Dette er ikke en ny diskution om forholdet mellem David og Roger eller Roger og Pink Floyd. Dette er et forsøg på at beskrive Roger som person og sanger og hvad der efter min mening gør ham fantastisk.

Introduktion:

George Roger Waters blev født d. 6.september 1943 i Great Bookham, Surrey, i England, men som to årig flyttede han sammen med sine forældre til Cambridge. Hans forældre var kommunister og tilmed aktive i CND (Campaigne for Nuclear Disarmament) - Selvom hans far (Eric Fletcher Waters) var aktiv i CND var han passiv i så mange andre retninger, dog deltog han aktivt i Anden Verdens Krig, hvor han døde i Anzio - kun få måneder efter at RW blev født.

Grunden til at jeg skriver relativt meget omkring Eric Waters er på grund af at RW, bevidst som ubevidst, har ladet sig påvirke af det i sin professionelle karriere i form af samfundskritiske sange og nogle gange direkte had mod de omstændigheder der gjorde at han aldrig kom til at lære sin far at kende.

I sine unge år lod RW sig hverve til søværnet, men brød sig ikke om det så han forlod den med "dishonorable discharge". I stedet faldt hans interesse for ungdomsafdelingen af CND, hvor han var meget engageret og som førte til en højere placering indenfor organisationen. Samtidig med at han studerede arkitektur på Regent Street Polytechnic School of Architecture, hvor han mødte Nick og Richard.

Idag har Roger Waters to børn, Harry og India. Han har været gift med  henholdsvis Jude, Carolyn og Priscilla, som han for nyligt gjorde det op med.

Roger Waters er i dag 62år, bor i Amerika og har indtil for nyligt haft et hus i England som dog er solg i protest mod et forbud mod rævejagt.

Pink Floyd:

David Gilmour, Roger Waters, Nick Mason og Richard Wright

Pink Floyd blev til via et tidligere band der havde forskellige navne som: Sigma 6, The Meggadeath, The Screaming Abdabs og The Abdabs. Da dette band ophørte dannede nogle af dets medlemmer; guitarist: Bob Klose, Bassist: RW, trommeren: Nick Mason og Rick Wright (som indtil da primært havde spillet "wind indstruments") der kom til at spille på keyboard et nyt band ved navn "The Tea Set".

Kort efter dets start blev Syd Barret også indlemmet i bandet og han blev deres forsanger. Uheldigvis var der et andet band der havde samme navn, så Syd Barret foreslog at omdøbe The Tea Set til The Pink Floyd Sound - efter de to blues musikere; Pink Anderson & Floyd Council. The Pink Floyd Sound blev hurtigt omdøbt til Pink Floyd.

Bob Klose forlod efter et stykke tid PF, for at blive fotograf.

I august 1967 udkom Pink Floyds debut album The Piper At The Gates Of Dawn, som endte som #6 på UK charts og #131 på US charts.

I 1968 var Syd Barretts mentale helbred ret slemt tilredt på grund af LSD og David Gilmour blev brugt som standin, men senere tog han pladsen helt og Syd Barrett røg ud i forklemmelsens mørke hul.

Fra 1968 til 1985 udgav PF følgende albums:

1968: A Saucerful of secrets - UK #9 og kom ikke ind i US

1969: More

1969: Ummagumma - UK #5 US#70

1970: Atom Heart Mother - UK#1 US#55

1971: Meddle - UK #3 US #70

1972: Obscured By Clouds - UK #6 US #46

1973: The Dark Side Of The Moon - UK #2 US #20

1975: Wish You Were Here - UK #1 US #1

1977: Animals - UK #2 US #3 (Her tog RW for alvor over)

1979: The Wall - UK #3 US #1

1983: The Final Cut - UK #1 US#6

Roger Waters Solo år:

Reelt var The Final Cut et Roger Waters album lavet af Pink Floyd. Og reelt var forholdet mellem RW og resten af PF brudt på det tidspunkt.

