| Sendt: 21 Oktober 2004 kl. 09:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
Nu er smag (heldigvis) forskellig - det ville da være skidt hvis der var et endegyldigt svar på det spørgsmål.
Nogen vil måske mene at f.eks. www.imdb.com ´s top 200 liste er et godt udgangspunkt for at finde "must have" titler - men hvorfor spilde penge på film som ANDRE mener man bør købe, hvis de ikke svarer til ens egen smag?
Så er der folk der går efter de fuldfede boxset - hvor indholdet næsten er underordnet, bare indpakningen er flot. Der er f.eks. mange koreanske boxset som er ret flotte - men de gør ikke nødvendigvis samlingen mere "rigtig".
Der er også dem der jager den ultimative version af bestemte film, og derfor køber alle de udgaver de kan komme i nærheden af, for at få fat i det perfekte transfer eller lige præcis DET interview eller kommentarspor. Jeg er f.eks. selv stor Star Wars fan og har derfor den originale trilogi i 5 forskellige versioner, 4 på laserdisc og så den nye på DVD...
Min pointe er - stol på din egen smag, både hvad angår indhold og indpakning, og lad være med at lade dine indkøb diktere af andre. Dermed ikke være sagt at du ikke skal lade dig udfordre indimellem og prøve noget nyt - men hvis du f.eks. bare ikke er til sort-hvide film, så ville det da være spild af penge at gå ud og købe en flok Chaplin DVD´er bare fordi andre mener at man bare SKAL have Diktatoreren og Moderne Tider på hylden.
|