Hej alle i store mestre udi den klassiske musik.

Jeg har modtaget første sending fra musikklubben Klassiske Komponister og der er tale om musik af Mozart og Beethoven, er der nogle af jer der har nogen mening om kvaliteten af disse udgivelser, jeg mener ikke indspilningsteknisk men rent musikalsk. Jeg vil lige sige at min viden om klassisk musik er temmeligt begrænset og at jeg derfor så det som en mulighed for at få hørt noget klassisk, men er det for povert eller hvad ?

Klubben har forøvrigt en hjemmeside her: www.skandinaviskpress.dk

Hej Lasse!

Det er både meget nemt og meget svært. Du ved hvor svært det er at være tilfreds ret længe med hifi grejet, og snakker vi Beethovens 5 er der nok 400 udgaver at vælge imellem. Når man er hifi entuisiast vælger man nok musik på samme måde som hifi – det skal være det bedste. Og det er der ikke noget der er - heller ikke i de 400 udgaver af B5. Når jeg søger hos rigtige pladeantikvarer finder man ud af mange sjove ting. De kunstnere der får et kæmpe PR beløb i røven på hver plade er sjældent kunstnere der holder og deres skiver bliver sjældent noget værd. De gode kunstnere er ofte dem der desværre har brugt tiden på at undervise og komponere og så en sjælden gang udgivet en plade.

Eksempler: Volodos og Lang Lang huserer lige nu i Gramophone etc., de kan spille klaver godt – kan de matche en rigtig kunstner? Måske engang – lige nu er de mega langt fra f.eks. en Perahia – og der er laanng vej endnu. Problemet er penge - det kaldes "pavorotisme" at snyde kunstnerisk og blive populær. 

Jeg kunne ikke finde noget om musikken på siden du henviser til, så jeg kan ikke kommentere indspilningerne. Men ikke en klub der tiltaler mig.

Du er en af forums vidende skribenter man altid læser (tak for det). Din kvalitetssans skal du bare overflytte til musikvalget, det er vigtigt ikke at få kedelige indspilninger, det dræber interessen på samme måde som kedelige kabler (he he – har fulgt med – og kender Kurt’s VdH).

Du har en fin klassisk butik i Stereo Studio i Århus, jeg synes at MicJac har fortalt at den mest vidende plademand i klassisk nu er i SS. Pladekisten må du kende. Ellers må du låne Kurt’s Tomos til et besøg i mit diskotek.

 

Hej SES

Det som heller ikke huer mig er at der ikke står noget om hverken dirigent, orkester eller optagested, det synes jeg da ville være rimelig information. Ellers synes jeg umiddelbart at musikken på CD'erne er O.K. måske med lidt tarveligt inventar (stolene knirker) men på den anden side så for at danne sig et overblik over hvad man kan lide og hvad man bare ikke skal have mere af. Udover musikken er hver CD udformet som en lille bog med en levnedes beskrivelse af komponisten, ganske flot endda.

Forøvrigt SES tak for de pæne ord

Hej Lasse,

Jeg var i samme situation som dig. Jeg ville gerne starte med klassisk musik men anede ikke hvor jeg skulle starte. Jeg havde prøvet adskellige gange men hvergang mistede jeg interessen igen.

Nu tror jeg at jeg har fået fat i den lange ende og fundet noget der passer til min smag. Det der hjalp mig var de rigtig gode anbefalinger fra SES, Schelde, micjac og Kurt Von Kubik + de gamle tråde her i forumet - tak tak tak tak .

Jeg kan stærkt anbefale dig at gå på jagt i de gamle tråde og evt. prøve tingene af ved at låne på www.bibliotek.dk.

mvh

Hej Zaka

Jamen de gamle tråde skal da så gennemtrævles, men zaka prøv at fortælle lidt om hvad du har fundet ud af.

Det er da heller ikke fordi jeg ikke har noget klassisk overhovedet men det er nok indkøbt på anbefaling, det vil sige ud fra anmeldelser i HighFidelity og det blev sådan lidt i øst og i vest, dog har jeg fundet ud af at Mozart nok lige er mig, men der er da sikkert oceaner af andre komponister der også skal lægges øre til.

Hej Lasse,

Heller ikke jeg er nogen ørn klassiske afdeling. Men jeg vil gerne dele ud af den smule jeg ved og det jeg kan lide.

SES har tidligere skrevet om Vivaldis 12 Violin Koncerter. La Stravaganza.
Rachel Podger og Arte Dei Suonatori gør det simpelt hen fantastisk.
Og musikken er langt mere spændende end De Fire Årstider.
CD'erne kan sagtens gennemlyttes over en længere periode - Det er ikke svært tilgængeligt materiale.

Dvorak's symfonier er dejlige. Heller ikke særligt indviklede.
Du kender sikkert et par strofer af den niende symfoni - From The New World.
Jeg holder mere af både den femte og ottende symfoni - og jeg hører dem alt for sjældent.

Beethovens symfonier kommer man vel ikke uden om. Den femte - Skæbnesymfonien, som et hvert barn kender en enkelt takt af - er da OK. Men den sjette er meget bedre.