For allerede i 1984 udgav RW hans solo debut album The Pros and Cons Of Hitch Hiking, der handlede om en mands natlige drømme. På dette album arbejdede RW sammen med verdens nok bedste guitarist Eric Clapton, hvilket efter min mening resulterede i et fantastisk album. Både sound og teksterne er geniale.

I 1987 udkom Radio K.A.O.S, der handlede om en dreng der kunne høre radio bølger i sit hoved. Bizar og ret tåbeligt album efter min mening. Intet er rigtig godt - hverken sound eller tekst.

Til gengæld udkom Amused To Death i 1992 der handler om hvordan tv påvirker os som mennesker og som simpelthen er noget af det mest geniale han nogensinde har lavet. Den er så samfundskritisk på så mange niveauer at det gør helt ondt. Andy Fairweather Low (som ofte spiller sammen med Eric Clapton) er ligeledes fantastisk. RW bruger musikken på den helt rigtige måde til at understøtte sine budskaber - sådan som musikken skal gøre!

Igennem 90'erne har RW arbejdet på en opera ved navn Ca Ira - personligt er jeg ikke meget for den, men den har nogle fornuftige punkter og er selvfølgelig værd at høre og se!

Roger Waters - På Godt og Ondt:

Roger Waters er en særling. En egoistisk særling.

Han "udnyttede" medlemmerne i Pink Floyd i forbindelse med The Final Cut, som egentlig både handlede om omstændighederne der førte til sin fars død under anden verdens krig og som santidig var en protest mod Falklandskrigen og den engelske regering med Thatcher i spidsen.

Han krøblede både Richard Wright og Nick Mason der aldrig rigtig fik lov til at udfolde deres ønsker til musikken og som først fik lov til at udforske den da de begyndte at lave ting på egen hånd og efter RW's brud med PF.

Roger Waters har desuden aldrig været en ret god musiker som sådan, i og med at han ikke altid synger rent og at han i mange år ikke engang kunne stemme sin bassguitar selv - hvilket han fik Richard Wright til. Grunden til at han ikke altid synger rent, skyldes rent faktisk en diagnistiseret lidelse i form af delvis tonedøvhed!

I Live8 koncerten, hvor han blev genforenet med resten af PF sang han i begyndelse heller ikke rent og det lille smil David Gilmour sendte til Richard Wright efter RW bommerten var nok også med henblik på det faktum.

Rogers gode side er dog at han, efter min mening, bruger musikken fantastisk til at understøtte teksterne på fornemste vis. Teksterne er det ypperste der findes i denne verden og opvejer langt de dårlige ting ved hans musik.

Samtidig er han ligeledes en af de få der virkelig kan synge med følelse - som nok den eneste hvide menneske nogensinde. Han er meget teatralsk og kan rigtig godt lide at skrive teksterne på sådan en måde at han ligesom maler et landskab for os lyttere. Dertil er hans stemmer det bedste indstrument han råder over!

Roger Waters er for de få der sætter teksterne højere end alt andet!

Folk der er interesserede i at høre mere af RW's sange gør klogt i at høre og tænke over Amused To Death og Pros and Cons of Hitch Hiking.  

Citat:

Roger Waters:

I think there are things in my story that have helped my creativity. Your father being killed, for instance, is one of the best things that could happen to a kid if he's going to write poetry or songs.

[I et interview om sine tidligere band medlemmer og hvorfor han brød op med Pink Floyd) "I knew that we were over with, as far as the traditional 'band of brothers' notion of a rock group goes. I mean, we just weren't like that any more and we were never going to be like that again ..."

David Gilmour:

(Om genforeningen ved Live8) "Any squabbles Roger and I have had in the past are so petty in this context..."

(Om striden med Roger Waters) "I'm not very good at holding grudges for very long, but he's done some terrible things."

