Hejsa!

Her er mine 5 bud på klassikere der fortjener at være i min hall of fame, ikke dermed ment, at andre ikke er gode, kun at disse har en særlig betydning for mig

• Beethoven: 5. klaverkoncert
• Mahlers 1. symfoni
• Brahms violinkoncert
• Beethovens klaversonater Apassionata, Pathetique, Sturm, Waldstein m.fl.
• Sibelius violinkoncert

Og sådan kunne jeg såmænd blive ved.

Hvilke er dine bedste bud.

Det er da nemt:

Carl Nielsens 3. symfoni (og gerne i superindspilningen med Leonard Bernstein og Danmarks Radios Symfoniorkester fra 1965)

Rachmaninoffs 2. klaverkoncert. Romantik så ikke et sæde er tørt.

Mahlers 9. symfoni

Mussorgski: Billeder fra en udstilling.

Dvorak 9. symfoni fra den nye verden.

 

MVH

Mikke

 J.S. Bach: Messe i H moll

 Beethoven: Missa solemnis

 Verdi: Requiem

Haydn: Die Schöphung

Brahms: Deutche Requiem

Det var 5 korværker

 Kan godt begrænse mig til 5 ad gangen.

 Verdi: La Forza del Destino (burde være Aida-Othello - men kan sgu lide denne her - aner ikke hvad den handler, og har ikke lyst til at vide det).

 Verdi: Rigoletto

 Mozart: Don Giovanni

 Mozart: Figaros Bryllup

 Puccini: Madame Butterfly

2 til 3 timers musik hvor intensiteten konstant øges, og anlægget for lov at spille til grænsen.

 

Undrer mig lidt over at ingen her nævner Bruckner? Hvad med den 8.? Eller adagioen i den 6.? Eller 1. sats i den 9.?

Skal det være storslået for mig er det ofte Bruckner jeg tyer til, det er de store følelser jeg bliver amt af så.

Men andre der har lidt Brucknerforkærlighed?

__________________
Venlig hilsen Jeppe Vinding - der bare godt kan lide musik...

 Man kan ikke med nogen retfærdighed vælge 5 klassikere. Hos Bruckner kan jeg ikke begrænse mig til 5, det er alle 9 + korværkerne.

mine yndlingsindspilninger

Symf 1 - Jochum - 2 Giulini - 3 Böhm, 4 Karajan på EMI - 5 Horenstein - 6 Klemperer - 7 Blomstedt - 8 Wand - 9 Giulini. Man kan nemt have en 4-5 af de bedste indspilninger pr symfoni.

Kun de bedste dirigenter klarer det, musikken er ikke robust som hos Mahler. I en Mahler opførelse er der altid noget at høre på selvom den spilles overfladisk - den går ikke i Bruckner.

Man skal selv have tid - de er lange. Men fint du bringer Anton i fokus. Den 8. må regnes for at være kronen på symfonien i klassisk forstand.

En tilføjelse mere: Flere Bruckner fans ændrede deres tidsmåling da Günther Wand indspillede den 8, i 70'erne. Så de er ca. nået til år 25 efter B.W.I.   

I en alder af 21 har jeg ikke ligefrem en top 5, men jeg kan da godt li Vivaldis fire årstider