Synes der kunne være interesant at høre om folks musikalse udvikling gennem tiden, ikke så meget den alm. udvikling man oplever, men den éne specielle plade der har sat så dybe spor, at man aldrig har glemt den.
Selv har jeg to der vendte min musikalske opfattelse 180grader, og åbnede mine øjne, og øre, til en helt ny verden.

1. I 1984 var jeg en ung knægt på 11 år, og det musik jeg hørte var det der nu engang var i radioen, samt hvad "de gamle" smed på pladespilleren, mest contry og dansk såsom Gasolin, Trille osv.. En dag var jeg på besøg hos min fætter der er 5-6 år ældre end mig, hans musik var jo noget anderledes, men ikke noget jeg rigtig kan huske hvad var, på et tidspunkt satte han en plade på, der hed Stay Hungry med et underligt band der hed Twisted Sister, fra det øjeblik var jeg solgt, hele min verden blev forandret med et slag, og der var ikke længere noget andet musik der kunne hamle op med det jeg havde hørt her.

2. I 1993 kunne mit konfirmationsanlæg ikke mere, og jeg skulle have noget andet. En ting var helt sikkert, det skulle være stort, og det skulle kunne spille højt, de sidste mange år havde været præget af tung solid rock-/heavymusik, og sådan skulle det fortsætte, alt andet var noget ligegyldigt tøsemusik der ikke passede ind hos en rigtig mand. Heldigvis kom jeg i hænderne på en sælger der ville sælge mig noget andet, nemlig et anlæg der kunne mere end spille højt, efter at have hørt noget af min medbragte musik og noget af det "tøsepladder" han havde sat på, puttede han pludselig en CD i maskinen med en kvinde der hed Jennifer Warnes, CD´en hed The Hunter, på samme måde som 9 år tidligere, blev hele mit musikalske verdensbillede ændret i det øjeblik.

__________________
Kunstig intelligens kan intet stille op mod naturlig dumhed. Mit link

CLIX: Interessant tråd du her har lavet, er spænd på hvad det udvikler sig til med tiden, forhåbentlig bliver den lang med en masse gode fortællinger og nye indputs uden alt for meget fnidder.

Ups.... Der er ikke nogen specielt skive som jeg har ændret mit musikalske liv som sådan, men jeg har indenfor den sidste tid hvor jeg har sat min pc til anlægget fået stor smag for Jazz og Blues verdenen. Det lyder ganske enkelt bedre, hvor underligt det end lyder, når det kommer fra min PC end når det kommer fra min CD afspiller, så det skal jeg helt bestemt have søgt noget mere i i fremtiden.

 

Michael

Hej

Jeg kan huske da jeg for mange år siden omkring 1968 - 69 som helt ung knægt hørte " OB-LA-DI , OB-LA-DA" med THE BEATLES, der var jeg helt solgt og har været stor fan af deres musik lige siden - Dengang var det enten THE ROLLING STONES eller THE BEATLES idag er jeg til begge dele - var til stones koncert sidste år.

Et par år senere blev det THE OSMONDS jeg faldt for og især deres LP "THE PLAN" har altid stået for mig som noget særligt - min første koncert var med THE OSMONDS. Den dag idag hører jeg stadigvæk deres musik.

Et par år senere igen, ved 1973 hørte jeg den 3 dobbelte LIVE LP med YES der hedder YESSONGS og endnu engang var jeg solgt og har været det lige siden , så dem faktisk i Oslo sidste år til en fantastisk koncert, prograsiv rock med de lange numre kan jeg bare ikke få nok af så som PINK FLOYD og ELP. 

DEEP PURPLE var også en øjen åbner i de år og indførte mig i HEAVY ROCK´en samen med KISS - DEEP PURPLE er jeg aldrig kommet fra ( så dem i KB hallen Forrige år ) men KISS ebbede ud i sidst 80´erne for mig.

På det seneste er kommet DIANA KRELL og især TINA DICKOW ( hende skal jeg se 3 december ) samt EVA CASSIDY og andre kvinder ind i mit liv , der har givet min musikalske retning endnu et drej.

Men jeg er tro mod de fleste af de gamle grupper jeg har været vild med den dag idag

   

__________________
BOSE lifestyle35 - Rega planer 25 - Rega Riia
Sennheiser HD650 - Sudgen Headmaster
Denon DCD3560 - Naim NAP140 , Naim NAC72
Audia flight 2 INT + CD 2 - VA Beethoven BG + Velodyne DD12

Den er svær...     

