Hejsa
Jeg krydser fingre for at få en debat op at køre, selvom jeg kan se, at der ikke har været aktivitet herinde i minimum den sidste måned
Jeg er ude efter et par nye hovedtelefoner. De skal umiddelbart bruges
1) i forskellige situationer: Tog, fly, bus samt på arbejdet (kontor)
2) til forskellig musik: En hel del elektronisk (danse)musik men også lidt klassisk og akustisk
3) primært tilsluttet min telefon/tablet-pc (og evt. computer).
Da de skal bruges på arbejde, skal mine kollegaer ikke kunne høre, om der rent faktisk er musik i eller ej. Da de til gengæld skal bruges i
larmende transportmidler, skal der heller ikke slippe meget støj ind i dem udefra.
Da jeg til dels skal bruge dem på farten, kunne det være rart med nogle trådløse høretelefoner. Men hvad mener I - er teknologien moden til
trådløse hovedtelefoner, når der bare skal streames fra mobilenheder?
Det kunne ligeledes være rart, hvis de ikke fylder alverden og alternativt kan foldes sammen, da de ofte kommer til at bo i en taske sammen med
tøj og alt muligt andet, når de ikke lige bruges.
Jeg har indtil nu koncentreret mig om ét par trådløse og to kablede. De trådløse er
Parrot Zik, og de kablede er
Marshall Monitor og
Beyerdynamic Custom One Pro.
Parrot Zik er lidt i en genre for sig, så her vil jeg lige kort ridse de fordele og ulemper op, som jeg umiddelbart har fundet ved dem:
Fordele ved
Parrot Zik:
- Trådløs overførsel af lyd vha. Bluetooth (dog ikke AptX)
- Betjening vha. højre ørekop
- Lyden kan tilpasses i app
- OK design
- Virkningsfuld støjreduktion
- Stop/start af musik, når de tages af/på
Ulemper:
- Lidt store og kan ikke foldes sammen
- Elektrisk summen i venstre ørekop, når de oplades (lidt ala den lyd, man kan opleve, hvis lydkablet ikke sidder rigtigt i)
Marshall Monitor og
Beyerdynamic COP kan begge foldes sammen, og i hvert fald Monitor har mikrofon og 'fjernbetjening' på
ledningen. Derudover kan Monitor sættes sammen med andre hovedtelefoner, så man kan dele det, man nu lytter til eller ser.
Det var et lidt længere indlæg, men jeg håber, I kan følge mig og vil komme med jeres meninger om de nævnte hovedtelefoner eller anbefalinger
til andre ud fra de nævnte kriterier.
På forhånd mange tak!