Sendt: 07 November 2007 kl. 11:33 | IP-adresse registreret
|
|
|
3DX skrev:
sært at man kan kalibere et billede så det er rigtigt, men at man ikke kan med lyd  |
|
|
Billede og lyd er nu engang to forskellige ting. Beslægtede, men forskellige. Det er ikke de samme virkemidler der gør sig gældende for de to områder. Bortset fra dét, så mener jeg nu faktisk netop også godt at man kan kalibrere lyd. Det gør sig ikke mindst gældende for et surround-system - indstilling af bass management, justering af lydniveauer og indstilling af delay er en kalibrering, på højde med når man kalibrerer billeder, og er mindst lige så væsentlig for at opnå et godt resultat. For stereo-lyd er der knapt så mange objektive kriterier, men dybest set er det også en "kalibrering" når du flytter rundt på dine højttalere, for at finde ud af hvor de fungerer bedst i rummet. Billed-kalibrering er mere udbredt, fordi du her for det første generelt har langt flere parametre at justere på, for det andet har en meget mere brugbar objektiv reference at kalibrere mod.
Kort sagt: Der er en række subjektive kriterier for kvalitet, det gælder både billede og lyd. Men før du når til at vurdere de subjektive kriterier, må du nødvendigvis sørge for at de objektive kriterier er på plads. At få de objektive kriterier på plads er så i et stereo-setup en noget nemmere opgave i de flestes øjne, end i et surround-system eller for billedsiden.
Bemærk iøvrigt at et perfekt kalibreret TV ikke nødvendigvis leverer et perfekt billede. Det betyder bare at det har de bedst mulige arbejdsbetingelser. __________________ Otto Jørgensen, Dynaudio A/S
|