Godaften i slyngelstuen!


Ja, hvad andet er der næsten at lave her i lummervarmen, end at kaste sin veludviklede krop på divaneseren og sætte noget lummer tenorsax på drejebænken?

For at diverse "jazz lurkers" også skal have en chance, er mit bud på denne tråd som følger:
 
1. Du skal have skiven stående på vinyl eller CD, dvs.til at skaffe, og du skal oplyse både pladeselskab og skivens nr.

2. Det skal være en (halv)lummer jazz ballade, dvs. et langsomt nummer, hvor tenorsaxophonen er i front.

3. Den musiske præstation skal være mere end så-som-så, og gerne noget, der kan animere til en kinddans med det smukke køn

Og der er skam nogle stykker at tage af. For blot at nævne nogle få af de eminente: Ben Webster, Coleman Hawkins, Illinois Jaquet, Houston Person, etc. etc.

Hermed Sürhlingens bud på ovenstående:

"Danny Boy", nr. 8 på Ben Webster, King of the Tenors, Verve 519 806-2.


Med smålummer og høflig tenorsaxhilsen
G&S





__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

 

“When my dreamboats comes home” med Illinois Jacquet. Oprindeligt udgivet i 1964 på Argo.

Nu er den dukket op på CD Verve 00202602.

 

Den stikker jeg dog nemt med min 180g Alto AATP 014. Kan anskaffes billigt 35$ hos Acoustic Sounds - Kristian har måske en enkelt endnu? 35$ er billigt for den kvalitet.

 

“A superb session from the great tenor player on the lesser known Argo label. This album features an excellent backup quartet with Tommy Flanagan on piano and Kenny Burrell on guitar. The album is beautifully recorded by Rudy Van Gelder, who did many of the best titles for Argo (the jazz subsidiary of Chess). The program includes a mix of ballads like Star Eyes and You're My Thrill and more up-tempo pieces like Lester Leaps In (a splendid version of this classic).”

 

Udover Dreamboats er numrene: Desert Winds, Star Eyes, Blues for the Early Bird, Lester Leaps in, You’re My Thrill, Canadian Sunset. Og som det hører sig til ballader har Illinois lagt det skarpe på hylden, og den bløde sax går direkte i underlivet. Alle numrene egner sig til cheek to cheek osv.  

 

Dreamboats kender også jeg fra Guy Lombardo (mener jeg han hedder) hvis lunkne swingband også huserede i årene hvor Miller, Dorsey, Shaw, Ellington og alle de andre swingede US gennem krigen - altså den rigtige krig. Fra min swingæske fra Readers Digest med 6lp’er og alle ”swing numrene” Moonlight Serenade, Marie, Loch Lomond, Don't sit under the apple tree --->

 

Det er mindre pænt af dig at snuppe Danny Boy, hvem ville ikke vælge den . Webster’s ballader gør at jeg bliver en meget nemt scorebytte. "Tenderly" er på højde med Danny Boy. Men den er jo på samme skive - som endnu ikke er kommet Speakers Corner . 

 

 

Hej G&S,

Tenor sax og ballader - selvfølgelig skal Webster nævnes .

Mit bud (fed titel):

I Guess I'll Hang My Tears Out To Dry, nr. 2 på Dexter Gordon, GO!, Blue Note.

Pladenummeret må vente da jeg sidder på arbejdet lige nu. Det er denne og den skulle være nem at få fat i på CD:






