – og så
lyttede jeg.
Det lød fremragende, aldrig før har jeg hørt en så tør og præcis bas. Jeg spillede de sædvanlige numre, som jeg plejede at
bedømme bas på. Der ”manglede” lidt ”basmudren” ved de laveste frekvenser, det spillede simpelthen renere og med bedre
impulsgengivelse, anslagene var mere præcise, mere ægte. De dybe strygere bliver også gengivet mere ægte. Der dukker
detaljer op, som jeg ikke har hørt/bemærket før.
Lige nu har jeg svært ved at være utilfreds, og er i gang med at lytte forfra på min musiksamling.
__________________
Boman