Iron Maiden's Killers gjorde noget der i starten af 80'erne - og jeg fik købt en dælens masse heavy rock.
Men det var jo selvfølgelig slet ikke nok, og pludselig var der en der spillede Tom Waits for mig:


Jazz der ikke er jazz og alligevel jazz...    eller sådan noget. I hvert fald gik det op for mig at musik sagtens kan larme uden at støje. Og omvendt. Og samtidig være afsindig smukt.
Og at årsagen til at jeg synes så godt om hård rock er alle kanterne og energiudladningerne.

Siden da er der kommet mere musik med kant til. Screamin' Jay Hawkins, Lounge Lizards, Neil Young. Og selvfølgelig alt hvad jeg kan finde med Tom Waits. I den danske afdeling og af nyere dato: Carsten Dahl's Moon Water og Kresten Osgood's Hammond Rens.

Den sidste er forøvrigt fremragende til at jagte familien på visit uden for hjemmet Jeg synes bare den er fantastisk, og mener selvfølgelig at de ikke har fattet hvad det handler om.....

/vilmann

Det er egentlig et sjovt emne du har bragt på bane - allerede da jeg så overskriften stod mit svar klart for mig:



Har kun været omkring de 10 år dengang - men det var den plade der gjorde at jeg faldt for Metallica, og fandt "min" musikgenre. Herefter blev alle lommepengene brugt på Metallica cder indtil samlingen var komplet - og så er de ellers bare blevet hørt på skift siden


__________________
Mvh Rasmus
www.therasmus.dk
Friends are the family we choose for ourselves.

Rapper: Jeg er/var også en stor Metallica fan i flere år og hører det da endnu når stemningen er til det. Hvad jeg ikke forstår er, at "black album" står som noget af det ypperste de har lavet hos mange. For mig at se er det noget skrammel og der er albums som er langt bedre end det*S*

 

Michael

Uha, yderst spændende emne!

Kronologisk rækkefølge af de cd'ere jeg umiddelbart kommer til at tænke på:

• Elvis Presley - the golden years 6-pack. Her fra startede min rejse ind i den musikalske verden sammen med mit første anlæg (et japansk minianlæg m. cd afspiller købt i bilka) - kommer stadig en tur i maskinen en gang imellem. Opdagede her hvad musik kan gøre af magiske ting.

Så fik jeg mit næste anlæg -med Jamo gulvhøjtalere. I Denne periode skete der ikke noget særligt rent musikalsk - Det handlede mest om at få en bedre lydoplevelse - især med henblik på mere bas! (Lyder det bekendt?) Min 90'er-dance/tecno/Red Warszawa-periode. Ah!, kom dog lige til at tænke på:

• Prodigy - the fat of the land. Opdagede: elektroniskisk musik er godt!

Og så kom en af de helt store milepæle:

• Queen - Greatest hits #1. Havde aldrig før hørt nogen spille/synge med så meget energi og glæde før!

For tre år siden fik jeg skrabet sammen til mit nuværende setup, som jeg købte i Hifiklubben, og med denne nye musikformidler, blev mit engagement i musikkens verden forstærket kraftigt! Og herefter er "øjen-åbner-pladerne" kommet slag i slag med korte mellumrum:

• Rolling stones - Forty licks
• Creedence clearwater revival - Platinum
• Pink Floyd - The Wall (opdagede med disse tre plader, at den fede rock blev lavet for før min tid).
• Sarah Brightman - Eden
• Eva Cassidy - Song Bird (opdaged med disse to: "uh!, man kan jo blive helt rørt af musik!")
• Standing in the shadows of Motown - The soundtrack Vidste godt at R&B/soul var godt - men ikke at det var så godt!

Og til sidst vil jeg nævne den plade, som har rykket mest ved mit forhold til musik:

• Daniel Lanois - Shine aldrig før havde jeg følt mig så meget en del af musikken og dens univers  - jeg sad bomstille og hørte pladen fra start til slut - det er svært at beskrive med ord, men jeg var ihvertfald målløs...

 

Glæder mig til at høre om andres musikalske oplevelser!

"It's a kind of magic"

Venlig hilsen prse

Depeche Mode - Speak and Spell og de er stadig  flyvende 25 år efter med Playing the Angel

Min første udskyldige flirten med elektronisk musik.

