| Sendt: 09 Marts 2012 kl. 14:12 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Mads,
Regas pladespillere kører ofte (lidt) for hurtigt. Motoren er en ac synkronmotor, så det er frekvensen og ikke netspændingen, der styrer hastigheden (og så selvfølgelig forholdet mellem omkredsen på motorpulleyen og sub-tallerkenen).
Jeg véd ikke, hvad der sidder i nyere Regapladespillere, men i "gamle dage" sad der en klassisk Philips ac synkronmotor beregnet til 110 Volt. Den fik så en formodstand og en kondensator, og så var det ellers bare at rulle afsted ... med lidt for høj hastighed.
Jeg tror, den lidt for høje hastighed er et bevidst valg fra Regas side. Det kan få Regaen til at lyde mere frisk og dynamisk sammenlignet med andre pladespillere.
Du kan tjekke hastigheden med en stroboskobskive og -lys.
Hvis den kører for hurtigt, har du tre muligheder for at få den til at opføre sig ordentligt:
1) Køb en ac-generator som fx Clearaudios syncro, hvor du kan finjustere hastigheden
2) Få drejet en centerpulley med den rigtige omkreds
3) Køb en anden pladespiller, der snurrer med den rigtige hastighed 
Fortsat god lyttelyst!
|