__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

SES. skrev:   “When my dreamboats comes home” med Illinois Jacquet. Oprindeligt udgivet i 1964 på Argo. Nu er den dukket op på CD Verve 00202602.   Den stikker jeg dog nemt med min 180g Alto AATP 014. Kan anskaffes billigt 35$ hos Acoustic Sounds - Kristian har måske en enkelt endnu? 35$ er billigt for den kvalitet.   “A superb session from the great tenor player on the lesser known Argo label. This album features an excellent backup quartet with Tommy Flanagan on piano and Kenny Burrell on guitar. The album is beautifully recorded by Rudy Van Gelder, who did many of the best titles for Argo (the jazz subsidiary of Chess). The program includes a mix of ballads like Star Eyes and You're My Thrill and more up-tempo pieces like Lester Leaps In (a splendid version of this classic).”   Udover Dreamboats er numrene: Desert Winds, Star Eyes, Blues for the Early Bird, Lester Leaps in, You’re My Thrill, Canadian Sunset. Og som det hører sig til ballader har Illinois lagt det skarpe på hylden, og den bløde sax går direkte i underlivet. Alle numrene egner sig til cheek to cheek osv.     Dreamboats kender også jeg fra Guy Lombardo (mener jeg han hedder) hvis lunkne swingband også huserede i årene hvor Miller, Dorsey, Shaw, Ellington og alle de andre swingede US gennem krigen - altså den rigtige krig. Fra min swingæske fra Readers Digest med 6lp’er og alle ”swing numrene” Moonlight Serenade, Marie, Loch Lomond, Don't sit under the apple tree --->   Det er mindre pænt af dig at snuppe Danny Boy, hvem ville ikke vælge den . Webster’s ballader gør at jeg bliver en meget nemt scorebytte. "Tenderly" er på højde med Danny Boy. Men den er jo på samme skive - som endnu ikke er kommet Speakers Corner .  <>

Godformiddag Hr. SES,


En hel kassefuld godter, herligt!

Mr. Jaquet er "den ægte vare". Citationstegnene fordi han var og er inspirator for mange af de store, bl.a. Webster himself. Og det kan man jo godt forstå, når man hører ham.

Jeg beklager dybt, at jeg gaflede "Danny Boy", men det var nu svært, at lade være Havde jeg skrevet to titler, havde den anden også været "Tenderly". Det er svært at tro på, at det kan blive meget bedre.

Lombardo var en af dem, der var røget i glemmebogen, så også tak for den.


Med jazzhilsen
G&S

PS: Skulle du falde over noget Andrew Sisters med Basie's rytmegruppe, så lad høre fra dig.




__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Ahhh! God ide!
Jeg ku' ikke lige bestemme mig til om det skulle være Coltrane eller Rollins - så jeg valgte en plade hvor de begge optræder

Sonny Rollins Quartet: Tenor Madness
Prestige LP 7047



Nummeret Ghammel & Suhr skal danse til er selvfølgelig det første på side 2: The Most Beautiful Girl In The World.
Stille og roligt med masser af luft.
Hvis nogen kan det der med den lumre halvdovne tenorlyd, så er det Rollins.

Når man så trænger til lidt mere fut kan man tage titelnummeret hvor Rollins spiller om kap med Coltrane. Ganske underholdende, når backinggruppen kan følge med.

Musikerne er i øvrigt identiske med den tids Miles Davis Kvartet - dog uden Miles:
Red Garland - piano, Paul Chambers - bass, "Philly" Joe Jones - trommer

Og så kan den købes endnu. Både på LP og CD: http://www.fantasyjazz.com/catalog/rollins_s_cat2.html

/vilmann

zaka skrev: Hej G&S, Tenor sax og ballader - selvfølgelig skal Webster nævnes . Mit bud (fed titel): I Guess I'll Hang My Tears Out To Dry, nr. 2 på Dexter Gordon, GO!, Blue Note. Pladenummeret må vente da jeg sidder på arbejdet lige nu. Det er denne og den skulle være nem at få fat i på CD:

Selv hej zaka,


God hukommelse, du har. Jeg kender ikke så meget til Dexter Gordon, da jeg altid mest har opfattet ham som en slags mainstream musækker. Men det kan jo netop skyldes mit manglende kendskab til ham, så der skal lyttes til GO! Takker.

Og du er også begejstret for Webster, kan jeg se, så lad os bare tage en til: In the Wee, Small Hours of the Morning, fra Ben Webster Meets Oscar Peterson, Verve Master Edition 521 448-2. Det er øvrig medvirken af Ray Brown og Ed Thigpen. I øvrigt en småmelankolsk skive, dog ikke helt på niveau med en ægte tåreperser.

