Lidt af det som det hele jo egentlig handler om:

De følgende anbefalinger er alle relativt snævre i udtryk, så hvis ikke man kan lide nogle af 'basis'-anbefalingerne, så vil resten måske ikke være så interessant.

Basis: Nick Cave:  Alt undtagen den nyeste (Nocturama) som er r..kedelig. Forunderligt for en Cave cd. Personlige højdepunkter er nok Licking against the pricks, som er en samlig fantastiske covernumre. (Hør blot hans udgave af somethings gotten hold of my heart)

Leonard Cohen: Det gamle - ikke 80'ernes synthesizer snask og aldrig, aldrig nogensinde den frygtelige () Jennifer Warnes og hendes urimeligt sukrede cover-cd. En god opsamling er den første best of... fra '75(!!). Om ikke andet så lyt til bare famous blue raincoat...

Tom Waits: Stort set alt. Personligt er jeg mindre vild med hans musical-ting, men helt vild med Rain Dogs, Small Change og Blue Valentine. Man bør dog heller ikke snyde sig selv for live-cd'en nighthawks at the dinner. (Han er kun 26!)

Tindersticks: De to første er klart bedst, men Curtains er også rigtig god. De nyere er helt ok, med enkelte highlights, der er meget mere en ok.

Det lidt mere specielle:

Tim Buckley: Burde vel egentlig være velkendt, men jeg møder mange, der ikke kender ham, men forguder hans afkom Jeff. Underligt... Tims produktion er meget ujævn og dele af den er absolut kun for fans. Men dobbelt cd'en Dream Letter fra en live koncert i London i '68 er intet mindre end et vidunder. Han synger helt fantastisk (teknisk) godt men, endnu vigtigere, med en ufattelig nerve og intensitet. Efter min mening den bedste mandlige sanger nogensinde. (Det skal jeg nok få noget fair skældud for). Antologien morning glory kan også anbefales.

Nick Drake: Udgav kun 3 cd'er (plader hed det dengang) før han døde af en (utilsigtet?) overdosis af anti-depressive piller... De tre cd'er er til gengæld formidable. Måske den eneste kunstner, der på allmusic.com har fået topkarakter for alle sine udgivelser? Der er udgivet et box-sæt, der hedder fruit tree, der indeholder de tre regulære cd'er plus en med diverse alternate takes og privat optagelser.

Anywhen. Er vist gået i opløsning, men cd'en the opiates er voldsomt knugende, depressiv men frem for alt utrolig smuk. Køb den.

Michael J. Sheehy. Har lavet et par stykker. Min personlige favorit er den nyeste no longer my concern. Jeg tror man kalder genren chamber pop. Neddæmpet, akustisk, tungsindig, smuk.

Midnight Choir. Har lavet flere rigtig gode. Samme overordnede genre som sheehy, men jævnt bedre efter min mening. Lyt til will you carry me across the water? fra cd'en waiting for the bricks to fall på god volumen (stille musik skal som regel spilles højt(?!?)). Hvis det ikke siger dig noget, så glem det.

Antony and the Johnsons. Meget specielt ensemble med den ikke mindre specielle antony i forgrunden. Han indtil videre kun udgivet en cd og en ep, men arbejder vist på en ny... Prøv at gi' det et lyt, Antony synger ret specielt. Kig evt på deres hjemmeside, hvor de vist linker til en P4 udsendelse om dem. 

Current 93. Pas på. Anbefalingen går til cd'en soft black stars, som er en fuldstændig nedbarberet sag, med (næsten) kun klaver og David Tibets særligt affekterede snakkevokal. Jeg er helt vild med den, min kæreste hader den. øv. Resten af Current 93 (meget omfattende) produktion er rimelig anderledes og kan prøves på eget ansvar.

16 horsepower. Ond, gammeltestamentelig, kristen, trækharmonika musik. (Dødscountry tror jeg nogen har kaldt det) Fremragende. 

Madrugada. Norsk, beskidt rock med en fantastisk vokal. Især deres første industriel silence kan anbefales. Sæt strange colour blue på, men drik whiskey til...

