Tilbage til HIFI4ALL.DK 8. juni 2026 | 20:20   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Musik og film
 HIFI4ALL Forum : Musik og film
Emne Emne: Jeff Beck gentager succesen i Amager Bio (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
m.b.petersen
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2004
Status: Offline
Indlæg: 159
Sendt: 25 Januar 2011 kl. 16:44 | IP-adresse registreret  

Guitarguden melder sin ankomst til Amager Bio - igen

Den britiske guitarlegende Jeff Beck har netop annonceret, at han gæster Danmark endnu engang. For mindre end tre måneder siden kunne Amager Bio stolt præsentere en vaskeægte guitarhelt i den propfyldte koncertsal på Amager. Billetterne blev dengang udsolgt et halvt år, inden koncerten skulle finde sted, så derfor vil Amager Bio nu gentage succesen og atter give muligheden til de uheldige, som ikke nåede at få billet sidste gang.

Det var da også en særdeles imponeret Rasmus Heide, der som GAFFAs udsendte tildelte koncerten i Amager Bio 5 stjerner. Her skrev han blandt andet:

"Blottet for ethvert billigt scenetrick og visuelle fiduser står Beck ganske afslappet midt på scenen og spiller - så englene og Stratocasteren synger. Frisuren fra 60'erne har han taget med sig, og klædt i ærmeløs T-shirt og vest, læderbukser og boots, ligner han en tro kopi af sig selv fra for 10, 20, 30 eller 40 år siden. Forskellen er bare, at han mestrer guitaren om muligt endnu bedre end nogensinde før. 
    
Jeff Beck har uhindret adgang til alle tænkelige - og et par utænkelige - lyde på guitaren. Han er topfokuseret, opfindsom og farverig på sin guitar, hvor især hans eminente præcisionsarbejde med guitarens tremoloarm er mesterligt tryllebindende. Ikke mindst i den ubegribeligt smukke "Angel Footsteps" fra albummet "Who Else!". Her bruger han et sliderør af glas til med højre hånd at anslå de meget høje, delikate toner helt nede over guitarens pickupper. Sublimt."

Endnu engang bliver det altså muligt at opleve Jeff Beck med band i Amager Bio. Denne gang bliver datoen d. 14. juni. Billetter koster 595 kr. (plus gebyr) og bliver sat til salg fra torsdag d. 27. januar kl. 10:00 via Billetnet.

Til top Vis m.b.petersen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af m.b.petersen
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes