Idag er det efterhåden sådan at man kan få forskellige udgivelser af en eller anden sang med flere forskellige kunstnere, et eller andet sted kan det indimellem være svært at finde ud af hvad der er "originaler"...Altså udgivet af første sangskriver.

Selvfølgelig er det blevet sådan, fordi der er pange i skidtet, men har det altid være sådanne, eller er det som jeg synes, blevet "værre" med den slags, end det var tidligere?

Det er svært at finde rundt i når der lånes fra fortidens stjerner og man har misset historien om musikkens oprindelse. Foruden mistanken om - at "det er da hørt før", kræver det vel en bevidst interesse for musikken som sådan, før man bekymrer sig om det er en kopi eller en original. Musik rulles ud fra samlebånd i 1000-vis og det kan være uoverkommeligt at fokusere på, om der findes en historie bag hittet.

Selv kan jeg huske, da Roll Over Beethoven kom frem med Beatles. Der gik da lang tid inden det gik op for mig, at Chuck Berry var mesteren her - for mig var den blot endnu et hit med the fab four. Med tiden gik det op for mig, at det ikke var det eneste, de havde lånt. Og jeg opdagede at "alle" gjorde det, selv Rolling Stones tog gamle hits op. Ikke for bevidst at kopiere, men i respekt for ophavet til deres musikstil. Sådan er det heldigvis også ind imellem i dag - nyeste skud på stammen her i stuen er Transatlantic der uden at blinke signalerer Beatles - live giver de også f.eks. Magical Mystery Tour og Strawberry Fields Forever.

Så er der altid de delte meninger om det er godt eller skidt. Mange i min generation kalder det mishandling, når vi hører en klassiker blive udsat for en eller anden poptøs, der håber på at få respekt ved at tage den op. Jeg hyler med i det kor, for ofte forsvinder substansen i klassikeren fuldstændig, når en "ny" sanger(inde) bruger det som tærskel til at bringe sig selv i fokus. Den gang med Beatles og Chuck Berry føltes det ikke sådan, men da var jeg selvfølgelig heller ikke belastet af bevidst musikstil - det var en vaklen frem og tilbage mellem det og så dem, vi ikke måtte lege med (de "gamles" fordomme).

Og så mener jeg - måske naivt - at man dengang respekterede originalen mere. Bruges noget til en coverversion i dag, er det samplet næsten til ukendelighed, eller også bruges kun fragmenter af det forgange hit. Så mener jeg de ærlige hensigter står i tvivlsomt lys. Det findes masser af gode og dårlige eksempler på covers - der er endda oprettet tråde med dem. Så når du spørger om vi synes det er blevet værre, så vil jeg mene at det er resultatet, der er blevet værre.

__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

Et meget godt eksempel kunne være Gwen Stefanis "rich girl". Jeg troede hun havde lavet det selv (det gør det nu ikke til et godt nummer), indtil jeg så de der quick-lotto-skrabe-halløj reklamer, hvor der til sidst er en sang med ordlyden "if I were a rich man", med samme melodi osv. Det er selvfølgelig kun et brudstykke, men chancerne er nok store for at Gwen Stefani har hugget med arme og ben

__________________

Guide til billedupload

Sveske skrev: Et meget godt eksempel kunne være Gwen Stefanis "rich girl". Jeg troede hun havde lavet det selv (det gør det nu ikke til et godt nummer), indtil jeg så de der quick-lotto-skrabe-halløj reklamer, hvor der til sidst er en sang med ordlyden "if I were a rich man", med samme melodi osv. Det er selvfølgelig kun et brudstykke, men chancerne er nok store for at Gwen Stefani har hugget med arme og ben

og det har hun - sangen er fra: http://www.imdb.com/title/tt0067093/...

__________________


film

her er lidt om covers:

http://www.bt.dk/underholdning/    (copy/paste)



__________________
SONY
TA-DA9000ES   amp
TA-N90ES         effekt
DVP-NS9100ES cd/dvd/sacd

KEF
4 x Q7 + Q9c

Cover-versioner er en sær størrelse... Jeg synes egentlig at det er okay at lave dem, men der er to kriterier jeg synes de skal opfylde - hvilket ikke er helt nemt, da de er potentielt modstridende:

1. De skal have respekt for originalen

2. De skal tilføre sangen en eller anden ny dimension eller twist vi ikke har hørt før.

Hvis en coverversion er en klon af originalen er der i mine øjne ikke meget grund til at lave den, men den skal samtidig bevare "ånden".

Noget jeg har meget lidt respekt for er de coverversioner (eller nogen gange genindspilninger fra samme kunstner) hvor eneste forskel fra originalen er at der er lagt et eller andet gung-ga-da-gung techno tromme track henover. Ikke at jeg har noget imod Techno, men al musik bliver ikke per automatik bedre af at få lagt et nyt trommetrack ovenpå.

Jeg synes, Marilyn Manson er en ekspert i at lave cover-numre.
Ligeledes er Korns Pink Floyd cover numre (jeg mener, det er another brick in the wall part 1-3 og goodbye cruel world) rigtig finde.
Begge kunstnere formår at tilføje numrene noget nyt altimens de har respekt for originalen.

__________________

Guide til billedupload

Sveske skrev: Jeg synes, Marilyn Manson er en ekspert i at lave cover-numre. Ligeledes er Korns Pink Floyd cover numre (jeg mener, det er another brick in the wall part 1-3 og goodbye cruel world) rigtig finde. Begge kunstnere formår at tilføje numrene noget nyt altimens de har respekt for originalen.

Der må jeg sige dig imod, jeg synes det er noget af det væste, lige præcis marilyn synes jeg er elendig, og bare ødelægger det. Og korn destruere noget så smukt som Pink Floyd. Kald mig bare gammeldags, men de helt store klassikere skal man holde fingerene fra.

Personligt synes jeg Hendrix er mesteren i covernumre, All along the watchtower er fantastisk som så mange andre.

__________________
Mvh. Louis


All Vintage

Billedeupload guide

LouBP skrev: Sveske skrev: Jeg synes, Marilyn Manson er en ekspert i at lave cover-numre. Ligeledes er Korns Pink Floyd cover numre (jeg mener, det er another brick in the wall part 1-3 og goodbye cruel world) rigtig finde. Begge kunstnere formår at tilføje numrene noget nyt altimens de har respekt for originalen. Der må jeg sige dig imod, jeg synes det er noget af det væste, lige præcis marilyn synes jeg er elendig, og bare ødelægger det. Og korn destruere noget så smukt som Pink Floyd. Kald mig bare gammeldags, men de helt store klassikere skal man holde fingerene fra. Personligt synes jeg Hendrix er mesteren i covernumre, All along the watchtower er fantastisk som så mange andre.

hørt - der er aldrig kommet noget orginalt ud af hr manson og da slet ikke hans kopiversioner...

den eneste, der formår at lave gode nyfortolkninger må være marc almond!

\ulrik

__________________


film