"Like most people I want to do everything I can to persuade the G8 leaders to make huge commitments to the relief of poverty and increased aid to the third world. It's crazy that America gives such a paltry percentage of its GNP to the starving nations. Any squabbles Roger and the band have had in the past are so petty in this context, and if re-forming for this concert will help focus attention then it's got to be worthwhile."

After Dark Side we were really floundering around. I wanted to make the next album more musical, because I felt some of these tracks had been just vehicles for the words. We were working in 1974 in this horrible little rehearsal room in Kings Cross without windows, putting together what became the next two albums, 'Wish You Were Here', and 'Animals'.

For me, 'Wish You Were Here' was very satisfying. I'd rather listen to it than Dark Side Of The Moon. I think we achieved a better balance of music and lyrics. 'Dark Side' went a bit too far the other way -- too much importance was placed on the lyrics. And sometimes the tunes were neglected.

Nick Mason:

The recording of 'The Wall' was very tense, mainly because Roger was starting to go a bit mad. This was the record when he fell out badly with Rick. Rick has a natural style, a very specific piano style, but he doesn't come up with pieces easily, or to order. Which is a problem when other people are worrying about who did what and who should get the credit. There was even talk of Roger and Dave elbowing me out and carrying on as a duo. There were points during The Wall when Roger and Dave were really carrying the thing. Rick was useless, and I wasn't very much help to anyone either.

Richard Wright:

(Om albummet 'Wish You Were Here) I think it's our best record. I will listen to that record for pleasure, and there aren't many other Floyd records that I can say that about

______________________

Dette var blot en kort beskrivelse og der kan sikkert læses meget mere dybdegående artikler om ham på nettet. Men indtil da håber jeg at I har kunnet bruge denne artikel til noget - om ikke andet så til at optage 5min af jeres hverdag

 

OPDATERING (15-04-2009)

Sjovt at gense nogle af sine gamle indlæg igen.

Anyway, faldt over nogle clips med og omkring Pink Floyd som jeg syntes at dem der måtte være interesserede i kunne have gavn af.

• Pink Floyd - Behind The Wall part 1: http://www.youtube.com/watch?v=xHi1YhKixJg
• Pink Floyd - Behind The Wall part 2: http://www.youtube.com/watch?v=fCioS86N15g
• Pink Floyd - Behind The Wall part 3: http://www.youtube.com/watch?v=iErfpcPHV3c
• Pink Floyd - Behind The Wall part 4: http://www.youtube.com/watch?v=bBabkl5X6ys
• Pink Floyd - Behind The Wall part 5: http://www.youtube.com/watch?v=8Y81ZusMnnk
• Pink Floyd - Behind The Wall part 6: http://www.youtube.com/watch?v=7KuG6fcYN0g
• Pink Floyd - Behind The Wall part 7: http://www.youtube.com/watch?v=Tj7TR1e7v50
• Pink Floyd Reunite - Story told by Bob Geldof: http://www.youtube.com/watch?v=alZ9JmBpEv0
• Roger Waters & David Gilnour mødes igen: http://www.youtube.com/watch?v=p3FL0Tezc6A

Det var alt for denne gang, der kommer mere hvis der sker mere.

 

__________________
Did they get you to trade
Your heros for ghosts
Hot ashes for trees
Hot air for a cool breeze
Cold comfort for change
And did you exchange
A walk on part in the war
For a lead role in a cage

Vielen dank ! 

 hørt og læst !

tja - du kender da lidt til din pink floyd og dens verden

__________________
BOSE lifestyle35 - Rega planer 25 - Rega Riia
Sennheiser HD650 - Sudgen Headmaster
Denon DCD3560 - Naim NAP140 , Naim NAC72
Audia flight 2 INT + CD 2 - VA Beethoven BG + Velodyne DD12

Super tråd Clapton!

Jeg har aldrig været den store PF fan, men har dog nydt "wish you were here" gennem tiden. For ½ år siden købte jeg RW "in the flesh" som er et fedt album.