Mahler er sjov. Jeg har ikke alle hans symfonier endnu. Jeg mangler nummer fire, fem og ni.
Det er lidt tungere stof, men ikke værre end som så. Jeg har materiale nok til de næste mange år (jeg har lige nogle børn, der også skal tages hensyn til, så det går ikke så stærkt)
Man kan virkelig følge Mahles udvikling gennem tiden. Den første symfoni er en *meget* romantisk. Der bliver ikke lagt fingre i mellem - historien fortælles lige på og hårdt - det er næsten en film uden de store krumspring.
Længere fremme bliver Mahler mere spidsfindig, og måske også lidt mere dyster, men det er stadig meget flot.
Hvis du har tid og overskud (og penge) så prøv at finde Denons indspilninger af disse symfonier. Der er en helt fantastisk dynamik der virklig sætter CD-maskinen og dig selv på en hård prøve.
Orkestret spænder fra nærmest at være nærmest uhørligt til at drøne der ud ad som et lokomotiv med med fuld damp og fløjte. Det kræver lidt koncentration at følge med.
Prøv det! Disse indspilninger kan faktisk fås for 30-40 EUR, for alle ti symfonier men så er det ikke på Denon og jeg kender ikke kvaliteten.
Men musikken, indspilning, orkester og dirigent er jo det samme.

I afdelingen for mere nymodens indslag vil Gerswin nok være på sin plads. Ikke rigtig klassisk - heller ikke jazz. Lidt midt i mellem, måske?
Rhapsody In Blue kan du roligt købe - det et fint stykke musik.
Videre i den nymodens afdeling kan du så finde Bartoks Musik for To Klaverer og percussion.
Helt kaotisk ved første lyt, men hvis man giver sig tid begynder det at give mening. Men det er musik der ikke egner sig som baggrunddsstøj. En masse slaviske og østeuropæsike referencer gør det i vores ører lidt for fremmed til at det bare kan køre i baggrunden. Det er musik der kræver at blive lyttet til. Men godt er det når man efter mange gennemlytninger kan følge med og ved hvad der sker og hvilken drejning det tager.

Håber det giver lidt blod på tanden.

/vilmann

 Hej Lasse! En rigtig Mozartianer? Det glæder mig - han er den største, men også den sværeste (at spille) - han rammer atomkernen i musikken, kun rigtige musikere kommer nogle vegne her.

Fine Mozartinaerne i dag er Orpheus Chamber (billig 7cd æske på DG med blæserkoncerter og serenader) at leve uden clarinetkoncerten må være som at leve uden solskin. Zinman og Franck har lavet de 5 violinkoncerter på Arte Nova det er både rigtig godt og billigt. Maria Joa Pires er vidunderlig på klaveret (Erato da hun var helt ung - Denon da hun var mindre ung - og DG nu hun ikke er ung. Lov mig blot ikke at købe Barenboim i Mozart.

 

Hej Lasse,

Jo jeg vil da gerne fortælle hvad jeg har fundet ud af indtil nu - nu blev Rom jo som bekendt ikke bygget på en dag og det samme gælder min udforskning af den klassiske musik -  der er overvældende meget at tage fat på. Ikke nok med at mange af komponisterne var uhyre produktive, men deres værker er også blevet fortolket af et hav af forskellige solister/dirigenter/orkestre.

Det der fik mig til at tabe interessen var det storladne og pompøse der er i meget af den klassiske musik. Det kan ganske enkelt ikke holde min interesse fanget i særlig lang tid. Det kom jeg til at nævne i en tråd hvor Hr. Von Kubik deltog og han anbefalede straks Stravinsky og Bartok.

Jeg læste om Stravinsky på www.classical.net (et link fra Kubik), hvor man kan læse om de forkellige perioder og de forskellige komponisters hovedværker. Derefter strøg jeg ned i Accord og købte:

Stravinsky - Stravinsky conducts Le Sacre Du Printemps 1960 (Columbia Symphony Orchestra)

og

Stravinsky - The Fire Bird (Ernest Ansermet conducting L'orchestre da la Suisse Romande)

Det var noget jeg kunne bruge.

Jeg er stor fan af Frank Zappa og et af hans store forbilleder var Edgar Varese, så da SES anbefalede en indspilning købte jeg den uden tøven ;o)

Edgar Varese - Ameriques. 
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=4378&PN =3

Det er også guf og har siden købt en mere med Varese.

Så kom Kubik igen på banen og anbefalede Franz Liszt og hans klavermusik og efter at have lyttet til specielt Sonata In B Minor og Harmonies du Soir er jeg også blevet lidt fortabt i ham (altså Liszt ).

På dette tidspunkt var jeg, efter at have læst om perioderne på www.classical.net, temmelig sikker på at jeg skulle starte med det nyere musik fra det 20. århundrede.

