... eller rettere, er der en kyndig person der kan forklare mig forskellen på en alm. forstærker med integreret DAC og en digital
forstærker?

Svaret er ikke helt enkelt.

Jeg kan give en del af svaret hvis du ikke kræver en alt for detaljeret teknisk redegørelse. Er ikke kyndig i hvordan
kredsløbene er opbygget rent fysisk.

En klassisk digitalforstærker er baseret på at forstærkningen sker digitalt, d.v.s. de komponenter der forstærker er enten
helt tændt eller helt slukket, ikke som i analog forstærkning hvor en transistor agerer i hele sit arbejdsområde. Amplituden
bliver moduleret ved at der er fuld hammer på udgangen i en del af tiden og helt slukket en del af tiden (pulse width
modulation PWM). Dette firkantsignal bliver så filtreret på udgangen så det ender med at være et analogt niveau.

Hvis f.eks forsyningsspændingen (=max udsving af højttalermembranen) er 10 V og CD skiven indeholder information om at
amplituden skal være 30 % af max lige nu, så vil PWM signalet være 10 V 30 % af tiden og 0 V 70 % af tiden. Skiftene
mellem 100% og 0 % foregår så hurtigt at mennesker ikke opfatter det, vi hører kun gennemsnittet af de 2 niveauer, og
efter filtrering er signalet ca. 3 V som det skal være. Pulserne på 100 og 0 % kommer meget hurtigt, måske 500000 gange
pr sekund og det niveau der skal være på output skifter med signalets samplingfrekvens, d.v.s. 44100 gange pr sekund for
CD lyd. Energitabet er meget lavt da transistoren bruges som en afbryder, ikke som en forstærker.

I en analog forstærker vil transistoren opføre sig lidt mere som en modstand i stedet (og sende 3V ud i eksemplet) og
dermed spilde en masse energi.

Reelt vil det sige at en digitalforstærker virker som en høj effeks DAC, der driver højttaleren direkte uden forstærkning.
Volume reguleres ved at regulere forsyningsspændingen, ikke forstærkningen i de enkelte transistorer.

Det jeg har beskrevet her er en digitalforstærker nogenlunde som de virker i Tact forstærkere. Der findes en anden
konstruktion der kaldes klasee D forstærkere som er ret almindelige (f.eks. ICEPower). Dem kender jeg ikke så meget til
men der er vistnok tale om en slags hybrid konstrultion mellem analog og digital.

Ok, det hjalp lidt på forståelsen :-) Tak for forklaringen.

Jeg har læst lidt op på Class D forstærkere (http://en.wikipedia.org/wiki/Class_D_Amplifier) - indebærer det at en mindre
effektopgivelse på en klasse D forstærker tilsvarer en større effektopgivelse på en klasse AB forstærker? Altså hvis man f.eks.
har en klasse D forstærker der er opgivet til 2 x 50W i 4 ohm, så svarer det til ydelsesmæssigt til en klasse AB forstærker med
større effektopgivelse (f.eks. 2 x 100W), fordi den udnytter strømmen mere effektivt?

Nej. Effektopgivelsen siger hvor meget der kommer ud af forstærkeren. Den større nyttevirkning betyder at der skal mindre
effekt ind for at få 50 W ud. Effeker angives stort set altid som udgangseffekt, ikke forbrug fra lysnettet, når vi taler
forstærkere.

En god digitalforstærker vil måske bruge 70 W for at spille 50 W. En analog vil bruge meget mere, måske 150 W. Det meste af
forskellen mellem effekt ind og effekt ud bliver afsat som varmespild. Derfor vil en digitalforstærker have mindre kølingsbehov
og kunne bygges ind mere trange steder (f.eks. i en subwoofer eller i en bil).

De fleste synes analoge forstærkere lyder bedre end digitale når vi taler menneskepriser. Det ville være bedre at køre digitalt
hvis man kunne få det til at lyde lige så godt, da man ville spare energi og undgå behov for køleplader i forstærkeren.

Ok, så er jeg med - mange tak for hjælpen :-)