Lige siden jeg var dreng har jeg ønsket og læst om hifi. Nu så mange år efter har jeg endelig haft overskud til at gøre bare en lille smule ved det.
Lagde ud med, at det skulle være surround. Det er jeg også glad for, når jeg ser film. Men des mere jeg får det brugt, des mere er det musikken der træder frem. Mit problem er, at jeg hverken har plads eller penge til både stereo og surround setup.
Så dette er prøvelsen i at få det bedste fra to verdner med mine begrænsede finanser.
Dette er mit første lille skridt til vellyd.

Længst til venstre for højttaleren, står en madras i hjørnet. Den tager ekkoet dernede fra. Skal have fundet en mere elegant løsning.
Forstærker: Marantz SR 7002. Valgte den fordi anmeldelserne sagde den var ok til musik. Den mangler måske lidt POW, men efter at have fået den ordentligt indstillet er den god i mit rum. Og når den kører direct med analog lyd, er det til at at holde ud.

Nok ikke den mest brugervenlige forstærker. Men er ved at få styr på den, tror jeg nok.
DVD: Marantz 6001. Da jeg fandt ud af at jeg kunne trække stereolyd ud af den analogt, var det som at få et helt nyt setup.
Front: DLS 55. Dem kan jeg kun rose. God højttaler til pengene. Har haft lidt problemer med mislyd, men det blev fikset ved at skrue enhederne ud og dreje dem lidt. Hvorefter de manuelt blev skruet fast i nye huller. Vupti som man siger.

Den lille flaske med vand er destilleret vand og kluden er en brilleklud. Godt til at tage køterens pletter på fjernsynet. Tv'et er et ældre Sony LCD 40 tommer, KDL 40W2000.
Kabel Audioquest Rocket 44. Giver klart bedre lyd en de tynge spagetti til baghøjttalerne.

Baghøjttalere: DLS R 50. Kæmper med at få dem placeret ordentligt. Vi har huset til salg. Når vi engang er flyttet har jeg planer for dem. Op op.

Med tiden skal jeg have andet kabel til baghøjttalerne. Noget i 90-120 kroner klassen.
Kabel: Noget 39 kroners lakrids fra Tape Connection (Audioquest). Havde ikke råd til så mange meters kabel.
Sub: DLS 3.10. Den er jeg glad for. Når den spiller til film bliver den fodret via sub-stikket. Til stereo for den signal via b udgangen på forstærkeren ad nogle gamle ok kabler. Kender ikke mærket. Men det er som rocket 44 én tyk tråd.

Da jeg ikke er millionær er der under alle højttalere adskillige lag af noget grønt filt-agtigt, som man bruger under almindelig gulvbelægning. En stor plade koster 20 kroner og den er til at skære ud i mindre stykker. Spikes'ene borer sig lige ned, og det har faktisk hjulpet. Som om de er bedre grounded. Bilder jeg i hvert fald mig selv ind.
Det næste jeg ønsker mig skal forbedre lyden i stereo. Overvejer meget om en cd-afspiller eller en DAC er løsningen. Skal helst være noget der ikke involvere en ny forstærker, for det har jeg ikke råd til. Og så savner jeg en fronthøjttaler.
Men mest af alt ønsker jeg mig en hifi rum hvor kun et fedt stereo-setup skal stå. Og så lige en pose penge at realisere et for.
Men sidder der nogen derude med de vise sten, så frem med dem. Hvordan får jeg mere du af anlægget? Hvordan skal jeg forbedre så stereo bliver bedre, uden at det nødvendigvis betyder ny forstærker. For det er urealistisk lige nu.