Det var det for denne gang. Nu må I ikke tro jeg ikke hører andet musik, men jeg prøvede at holde mig inden for visse udtryksmæssige rammer. Der er selvfølgelig tusind ting, jeg har glemt eller ikke kender, så hvis I har noget at tilføje som kom endelig med det.

glem iøvrigt ikke Lambchop og bonnie prince billy, men de er vist rimeligt alment kendte?

En enkel tilføjelse:

Opeth (som 'normalt' laver (lækkert!!) symfonisk black metal) har på cd'en Damnation skruet helt ned for støjen og growlet og laver meget flot stemningsmættet (næsten) akustisk musik. Prøv den...

To hurtige kommentarer:

Tom Waits: Når man har købt 'Rain dogs' (med Anders Petersens flotte cover-billede af en sejler på horehus) så bør den næste være 'Swordfishtrombones' (af den del af produktionen som jeg kender til).

Du siger ALT med Nick Cave, men her har jeg erfaring for at mange står af når vi når helt tilbage til The Birthday Party. Jeg har en Birthday Party plade (kaldet 'Drunk on the pope's blood' med Lydia Lunch 'The Agony is the ecstasy' på den anden side) hvor der på coveret står: 16 minutes of sheer hell - så er man da advaret

Der er også en lable hvor der står: £ 2.50 or less men jeg har så sent som idag set den til 300 i Accord.

Macwerk skrev: To hurtige kommentarer: Tom Waits: Når man har købt 'Rain dogs' (med Anders Petersens flotte cover-billede af en sejler på horehus) så bør den næste være 'Swordfishtrombones' (af den del af produktionen som jeg kender til). Og der efter 'Frakies wild years' (på cd) denne udgave har overraskede mig i den grad da jeg spillede den på min (næsten) nye H/K 8500, alle de ting man pludslig kunne høre Du siger ALT med Nick Cave, men her har jeg erfaring for at mange står af når vi når helt tilbage til The Birthday Party. Jeg har en Birthday Party plade (kaldet 'Drunk on the pope's blood' med Lydia Lunch 'The Agony is the ecstasy' på den anden side) hvor der på coveret står: 16 minutes of sheer hell - så er man da advaret Kan godt huske 'The Birthday Party' har set dem live et par gange (for mange mange år siden) men mange ved jo ikke at Nick var med der;-) men da 'The Birthday Party' "bare" er gamel punk, vil jeg tro at der på et 'godt' setup ville være noget at hente... Der er også en lable hvor der står: £ 2.50 or less men jeg har så sent som idag set den til 300 i Accord. Ja, skod pris....

__________________
                        Mvh HenJ
-----------------------------
Lidt rør har man vel altid.

Art Gallery at
http://picasaweb.google.dk/henrikjust/

Jamen lad os da dvæle lidt ved Tom Waits.

Han er jo om nogen en uforudsigelig rad - men nok en af de største nulevende musikalske begavelser.
Han kan det hele. Hygge-jazz med sjove anekdoter og deciderede jokes (.... gone for three months -. everything in your refrigerator turns into a science project .... ) på Nighthawks..... som jakobf anbefaler. I øvrigt er i hvertfald et af numrene på denne plade skrevet sammen med Chuck E. Weiss - den samme Chuck E. som Rickie Lee Jones synger om.
Fuldstændig absurd musical-musik på Franks Wild Years - der dog samtidig indeholder et af de smukkeste numre i verden: Yesterday Is Here.
Mere straight på Rain Dogs, der nok er den mest udbredte Tom Waits plade (bed mig ikke om at sætte genrebetegnelse på den - det kan ikke lade sig gøre). Den har jo iøvrigt gæsteoptræden af bla. John Lurie og Keith Richards hvis jeg husker ret.
Og ja, forløberen Swordfishtrombones er absolut også værd at investrere i. Gedigent svingende, masser af marimbaer (specielt på titelnummeret) og små skæve historier fra hverdagen.
Bone Machine er en på sin egen måde en lidt dyster affære - flere historier fra den uhyggelige hverdag ('Cause there's nothin' strange about an axe with bloodstains in the barn - there's always some killin' you got to do around the farm).
Det er ikke skønsang, men meget smukt på sin egen grænsesøgende og larmende måde.