Et par skiver har rykket rigtig meget for mig. Den første kom efter jeg noget tid havde forsøgt mig med lidt jazz men aldrig rigtig fundet noget der tiltalte mig. Men en dag købte jeg John Coltranes A Love Supreme og hørte den fra min pc, sq, over en halv flaske rødvin og Dan Turells Onkel Danny Fortæller og det hele gik bare op i en højere enhed. Har aldrig hørt musik der er så vild! Ikke som heavy, som jeg finder vulgært, men simpelt hen vildt og voldsomt og tøjlesløst.

Siden fulgte Philip Glass' Koyaanisqatsii, som er insiterende og fængslende og oprørerende og fuld af legesyge og eksperimenter og samtidig meget, meget kontrolleret og tænkt. Jeg hører den næsten altid kun, uden at se filmen den hører med til, for musiken stjæler hele billedet for mig.

rattanhuset skrev: Rapper: Jeg er/var også en stor Metallica fan i flere år og hører det da endnu når stemningen er til det. Hvad jeg ikke forstår er, at "black album" står som noget af det ypperste de har lavet hos mange. For mig at se er det noget skrammel og der er albums som er langt bedre end det*S*

Vil nu ikke kalde det skrammel Synes det er et mesterværk, men det er alligevel ikke min personlige favorit. Men ikke destro mindre var det det album der fangede min interesse for Metallica eller rock/heavy i det hele taget.

__________________
Mvh Rasmus
www.therasmus.dk
Friends are the family we choose for ourselves.

Jeg synes egentlig kun jeg kan pege på en enkelt episode der har ændret min musikalske opfattelse, sådan i ét hug. Det var et foredrag for en del år siden om Stevie Ray Vaughan's liv og musik, som en god ven slæbte mig med til. Efterfølgende købte jeg 5-6 SRV plader i ét hug, så en enkelt plade kan jeg vel ikke sige har ændret mit musikalske univers - men en enkelt kunstner har. I dag hører jeg mest blues-musik (omend jeg ikke har tid/tager mig tid til at udforske genren så meget som jeg gerne ville), og flertallet af de koncerter jeg går til er blues-musik. Før SRV-oplevelsen ville jeg have forsvoret at jeg nogensinde ville slæbe mig selv til en koncert med en gammel udbrændt neger der sidder og klimprer på sin guitar mens han synger om at både konen og kæresten er skredet, men i dag må jeg sige at et par af de absolut fedeste live-oplevelser jeg har haft har været med et par sorte fyre med over 80 år på kalenderen og en hel del over 100 kilo på vægtskålen...

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Rapper: Okey godt ord igen ;-) Prøv om du kan få fat i nogle af deres ældre plader, de er imo en del bedre hvis du spørger mig*S* Men bare det at du har fået interessen for Lars og "drengene" fortæller mig at du ikke er helt fortabt :-D

 

Michael

Da jeg var en 12 år ca., hørte jeg meget mainstream pop musik.. den slags der er på Absolute Music og den slags. Så hørte jeg noget af min storesøsters venners musik, og det ændrede en del. Det var fx Metallica, Soulfly, Korn og den slags. Et års tid senere hørte jeg for første gang Nirvana, og der var jeg solgt! Det var for mig utrolig fedt, og jeg ejer alle deres CDer i dag. Jeg mistede dog interessen for dem igen, og de blev lagt på hylden. Her for lidt over et år siden begyndte min HiFi interesse så at blomstre. Der kørte jeg dog stadig lidt i Metallica "og den slags"-sporet, men her i foråret, tog min musiksmag en stor drejning. Jeg lånte en masse Blues på biblioteket, da jeg havde læst lidt om det herinde. Jeg hørte lidt Muddy Waters og andre. Der gik lidt tid (et par timer) før det gik op for mig hvor fedt det var. Så hørte jeg Buddy Guy - Blues Singer, og der var jeg helt solgt. Har lige hørt den i dag. Nu hører jeg så mest blues, pink floyd, Mike Oldfield, Cat Stevens, Kim Larsen og andet i de genrer. Jeg er ikke så meget til det vilde heavy rock længere. Jeg er nok vokset fra det.