Egentlig har jeg et lidt ambivalent forhold til disse Master Editions, da jeg synes den originale lyd giver en bedre afspejling af den tid, optagelserne blev foretaget i. Men det er nok bare mig, der har det svært med alt det nymodens pjank 


Med jazzhilsen
G&S



__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Beskedne bud fra min lille samling er:

• John Coltrane , Ballads, "Say it over and over again", Impulse 11562

• Ben Webster, Soulville, "Where Are You", Verve 833 551-2

 

Ghammel & Suhr skrev: [QUOTE=zaka]Hej G&S, Og du er også begejstret for Webster, kan jeg se, så lad os bare tage en til: In the Wee, Small Hours of the Morning, fra Ben Webster Meets Oscar Peterson, Verve Master Edition 521 448-2. Det er øvrig medvirken af Ray Brown og Ed Thigpen. I øvrigt en småmelankolsk skive, dog ikke helt på niveau med en ægte tåreperser. Egentlig har jeg et lidt ambivalent forhold til disse Master Editions, da jeg synes den originale lyd giver en bedre afspejling af den tid, optagelserne blev foretaget i. Men det er nok bare mig, der har det svært med alt det nymodens pjank  Med jazzhilsen G&S

Var også ved at vælge "in the wee small hours" , Yepper - det er nymodens pjank der dog har den fordel at det kan købes for penge. En fin original mono kan ikke overgås, men prisen er ofte nymoden x 10 eller meget mere. På CD er det heller ikke ringe og de koster jo ca 69kr og nedefter.

Andrews pigerne ser ud til at blive svær da rytmesektionen ikke nævnes på nogen pladetitler. Selv all music kender kun Danny Boy Kay og Bing C, Har du mere fært jeg kan give til Sherlock? 

I aften finder jeg lige den Getz plade der fortryllede lørdag aften.

 

 

Ghammel & Suhr skrev: ... God hukommelse, du har. Jeg kender ikke så meget til Dexter Gordon, da jeg altid mest har opfattet ham som en slags mainstream musækker. Men det kan jo netop skyldes mit manglende kendskab til ham, så der skal lyttes til GO! Takker. ...

Det er lidt sjovt for jeg havde samme holdning til Dexter indtil jeg hørte GO!. Du kan roligt købe den, det er et mesterværk.

Hans katalog indeholder rigtig mange fine ting. Noget der ikke nødvendigvis er åbenlyst er at han faktisk lavede en hel stribe live indspilninger på Montmartre i 1964. De blev til ugentlige udsendelser i radioen og til mange rigtig fede Steeplechase udgivelser. Check Dexter discografien på allmusic.com for 1964 udgivelser på Steeplechase.

Jeg mangler stadig meget med Webster, men jeg fik for alvor øjnende op, da jeg hørte Gerry Mulligan Meets Ben Webster (Verve). Webster hviler i øvrigt på Assistenskirkegården i Kbh.

Nyt bud der burde kunne bane vej til soveværelset :

Like Someone In Love, nr. 7 på Joe Lovano's I'm All For You, Blue Note 2004.



allmusic.com: "...the ballads-oriented album pulls no punches and simply allows you to sit back and enjoy a master play at his utter best..."






__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa

 opgiver Stan Getz, der er 3 fede numre på Voyage der er meget tæt på de skrappe krav. Men Getz inspirerer mere til tankevirksomhed end til det vi altid tænker på.

Til gengæld var der gevinst i brevsprækken da denne CD dumpede ind i dag.

Columbia CK 53805

Nr 2: Embraceable you – hvor Illinois endnu engang laver ballade. Melodien hører til mine absolutte favoritter. Han er med på endnu et nr - hvor han stjæler hele sjovet (All of me). Min første deFrancesco plade efter at G/S så varmt anbefalede denne hammond XB3 organist.

Sangen høres også så gerne med Billie - og på en måde synger hun jo som en tenorsax spiller.. Ligesom Frank "in the wee small hours" synger som tenorsex. Undskylder hr G/S hvis dette ot giver ridser i pladen.  

