Grunden for dette indlæg er at jeg har svært ved at se hvordan man i et tilfældigt hifi-magasin kan teste syv sæt højtattalere og på samme tid være troværdig uden at beskrive metoden bag testen.
Antag at du skal lave en anmeldelse af syv sæt højttalere, som er inde for det samme prisniveau. Du kan selv bestemme alle forudsætninger for testen, dvs. lytterummets udformning, grej osv. Du skal i din konklusion rangordne højttalerene i form af karakter + uddybende kommentarer.
Hvordan ville du gøre dette således at højttalertesten bliver så pålidelig som overhovedet muligt?
En ting er jo at skrive sandheden, at være ærlig og at have en personlig smag, hvilket efter min mening er helt okay - MEN hvad hvis alle de andre faktorer får dig til at konkludere noget forkert, som du tror er korrekt men som rent faktisk kan resultere i at en anden anmelder kan få et totalt modsat resultat?
Jeg kunne fx. godt forestille mig at bl.a. følgende faktorer kan have direkte påvirkning på testresultatet, selvom de normalt ikke høre til de mest omtalte. Der er sikkert mange flere, men her er de opstillet i tilfældig rækkefølge:
1) Rækkefølgen af hvilket sæt højttaler man tester. 2) Antallet af timer/dage. 3) Antal af personer der er med til at teste. (flere meninger jf. generalisering) 4) Lydniveauet (og belastningen af testpesonernes øre). Man hører detaljer ligeså godt, når man har været udsat for højt musik i længere tid. Tænk bare når du har været til fest og kommer hjem med en "susen/ringen" for ørene. 5) Den musik, kabler, anlæg man spiller bør naturligvis være den samme der testes igennem på alle højttalere? 6) højttalernes design, farver, størrelse, mærkevare/brand 7) Placeringen - skal den være den samme for alle testens højttalere eller bør man prøve at optimere det enkelte sæt højttalere således, at man fx. godt kan risikere at ét sæt står 2 meter fra bagvæggen og et andet kun står 70cm 8)......?
Der er således en masse ting der skal tages stilling til! For at man kan være tilfreds med sit resultat bør man vel tage højde for enormt mange ting... ...og måske vigtigst af alt, være enormt god til at huske hvordan højttalere lyder således at man kan indplacere dem i sin egen "top-100" ud fra brugen af diverse målelige begreber så som dybde, perspektiv, bredde osv. osv.
Hvordan gør anmelderne i diverse HiFi-tidsskrifter egentlig? (Hvordan gør HIFI4ALL?) :o)
__________________
Venlig hilsen
Olsen