Så man kan sige at Muddy Waters og Buddy Guy har er hvad der har forandret mit musikalske liv mest.

rattanhuset skrev: Rapper: Okey godt ord igen ;-) Prøv om du kan få fat i nogle af deres ældre plader, de er imo en del bedre hvis du spørger mig*S* Men bare det at du har fået interessen for Lars og "drengene" fortæller mig at du ikke er helt fortabt :-D

Hehe, hvis du nu læser mit første reply i denne tråd står der: "Herefter blev alle lommepengene brugt på Metallica cder indtil samlingen var komplet" - dvs. at jeg HAR alle deres plader (og DVD'er), og dermed også de gamle. Min personlige favorit er nok Ride The Lightning, ellers Puppets eller Justice - har aldrig helt kunnet bestemme mig




__________________
Mvh Rasmus
www.therasmus.dk
Friends are the family we choose for ourselves.

Rapper> Okey, så kommer jeg til kort. Min samling er ikke komplet mere, de begyndte at spytte en masse ud på et tidspunkt hvor de blev lidt "main stream" og siden dengang har jeg ikke købt så mange af deres plader. Men jeg har dog dem du nævner og synes at "and justice for all" er en rigtig god plade*S*.

 

Michael

Da jeg var 10 år fik jeg "Made in Japan" fra Deep Purple som en gave fra min mor.

Siden har jeg været totalt "bidt" af Deep Purple og hard rock i det hele taget.

Var det ikke for den CD (ja det var en CD ), er jeg ret sikker på at min hifi-interesse ikke var hvor den er i dag.

__________________
Audiovector M3 Avantgarde
Densen
Kimber kabler

Mit Hifi

rattanhuset skrev: Rapper> Okey, så kommer jeg til kort. Min samling er ikke komplet mere, de begyndte at spytte en masse ud på et tidspunkt hvor de blev lidt "main stream" og siden dengang har jeg ikke købt så mange af deres plader.

Ja, sådan er der mange der har det. Kan personligt godt lide et par af numrene på Load og Reload, der er dog også en del ringe numre på de to plader. St. Anger er til gengæld SLET ikke mig - det album er en fæl skuffelse for mit vedkommende (titelnummeret er dog fedt + evt. Frantic), både mht. musikken og desuden lydkvaliteten på pladen. Lyder IMO som om den er optaget i en coladåse Selvom det vist er meningen at den skal have sådan en "garagelyd".

Citér: Men jeg har dog dem du nævner og synes at "and justice for all" er en rigtig god plade*S*.

Yeeaahh... Der er mit umiddelbare favoritnummer også på. One. Det nummer er bare smukt. Da jeg efter at have været Metallica fan i små 10 år sidste år kom til koncert med dem, var jeg bare overhovedet ikke til at skyde igennem da de spillede One, og hørte det live for første gang i mit liv, hvor jeg stod en 5-10 meter væk fra Metallica drengene - det var bare for STORT


__________________
Mvh Rasmus
www.therasmus.dk
Friends are the family we choose for ourselves.

Rapper> Helt enig, jeg er heller ikke til "anger" pladen overhovedet, har den heller ikke selv. Jeg er ved at være nået den alder hvor jeg synes at deres ballader er fede "One" og de der, er lige mig idag.

 

Michael

Otto, TC skrev: Jeg synes egentlig kun jeg kan pege på en enkelt episode der har ændret min musikalske opfattelse, sådan i ét hug. Det var et foredrag for en del år siden om Stevie Ray Vaughan's liv og musik, som en god ven slæbte mig med til. Efterfølgende købte jeg 5-6 SRV plader i ét hug, så en enkelt plade kan jeg vel ikke sige har ændret mit musikalske univers - men en enkelt kunstner har. I dag hører jeg mest blues-musik (omend jeg ikke har tid/tager mig tid til at udforske genren så meget som jeg gerne ville), og flertallet af de koncerter jeg går til er blues-musik. Før SRV-oplevelsen ville jeg have forsvoret at jeg nogensinde ville slæbe mig selv til en koncert med en gammel udbrændt neger der sidder og klimprer på sin guitar mens han synger om at både konen og kæresten er skredet, men i dag må jeg sige at et par af de absolut fedeste live-oplevelser jeg har haft har været med et par sorte fyre med over 80 år på kalenderen og en hel del over 100 kilo på vægtskålen...

Jeg fik også en "Stevie åbenbaring", en mørk vinteraften i 84 satte en bekendt denne LP på : og så måtte jeg sgu "sælge min sjæl" til    the Blues!!

Iøvrigt kan jeg stærkt anbefale denne her:

                                 

-Super intens Live koncert hvor man virkeligt forstår hvorfor den mand var noget ganske særligt, han går fuldstændig i trance og musikken flyder bare ud af ham!! Stort!!!! 

 

 

__________________
MIT "Hvorforerdetnuligeatjegaldrigkommerafmedmitovertræk" ANLÆG