Jeg føler lige et behov for at vise min bio frem. Indtil videre uden billeder da mit kamera er til rep.
Hjemmebiografen bærer præg af at det også er vores dagligstue, så sorte vægge og lignende tiltag er ikke lige en mulighed. (I min teenagetid eksperimenterede et par venner med at male deres værelser sorte. Det er ikke sundt.)
her er en lille beskrivelse:
Lyd:
Front: Kef Q75 - De har afløst et par Q65, som jeg var nogenlunde tilfredse med, men som ikke havde det godt med at stå tæt på væggen pga basreflekseporten bagpå. Bassen mudrede lidt for meget.
Q75 har en slavebas i stedet for port, så bassen er blevet meget strammere. også når de står midt på gulvet. De 2 x 200 watt bliver bi-ampet af min surround forstærker når der spilles stereomusik.
Center: Kef Q95C - Den gør det fint. Jeg har en ekstra og jeg overvejer at serieforbinde dem.
Sub: Kef 30B - nok ikke verdens bedste sub, men giver rigeligt med skrald til at spille mine små 20 kvm op. Den er selvfølgelig slukket når der spilles musik i stereo.
Surround: Eltax HT-2 bipolar. De gør det fint og kan godt håndtere at der bliver skruet op. De fulgte med i købet af nogle andre højttalere og viste sig overraskende gode.
Baghøjttalere: Model 60S - De gør det fint....
BilledeOptoma HD70 - Min første post-CRT billedkilde. Det er en budgetprojektor, men jeg blev meget imponeret af kvaliteten da jeg første gang satte den til. Efter min mening er filmoplevelsen meget bedre end en fladskærm. Fladskærm over 20 tommer regner jeg ikke med at anskaffe. Den bliver alt for dominerende i den lille stue. Indtil videre er jeg 100% tilfreds med den lille CRT kasse på 14 tommer som jeg har stående. Ærgeligt at det bliver en nødvendighed at skifte den fordi der bliver slukket for det analoge signal.
Væggen er lærred indtil videre. Jeg har noget lærred liggende som jeg bare lige skal have smækket i en ramme. Det kan godt komme til at tage lidt tid.....
HardwarePanasonic xr59 surroundreciever. Den er jeg sku' meget tilfreds med. Den gør det som et ekstra plus godt i stereo, hvor der er 3 forstærkere til at trække hver fronthøjttaler. (2 til basserne og en til mellemtone/diskant) Den spiller meget liniært og detaljeret, med en god baskontrol. Nogle vil kalde vil beskrive den som lys i lyden, men den gør det godt i kombination med mine Kef Q75. Rart at den ikke fylder så meget.
Philips dvp5960 dvd-afspiller. købte den brugt til et par hundrede, efter at have skilt mig af med min pioneer 868AVi. (Den har fået et godt hjem hos en anden bruger her på siden)
Jeg har ikke bemærket en voldsom forringelse i billedkvaliteten mell de to, men der er ingen tvivl om at der er forskel. Dertil kommer alle de andre faktorer som byggekvalitet, loadtider osv osv. Valgte at skille mig af med min highend afspiller, fordi de er begyndt at falde meget hurtig i pris og fordi jeg alligevel havde planer om at anskaffe en PS3. (det har jeg stadig) SU-som indtægtskilde gør at der nogengange kan være lidt langt fra tanke til handling...
Denon dcd-1450. Den fungerer kun som transport da forstærkeren har bedst af et digitalt signal. Af en grund, som jeg ikke kan gøre mig klog på, lyder det digitale signal fra dcd1450 meget bedre end det gjorde fra min pioi 868 dvdafspilleren, som var ret skingert.
Kabler: Supra Rondo til fronter, Black Rhodium til HDMI, signal og subkabel, og lidt noname "højttalerledning" til surround.
Det hele krydret op med et komfortabelt siddearrangement.

Næsten fra sweetspot. Væggen er lærred. So far....

Sofaen bliver lige rykke en meter mod højre når der komme film på.

Det klassiske kabelrod og pladsbesparende opbevaring af cd'er og film.

Efter lang tids problemer med at finde et ordentligt møbel fandt jeg noget brugt (og billigt). Jeg er personligt mere til gamle slidte ting end møbler som clic. rart at den kan lukkes så jeg er fri for at glo på slukket elektronik når det ikke bliver brugt. Nøglen er effektiv mod små pilfingre...

Projektoren har udover det kæmpe billede den fordel at den næsten ikke ses når den ikke bliver brugt. Stor fladskærm bliver ikke mig så længe jeg kun har tre små rum. Fladskærme er stadig meget langt fra at være pæne i mit univers. Der er selvfølgelig nogle der er grimmere end andre, men pæne synes jeg ikke de er.