Den helt store overraskelse fik jeg da jeg mere eller mindre tilfældigt købte en plade med Erik Satie og hans piano music udført af Aldo Ciccolini. Det er noget af det smukkeste musik jeg har hørt i lang tid. Ham startede jeg en tråd om: http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=7481&PN =1, og straks var der nye anbefalinger fra Boye og SES (Poulenc, Debussy, Ravel, Granados). Dem er jeg ikke gået i gang med endnu - jeg er stadig i Satie-humør.

Så nu er min plan at  dyrke det 20. århundredes vigtigste komponister (med udgangspunkt i den glimrende periodebeskrivelse på www.classical.net) - Webern, Schoenberg og Stockhausen skal helt sikkert checkes.
Derfter er der jo alle de tidligere perioder at gå i gang med....

mvh

 

 

Hej Zaka!

Husk vor egen Nielsen!

Iøvrigt kan der ike generaliseres særligt meget over klassisk musik, der findes rebeller i stort set alle perioderne.

Mozart er nok den første og største.
Beethoven på sin egen måde, men også han revolutionerede symfonien, da hans niende chokerede alle, da der pludselig var en sanger der rejste sig og stemte i med orkestret. Eurovision temaet kommer herfra.

Shumann som jeg er lidenskabelig fan af, lavede også sin egen musik midt i romantikken. Hans symfonier er lejlighedsvis forsynet med ikke mindre et messingpanser, ligeledes er hans klaver og violinkoncerter.
Nogen hader dem, andre er fuldstændigt vilde med dem.

Noget af det alervildeste jeg kender, er dog Poulenc´s fløjtekoncert. Det er vist en omskrivning af noget andet, som er Poulenc har lavet. Galway har spillet den, desværre har jeg aldrig fået fat i den.

Hej Kurt Von Kubik,

Jeg har Nielsen's 3. symphoni, men den fænger ikke helt endnu.

Mit indlæg ovenfor skal helst ikke opfattes som at jeg har afskrevet noget eller nogen (heller ikke Nielsen ), jeg har blot valgt at starte der hvor musikken appelerer mest til mig  .

Så regner jeg med at jeg med tiden kan lære at lytte til det som appelerer knapt så meget lige nu.

Igen tak for alle de fine forslag .

mvh

 

Kurt von Kubik skrev: Beethoven på sin egen måde, men også han revolutionerede symfonien, da hans niende chokerede alle, da der pludselig var en sanger der rejste sig og stemte i med orkestret. Eurovision temaet kommer herfra.

Må jeg indsparke en emsig fodnote? Jeg mener kende Eurovision-temaet som begyndelsen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum" - Men der er måske flere af slagsen?

- Og så vil jeg gerne tilføje at jeg hellere havde lært om den klassiske musik fra SES end hos Anders Vinther, som var den besynderlige, til tider anstrengende omend interessante indehaver af "PladeKlassikeren" - nogen der husker den?

Men han svor til Josef Krips som Mozart-dirigentEN, hvis vi taler om symfonierne. Derfor kunne jeg godt finde på at foreslå dem.

Boye

 

 Hi Boye - du har ret med Te Deum og Eurovisionen. B9 er EU "nationalmelodi" temaet fra finalesatsen som selveste James Last også har voldtaget.

Den kære AV husker jeg godt - jeg fik altid skæld ud, "du skal sgu også købe nogle af de dårlige plader" - ha ha har en svaghed for vanvittige, og det er man når man tror at man kan leve af at sælge god musik i dannevang.

Efter snart 50 års forsøg er Krip's Don Giovanni ikke slået. I nyere tid er Abbado nok bedste bud, desværre har Zinman ikke lavet symfonierne (endnu)

Det er Poulenc gode ven komponisten BERKELEY der har orkestreret fløjtesonaten til en koncert.

Tak for pæne ord - jeg vil understrege at jeg også suger til mig. Varese og Stravinsky har lært mig mig en masse de seneste måneder = nyt syn på mangt og meget. Specielt Berlioz og Debussy og Duke Ellington er rigtig kommet i vælten.

 

 

 

SES. skrev:  Hi Boye - du har ret med Te Deum og Eurovisionen. B9 er EU "nationalmelodi" temaet fra finalesatsen som selveste James Last også har voldtaget. Den kære AV husker jeg godt - jeg fik altid skæld ud, "du skal sgu også købe nogle af de dårlige plader" - ha ha har en svaghed for vanvittige, og det er man når man tror at man kan leve af at sælge god musik i dannevang. Efter snart 50 års forsøg er Krip's Don Giovanni ikke slået. I nyere tid er Abbado nok bedste bud, desværre har Zinman ikke lavet symfonierne (endnu) Det er Poulenc gode ven komponisten BERKELEY der har orkestreret fløjtesonaten til en koncert. Tak for pæne ord - jeg vil understrege at jeg også suger til mig. Varese og Stravinsky har lært mig mig en masse de seneste måneder = nyt syn på mangt og meget. Specielt Berlioz og Debussy og Duke Ellington er rigtig kommet i vælten.

Hejsa da!
Jeg fik vist lige rodet rundt i LVB´s 9. symf.

Sorry! Det var vist lige en tomganstanke .
Sådan kan det gå, når man vrøvler lidt med om det hele.