Sendt: 24 Oktober 2010 kl. 19:19 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kære forum, Jeg har et 4.1-setup med to fronthøjttalere (B&W 602 S3), to baghøjttalere (B&W 600 S3) og en subwoofer (B&W ASW600). Lytterummet er relativt lille og aflangt og en af de lange vægge er en skråvæg (taget). Der er godt med bøger og møbler i rummet og lyttepladsen er en sofa, der desværre står op ad bagvæggen med de to baghøjttalere på hver side af sig. Når man sidder midt i sofaen og læner sig tilbage, er lydkvaliteten helt utrolig (efter mine beskedne forhold). Lydene hænger præcist i luften rundt om lytteren, lyden har fylde og definition med tilpas meget bas. Mængden af bas skyldes helt sikkert, at hovedet hviler ca. 30 cm fra bagvæggen. Men når man læner sig bare lidt frem eller ud til siden - eller går rundt i lokalet - er oplevelsen slet ikke den samme - bassen forsvinder og lydene har slet ikke samme præcise tilstedeværelse i rummet. Det kan jo ikke overraske, da alle højttalere har et sweet spot (sweetspot). Imidlertid gør det det vanskeligt for to personer at nyde musikken på samme tid, og jeg sidder heller ikke altid på den bedste plads. Er der en måde, hvorpå jeg kan udvide det felt? Lige nu lever den indbyggede forstærker i min receiver langt fra op til højttalerne - faktisk mister den pusten lige så hurtigt, som jeg får skruet op for den. Ville det hjælpe på størrelsen af mit sweet-spot med noget mere power? Og hvordan får jeg bassen fra min subwoofer (der jo har sin egen forstærker) til at fylde mere i rummet uden at blive ulideligt høj nær ved bagvæggen? Tak
|