Nice

Synes nu de bedste er

Wish You Were Here

A Saucerful of secrets

Meddle

Det er dem jeg høre mest .

Og lige dette nummer Echoes har meget af alt det PF står for idag , som om det nummer satte en standart for ders musik .

Dejligt at høre pasionerede waters fans.

Jeg er helt enig med dig omkring hans soloplader. Jeg glæder mig meget til hans turne i 2007 hvis han da nogensinde bliver færdig. Se nedenfor.

På denne hjemmeside

http://www.rogerwaters.org/2005-current.html#JULb05

kan man læse dette:

The release of Roger Waters new solo album and the tour planned to follow will likely be delayed until 2007! It's sad but true. When asked about the release of Roger's new solo album and tour, REG sources stated: "...it is unlikely that Roger's solo album will be released next year and therefore a tour is more likely in 2007."

Hilsen Hvidbjerg

__________________
"Nogle gange glemmer man, at man bare er et menneske"

Solgte sit hus i England i protest mod forbud mod rævejagt....tja...

The Wall er den bedste Pink Floyd album. Punktum. Ikke til debat.

 

__________________
Rod Stewart: Every Picture Tells A Story, 1971
NAD C390DD - SA Ranger - Cambridge 751BD - Bluesound

jensen skrev: Nice Synes nu de bedste er Wish You Were Here A Saucerful of secrets Meddle Det er dem jeg høre mest . Og lige dette nummer Echoes har meget af alt det PF står for idag , som om det nummer satte en standart for ders musik .

Jamen Jensen dog - det kunne næsten ikke være skrevet bedre

__________________
BOSE lifestyle35 - Rega planer 25 - Rega Riia
Sennheiser HD650 - Sudgen Headmaster
Denon DCD3560 - Naim NAP140 , Naim NAC72
Audia flight 2 INT + CD 2 - VA Beethoven BG + Velodyne DD12

DKsoulman skrev: Solgte sit hus i England i protest mod forbud mod rævejagt....tja... The Wall er den bedste Pink Floyd album. Punktum. Ikke til debat.

Ja det er ok , kan huske da det udkom den dag i dag , hele den første ugen gik kun med at høre det og ja lidt mere , det samme da filmen kom så den 3 gange samme dag i kbh .

Men ikke det bedste album .

Jensen:

Roger Waters går ofte for at være en meget arrogant person, men ikke desto mindre er han en af verdens største forkæmpere for frihed og for humanitært arbejde. Echoes handler faktisk om det emne og med Roger Waters egne ord så handler sangen om;

 "the potential that human beings have for recognizing each other's humanity and responding to it, with empathy rather than antipathy"

Dette har i mange år været noget både PF og RW har støttet op omkring, så på den måde er det en sang der satte en standart for deres musik. Også noget der flere gange har været et teme i sangende.

__________________
Did they get you to trade
Your heros for ghosts
Hot ashes for trees
Hot air for a cool breeze
Cold comfort for change
And did you exchange
A walk on part in the war
For a lead role in a cage

Clapton skrev: Jensen: Roger Waters går ofte for at være en meget arrogant person, men ikke desto mindre er han en af verdens største forkæmpere for frihed og for humanitært arbejde. Echoes handler faktisk om det emne og med Roger Waters egne ord så handler sangen om;  "the potential that human beings have for recognizing each other's humanity and responding to it, with empathy rather than antipathy" Dette har i mange år været noget både PF og RW har støttet op omkring, så på den måde er det en sang der satte en standart for deres musik. Også noget der flere gange har været et teme i sangende.

Ved ikke hvad han er , men forkæmper for krig er alle vel på en måde , selv om jeg personligt ikke har noget imod krig , krig er en del at livet på den ene elle anden måde .

Men lige det nummer var det første jeg hørte med PF i en kæmpe jaa .

Pink Floyd er lidt sjove, for tænker man på dem sådan helt overordnet så tænker man at de har haft én helt bestemt stil igennem hele deres æra.

