Tilbage til HIFI4ALL.DK 9. juni 2026 | 21:53   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Musik og film
 HIFI4ALL Forum : Musik og film
Emne Emne: Copenhagen Jazz Festival klar med hovedna (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
m.b.petersen
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 September 2004
Status: Offline
Indlæg: 159
Sendt: 31 Marts 2009 kl. 16:40 | IP-adresse registreret  

Chick Corea, Dianne Reeves, Palle Mikkelborg med flere gæster årets festival

Copenhagen Jazz Festival har nu offentliggjort en række af hovednavnene på årets festival, der finder sted 3.-12. juli. Nærmere betegnet drejer det sig om de kunstnere, der optræder på festivalen under overskriften Giant Jazz, og så må man jo sige, at forventningerne er blevet pumpet op.

Giant Jazz-udtrykket dækker i år over en solokoncert med pianisten Chick Corea (billedet), en hyldest til den afdøde, stilskabende sangerinde Nina Simone og endelig en 25-års jubilæumsfortolkning af Palle Mikkelborgs værk "Aura", som han oprindeligt skrev til og indspillede med den nu afdøde trompetlegende Miles Davis – og modtog en amerikansk Grammy for.

De tre Giant Jazz-koncerter er som følger:

KONCERTHUSET, STUDIE 1 - lørdag d. 4. juli kl. 20.00:
SING THE TRUTH - A TRIBUTE TO NINA SIMONE
feat. DIANNE REEVES, ANGÉLIQUE KIDJO, LIZZ WRIGHT & SIMONE

SING THE TRUTH er en hyldest til sangerinden og pianisten Nina Simone (1933-2003) med et band ledet af hendes mangeårige kapelmester Al Schackman og flankeret af fire markante sangerinder: Dianne Reeves, Angélique Kidjo, Lizz Wright samt Nina Simones datter Simone. Aftenen præsenteres i samarbejde med DR Koncerthuset og bliver filmet, så den senere kan blive en
del af en temalørdag om Nina Simone.

DET KONGELIGE TEATER, GAMLE SCENE – søndag d. 5. juli kl. 20.00:
CHICK COREA - PIANO SOLO CONCERT
Chick Corea (født 1941) er en af jazzens absolut mest betydningsfulde pianister gennem tiden. Sidst han gæstede Copenhagen Jazzfestival, var i Operaen i 2005, hvor han spillede med spanske flamenco-musikere. En koncert, som GAFFAs anmelder Kasper Thormod i øvrigt tildelte de maksimale seks stjerner. Denne gang er det dog en solokoncert, Corea leverer, og også som solister er han omgærdet af meget stor respekt.

DET KONGELIGE TEATER, GAMLE SCENE – lørdag d. 11. juli kl. 20.00:
PALLE MIKKELBORG - A JOURNEY TO...
CELEBRATING "AURA" - 25TH ANNINVERSARY + PALLE MIKKELBORG "50 YEARS IN MUSIC"
For 25 år siden inspirerede trompetisterne Palle Mikkeborg (født 1941) og Miles Davis (1926-1991) hinanden, og resultatet af dette blev værket "Aura", skrevet af Mikkelborg til og indspillet med Miles Davis. Palle Mikkelborg har nu påtaget sig opgaven at fremføre en nutidig fortolkning af værket i anledning af jubilæet - men, som jazzfestivalen formulerer det, "på betingelse af at rejsen tilbage i tiden i lige så høj grad blev en rejse ud i fremtiden." Palle Mikkelborg kan samtidig fejre 50-års jubilæum som musiker og betragter i øvrigt sig selv som autodidakt på trompet.

Til top Vis m.b.petersen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af m.b.petersen
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes