Sendt: 04 April 2005 kl. 18:28 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg oplever generelt også kun et løft til det bedre. Jeg er med i koret vedr. Dire Straits og Led Zeppelin, men også Bowie (Alladin Sane), Ten Years After (alle!) har været en fornøjelse at lytte til, efter den digitale oprydning.
Ved 1. generation af genudgivelser til cd-mediet var det nogle gange så grelt, at jeg ligefrem kunne høre pick-up´en ramme vinylen. Det var snyd, men måske nødvendigt, hvis alle masters var gået tabt. Men på disse skiver (som jeg forlængst har kasseret) og øvrige, hvor det analoge signal blev overført uændret (så vidt jeg ved), skete det ofte at Denon-forstærkerens sikring mod distortion slog lyden fra. De sidste af den slags oplevelser var på Gasolins 1. genudgivelser på CD som heller ikke vores nyere Sony forstærker brød sig om, når vi spillede højt.
Det problem forsvandt med den remasterede Black Box udgivelse. Ironisk nok mener flere, at den "tunge" Gasolin lyd er forsvundet ved remasteringen - underforstået, at det er en forringelse. Der er jeg lidt på gyngende grund i, hvad jeg skal mene, først og fremmest er jeg tilfreds med, at de skønne sange kan spilles endnu højere, som kim olsen også mener er gevinsten ved remastering. __________________ SONY
TA-DA9000ES amp
TA-N90ES effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd
KEF
4 x Q7 + Q9c
|