Men når man så står foran sin CD/LP samling og skal til at beslutte sig for hvilken man skal sætte i afspilleren, så er det en ganske anden sag. Så kommer de forskellige albums ligepludselig til at virke meget forskellige.

Så det er svært at sige at der er en favorit, for det skifter alt efter humør. I hvert fald for mig!

Men har hørt: The Wall, The Piper At The Gates Of Dawn, The Final Cut og The Dark Side Of The Moon rigtig tit.

Devision Bell mange gange... (selvom RW ikke på nogen måde var indblandet i den)

__________________
Did they get you to trade
Your heros for ghosts
Hot ashes for trees
Hot air for a cool breeze
Cold comfort for change
And did you exchange
A walk on part in the war
For a lead role in a cage

Fed tråd...

Har også det meste PF og vil aldrig glemme opførelsen af The Wall i Berlin i tidernes morgen - lige efter murens fald...

Ja, han har om nogen en nerve i stemmen...

Clapton skrev: Pink Floyd er lidt sjove, for tænker man på dem sådan helt overordnet så tænker man at de har haft én helt bestemt stil igennem hele deres æra. Men når man så står foran sin CD/LP samling og skal til at beslutte sig for hvilken man skal sætte i afspilleren, så er det en ganske anden sag. Så kommer de forskellige albums ligepludselig til at virke meget forskellige.

Pudsigt ... kan nikke genkendende til dette. Venner, der ikke liiiige er til PF skærer alt over én kam - underforstået, det kan være ligemeget hvilken én vi hører. Men personligt finder jeg dem netop meget forskellige.

Tråden er jo om RW - håber det er ok at relatere til hans tidligere kolleger (næsten uundgåeligt).

__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

Dejlig tråd Clapton.

Hører selv en del PF mest fra Dark side og frem. Er deres første albums i samme stil

Kom endelig med flere historier, det er sku go læsning

__________________
Hilsen Henrik

Henrik300 skrev: Dejlig tråd Clapton. Hører selv en del PF mest fra Dark side og frem. Er deres første albums i samme stil Kom endelig med flere historier, det er sku go læsning

Jeg vil mene at de albums før Dark Side Of The Moon er noget mere syrede/flippede, mere mørke om du vil.

Den mest syrede sang, efter min mening, som PF har lavet er "Set The Controls For The Heart Of The Sun" fra albummet "A Saucerfull Of Secrets"

Samtidig én af mine ynglings sange! Giv den et lyt

__________________
Did they get you to trade
Your heros for ghosts
Hot ashes for trees
Hot air for a cool breeze
Cold comfort for change
And did you exchange
A walk on part in the war
For a lead role in a cage

PF fans er PF fans og de er forever.

Jeg har altid siden jeg blev født, været en latent PF fan.
Specielt da gruppen blev dannet brød det ud.
Hvem husker ikke de tidlige halvfjerdseres eftermiddagsradio på P3, hvor specielt 15.01 (det hed det) begyndte med en skæring fra a saucerful ogf secrets.

Mine yndlinger med PF er i rækkefølge:

1. Meddle
2. The dark side of the moon
3. The wall
4. wish you were here

Jeg kan ikke sætte de andre i rækkefølge.
Jeg har i øvrigt set filmene "The wall" og "live at pompeji".

Jeg sad en dag ved et tilfælde og så et interview med medlemmerne af PF, hvor RW pået tidspunkt fortalte, at under en koncert opdagede han, at han stod og spyttede ud over publikum.
Der fandt han ud af, at han faktisk iegen person var et stort psykisk problem. Og der gik det op for ham, at han ikke kunne fortsætte i PF.
At han senere har vist sig som et lyrisk geni, kan vel ingen bestride, men nerven i sangen er ikke hans. Det er altså teknik, ellers ville ingen lytte til ham. Men jeg finder i den grad Amused to death, som et stort stykke kunst. Men gud i himmlen skal vide, at det er og bliver en helt igennem depri skive, men flot det er den. Et must nemlig.
Jeg kan dog næsten ikke holde ud at høre kvinden fortælle, at hun gerne hører krigsnyheder - om vores side nu vinder eller om det er de andre- uaks. Værst er dog hende der køber en gasflaske for at slå familien ihjel, hun fortællerat hun kun havde råd til en mindre flaske end hun ønskede sig. UHA.
Og heltene fra den første verdenskrig - læs om det - det er ubegribeligt.