 

 

G'aften i det saxede hjørne!


Herligt med så mange gode bud på denne ret så svære diciplin

Jeg har helt forsømt at fortælle, hvorfor det netop skulle handle om ballader, så her kommer den korte og forenklede forklaring:

Ballader er for det meste sværere at spille, end f.eks. up-tempo numre. Og taler vi om jazz, så spilles ballader ofte med små besætninger, hvilket gør det pågældende stykke musik endnu mere sårbart.

Tænk på balladen som en diamentral modsætning til f.eks. Charlie Parker's hurtige numre, hvor musikken ofte hamrer deruda' med 100 km/t og 100 spillede toner i sekundet. Det kan skam også være sjovt, både at spille og høre på.

Men i balladen er der en form for stilstand plus større tid til rådighed mellem fjerdedelsnoderne. Og spiller man oven i hatten ballader med en lille besætning, vil denne sårbare "stilstand" fordre en anden form for musisk overblik af de udøvende. Hver spillet node får større vægt, hvor frasering og klang virkelig kan få lov til at stå frem, ligesom det langsommere tempo får rytmiske unoder frem i lyset. ALT afsløres altså nådesløst - men når det lykkes, så kan det være en sand himmerigsmundfuld at lytte til.

Nå, nok pølsesnak herfra, lad os komme til sagen:

Hr. Wildmand, den Sonny Rollins skive er rigtig, rigtig go'! Har den desværre endnu ikke selv, men den står på listen, da den i mine ører er en af de store klassikere. Hvis du har nogle gode bud med Trane, så kom endelig med dem

Hr.Boye, jeg har aldrig set den John Coltrane skive, så den er nedgriflet - takker! Soulville er med i en megabestlling, som bl.a. en tidligere jazztråd medførte. Den glæder jeg mig meget til, da det skulle være en af Webster's bedste, hvis ikke den bedste fra hans hånd

Hr. SES, ingen ridser i pladen her, men derimod igen nogle sammenfald, er du sådan synsk eller hwa'?

Andrew tøserne har lavet noget wærk sammen med Basie's rytmegruppe og nogle af blæserne, der inkognito kaldte sig for Swing Kids.De spiller bl.a backing på en del af Ray Charles' Uh Oh!  Der er også lavet en film over dem og swing perioden. Den hedder, genialt nok, Swing Kids, og soundtrack'et er forlængst bestilt. Goodman har de også spillet med, hvor bl.a. Charlie Shavers og Gene Krupa er med. Har noget af det på gammeldaws Compact Cassette, lyden fortjener ikke ligefrem et postkort, men føj for dén, hvor er det dog godt!

Den med Sisters og Crosby har jeg kigget efter nogle gange, men den ser ud til at være skaffevare. Den med Dan Kaj, kan den bruges? (mindes at have hørt noget af det for lang tid siden).

Ved ikke rigtig med Getz og Voyage, tankevirksomhed kan være noget farligt noget, men skidt, jeg vover forsøget alligevel, vi skal jo også tænke på noget andet en gang imellem. Ham Getz spiller i øvrigt også noget herlig sax på en efterhånden legendarisk bossa nova skive, der stadig kan lokke både hoser og korset af de fleste ungmøer

Jeg er glad for, du kan li' Live at the 5 Spot. Den er en klar "keeper" og har også bragt megen glæde her i huset. Hæ, Embraceable You er sq også en af mine favoritter på den skive. The 5 Spot er i øvrigt et meget lille sted med plads til kun omkring 40 gæster, så man sidder næsten lårene af hinanden, når der er fuldt hus. Og stemningen er i top, som du også kan høre på pladen.

Tenorsex... høh-hø....høh.  Ja, ville det ikke ha' været den helt rigtige titel til Live at the 5 Spot?

Hr. zaka - jamen, den køwer jeg så - sande mesterværker er der trods alt ikke så mange af. Gordon boede i en årrække i KBH, og der er lavet en film om netop den periode af hans liv, hvor vi følger ham på "afgiftningsvisit" i Paris og videre til KBH. Mener det var Getz, der spillede Gordon. Titlen har fortabt sig, men jeg kan grave lidt, hvis det har interesse.