Kurt von Kubik skrev: PF fans er PF fans og de er forever. Jeg har altid siden jeg blev født, været en latent PF fan. Specielt da gruppen blev dannet brød det ud. Hvem husker ikke de tidlige halvfjerdseres eftermiddagsradio på P3, hvor specielt 15.01 (det hed det) begyndte med en skæring fra a saucerful ogf secrets. Mine yndlinger med PF er i rækkefølge: Meddle The dark side of the moon The wall wish you were here Jeg kan ikke sætte de andre i rækkefølge. Jeg har i øvrigt set filmene "The wall" og "live at pompeji". Jeg sad en dag ved et tilfælde og så et interview med medlemmerne af PF, hvor RW pået tidspunkt fortalte, at under en koncert opdagede han, at han stod og spyttede ud over publikum. Der fandt han ud af, at han faktisk iegen person var et stort psykisk problem. Og der gik det op for ham, at han ikke kunne fortsætte i PF. At han senere har vist sig som et lyrisk geni, kan vel ingen bestride, men nerven i sangen er ikke hans. Det er altså teknik, ellers ville ingen lytte til ham. Men jeg finder i den grad Amused to death, som et stort stykke kunst. Men gud i himmlen skal vide, at det er og bliver en helt igennem depri skive, men flot det er den. Et must nemlig. Jeg kan dog næsten ikke holde ud at høre kvinden fortælle, at hun gerne hører krigsnyheder - om vores side nu vinder eller om det er de andre- uaks. Værst er dog hende der køber en gasflaske for at slå familien ihjel, hun fortællerat hun kun havde råd til en mindre flaske end hun ønskede sig. UHA. Og heltene fra den første verdenskrig - læs om det - det er ubegribeligt.

Vil du forklare dig lidt nærmere omkring, at nerven i hans stemme ikke er hans egen?

 

__________________
Did they get you to trade
Your heros for ghosts
Hot ashes for trees
Hot air for a cool breeze
Cold comfort for change
And did you exchange
A walk on part in the war
For a lead role in a cage

Clapton skrev: Vil du forklare dig lidt nærmere omkring, at nerven i hans stemme ikke er hans egen?

Jeg har altid opfattet RW´s stemme, som et produkt af den teknik der var til rådighed.
Han præsenteres som regel meget stort og nærværende i lydbilledet, selvom han faktisk næsten hvisker. Det er naturligvis kixning og kompression, der gør dette muligt. Og selvfølgeligt er det med til at understrege budskabet i det hele taget. Faktisk var hans musik ikke mulig, hvis ikke disse ganske avancerede tiltag var tilgængelige. Men jeg kan ikke få mig selv til at kalde det nerve.
Nerve finder jeg f.eks. i en gammel Joni Mitchell sang, måske en gammel protestsang af Dylan eller lign, hvor stemmen er efterladt ganske nøgen og uberørt, men måske definerer vi ikke ordet "nerve" på samme måde.

I mit univers vil jeg sige, at hvis stemmen alene rører dig, så kan jeg kalde det nerve, fordi det er sangeren der påvirker dig.
I RW´s tilfælde er det en kombination af mange ting, så det vil jeg egentlig hellere kalde "tilsigtet emotional impact" eller noget lignende. Det gør bestemt ikke skiven ringere forstås.
I øvrigt er Q sound anvendt på den, på den mest professionelle måde man kunne tænke sig.
En must have skive.