Er man til Webster (og det ser sådan ud), findes der også nogle ret ekvilibristiske takes med Lionel Hampton, Oscar Peterson, Charlie Haydn og Gene Krupa. Her spiller han en væmmelig, rå sax. Den fås i dag på en Verve re-issue.

Mulligans bariton og Webster's tenor lyder som en sjov combi, så den vil jeg også se nærmere på. Den skive, du nævner med Joe Lovano, er på ønskelisten. Hørte et enkelt nummer i radioen, og så var dén solgt

Pyha, det ser igen ud til at blive en bekostelig jazz-tråd. Snart skulle der komme i omegnen af en 60 skiver indendøre fra bl.a. den sidste tråd om jazz. Hvem sagde, det kun er jul én gang om året?


Med jazzhilsen
G&S






__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

 Vover at være lidt OT. Det er ikke ballader men stilfærdigt pibe/arnbitter jazz. Gerry Mulligan meets Johnny Hodges på Verve 2332068 et reissue på Verve Collectors Classics fra Germanien. Tyndt vinyl med forbavsende god lyd. Musikken er helt i top den gamle jazz form møder den nye og de smelter deres sakse sammen i fryd og gammen.

Claude Williamson piano, Buddy Clark bass og Mel Lewis drums er de andre 3. Relaxed uden kedsomhed.

Aner ikke om den er cd'et

Ps: Andreas søstrene - de har lavet mega meget, lyttede til noget for nyligt, hm ... lidt dated. Nøjs foreløbig med Rom og Coca... og Bei Mir bist du.....  Måske er jeg også nervøs, vil nødig ha den der Søren Spætte .... nå selv Sinatra har været så fattig han måtte synge den. Har intet sted fundet noget om Swing Kids, alle ? peger på filmen.

Prøv JPC.DE de har en masse med sisters

  

G'aften SES!


Jamen, OT er skam velkomment i denne tråd, det er jo stadig god sax

Av ja, jeg må se at få købt mig en ny plov. Den gamle står i kælderen og er lettere til middelsvært defekt

Jeps, alt omkring Swing Kids peger på filmen, har jeg også fundet frem til. Imidlertid kender jeg et levende jazz orakel, som ved stort set alt om jazz (indtil 1960), og det var faktisk ham, der fortalte mig om Swing Kids som orkester. Så ham vil jeg prøve at kontakte - også en god lejlighed til at genopfriske et gammelt bekendtskab

Uha, jpc.de kan hurtigt gå hen og blive et kostbart bekendtskab. Takker og bukker for henvisningen. De har jo fantastisk meget! Hvor er vi dog stadig et kulturelt u-land herhjemme.

Jeg bruger selv jævnligt musicbymail.dk, da han kan skaffe alt det, ingen andre kan, inklusive det helt umulige. Så der ligger p.t. en ordre af de halvgiftige fra den helt umulige afdeling på ønskelisten

Mulligan har der efterhånden været flere henvisninger til. Jeg må i al udannethed tilstå, at jeg ikke har hørt så forfærdelig meget med ham. En jazz-pop skive med Barry Manifold, hvor Mulligan slet, slet ikke får "plads", var dog at finde i gemmerne. Sammen med Sarah V - og så på et mere end 10 år gammelt cassettebånd Tiden er vidst ved at være moden til et nærmere lyt på Mulligan, ser det ud til.

Hvad er det i øvrigt for en Søren Spætte sang med Andreas søstrene, der kan medføre nervøse trækninger nede ved Carl Nielsen?

På f.eks. Boogie Woogie Bugle Boy skulle det være Swing Kids i baggrunden.


Med jazzhilsen
G&S


__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

 one more Webster.

Webster, Zawinul, Thad jones på et par numre, Sam Jones bas, Philly Jo Jones.

En temmelig pragtfuld 4-5 femkant. Den mest romatiske er et nummer Zawinul skriver til Ben "Frog Legs" (Frog = en af Ben's tilnavne). En rigtig Webster ballade. Man skal måske undlade at nævne titlen når damen bydes op. Frk Frølår sku vi ta den næste. Like Somebody in Love spiller han lige så smukt som Ella synger den.

Riverside OJC-109 - tynd reissue, fås også i very heavy. CD?

Må lige tilføje at jeg iaften fik hørt Danny Boy på vinyl - endelig. Har I dag scoret 16-18 stykker (Hawkins, Duke, Webster, JJ, Louisx3, Sam Jones, Dizzy und so weiter - nok bedste scoring i kvalitet på en dag nogen sinde). Også ægte New Orleans med George Lewis på den smukke franske label Black and Blue (jeg bliver heldigvis aldrig rigtig voksen), hvor man også kan den fine saxmand Buddy Tate.

Ellington/Hodges Back to Back er ikke så saxet - men det mest bluesy jeg kender, har den på almindelig lp og cd - og nu også på orig US, så bliver oplevensen næsten for stor. Hvis det er aftenens sidste plade vil man med garanti få love af følge hjem. Weary Blues - jeg holder stadig vejret under den lange intro fra rytmegruppen.

Køber man cd’en Blues Summit, får man både Back to Back og Side by Side.

 

med en ny variation af Mood Indigo hvor Hawken sætter sit præg. .

Ellington er vigtigere end føde.

 

 

Sel

G'aften i herreværelset!


SES - den var sq smuttet - der takkes og bukkes

Jeg har på få dage fået mere end 50 af de små skiver indendøre, så der har været mange og lange nætter af de gode Bagsiden er så, at der måske ikke soves så meget igennem som ellers.

Men ikke desto mindre er der dukket et par stykker mere op sådan undervejs:


Guy Lafitte - Happy! (Black & Blue / BB 989.2)




Og: Lester Young - Blue Lester (Dreyfus / FDM 36729-2)




Og selvfølgelig skal der også være en OT-goodie herfra, gnæk-gnæk:




Besætningen er denne gang B3, guitar, bas og trommer.

Indholdet er italienske schlagere fra både øverste og mellemnederste hylde - men spillet med en herlig "kan-man-virkelig-det?-Vel-kan-man-så!" attitude. Et strejf af hård N.Y. be-bop underfundigt lagt hen over dybe jazz- og R&B rødder

Udover musiceren helt i særklasse, fremstår hele skiven i sig selv som en gennemført komposition, der undervejs udvikler sig i både ventede og uventede retninger. Det skal ganske enkelt høres, før man helt forstår, hvad jeg mener.

Det er med andre ord underholdning i luxusklassen! Pladeselskabet hedder Concord


Med orgelhilsen
G&S


__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

B3, guitar, bas og trommer.. Sig mig, Alte Säuerling, er du ikke ved at sende tråden lidt på afveje?

Så for lige at komme tilbage til trådens ballade-tema. Da jeg her i går skulle afprøve resultatet af målinger og efterfølgende fintuning af højttalersystemet, måtte en af min all-time favourites på igen:

Ganske vist med et andet coverfoto...

Sidste nummer: "Flamenco Sketches" må da lige stryge ind på førstepladsen som alle tiders bedste ta'-bukserne-af-musik, hvar? Der er i den grad lagt i kakkelovenen til en tur i lummerkrogen, så den skal anvendes med omtanke.

Den har strengt taget trumpetten i hovedrollen, men tenorsaxen får også en fornem omgang.

Men den kender I såmænd nok i forvejen...

Uha den er go'

Cry Me A River, nr. 2 på Dexter Gordon's Dexter Blows Hot and Cool, Boplicity CDBOP006.



Et kanon nummer udsat for mesterens følsomme tenor...Der er mere af samme kaliber på skiven, men dette nummer er specielt.

PS: Min er på en japansk vinyl reissue, men cd'er er nok nemmere at skaffe.


__________________
Med venlig hilsen

"There are more love songs than anything else.
If songs could make you do something we'd all love one another."
- Frank Zappa