Senere er det blevet til mere teatermusik med The Black Rider (der jo blev lavet til Betty Nansen i København - og senere har været på turne rundt i verden). Her er det Tom Waits som de fleste mener at kende ham - bourbonstemme og for mange smøger. Men igen: Waits har virkelig sans for at skrive gode melodier.

Mule Variations er virkelig et højdepunkt. Stortrommen på åbningsnummeret, Big In Japan, er til at blive helt bange for.
What's he Building In There er mærkelig men meget dragende. Get Behind The Mule og Filipino Box Spring Hog svinger grundigt - som kun Tom Waits kan gøre det.

De seneste albums, Alice og Blood Money, er jeg ikke nået gennem endnu. Det er ikke ligetil - det kræver tid at nå til bunds i. Det kommer nok.

Men der er også masser af guf på de ældre plader. I Never Talk To Strangers er en duet med Bette Midler (hun synger bare så godt!). The Piano Has Been Drinking (Not Me) - titlen siger vist det hele. Heart Attack and Vine - også indspillet af Screaming Jay Hawkins (hvem kan huske Levi's reklamen?).
Live-optagelsen Big Time - med en sej version af Telephone Call From Istanbull og en endnu smukkere Yesterday Is Here, spillet af at helt fantastisk band. Et must!

Kommende fans kan med fordel starte med opsamlingspladen Beautiful Maladies, der virkelig er skruet godt sammen, selvom det hovedsageligt er numre der tidligere er udgivet. Strange Weather - som Waits skrev til Marianne Faithful - er også med her. Den hører til i samme kategori som Yesterday Is Here: Helt usigelig smuk med harmonika som det bærende instrument.

Og det var så bare lidt om Tom Waits. Hvis man trænger til at prøve noget andet og ikke kender ham i forvejen er der rig mulighed for det; GUF har som regel en del Tom Waits CD'ere til billige penge. Og der er meget mere historie på http://www.officialtomwaits.com/

/vilmann

Til MacWerk og HenJ - the birthday party er heller ikke min kop te,men jeg må indrømme, at jeg ikke medregnede dem, da jeg skrev nick cave. Det kan selvfølgelig kritiseres, men jeg mener, der er en så klar forskel i udtryk fra the birthday... til cave and bad seeds, at den egentlige (eller i det mindste en anden) cave produktion begynder med the bad seeds. 

Derudover så ser jeg, at jeg aldrig fik færdiggjort det jeg ville skrive om cave. Jeg havde skrevet personlige højdepunkter i flertal. De andre er Let love in og the boatmans call.

Mht til tom waits, så synes jeg, at vilmanns fine gennemgang mangler lidt ag de tidlige. Personligt så synes jeg faktisk debutten closing time er noget af det bedste, men også hans early works, som indeholder mange af de senere sange i nedbarberede udgaver. Nogen gange er det godt andre gange ikke. Stemmen er heller ikke røget (og drukket) 'på plads' i de helt tidlige år.

Jakobf skrev: Mht til tom waits, så synes jeg, at vilmanns fine gennemgang mangler lidt ag de tidlige.

Ja. Helt korrekt - en gennemgang af bare de plader jeg har, vil tage mere tid end jeg har lige nu.
Jeg valgte de nyere ting - dem holder jeg nemlig mest af . Men du har helt ret. De tidlige Waits indspilninger er heller ikke at foragte

/vilmann

Hejsa,

Lige en lille rettelse:

The Black Rider musikken blev lavet til et teater stykke i forbindelse med et samarbejde mellem Waits og Robert Wilson og The Thalia Theatre of Hamburg. Det samme gjorde musikken på Alice.

Jeg har i øvrigt nogle fantastiske demoer af musikken til Alice på en bootleg. Det er Waits selv der har været i studiet og den er fra tiden da Waits/Wilson satte teaterstykket op på Thalia Theatre. Den hedder "Alice" The Original Demos. Lyden er god og den er på mange måder bedre end den officielle udgave.

Teaterstykket Woyzeck blev lavet af Waits/Brennan (hans hustru) og Robert Wilson specielt til Betty Nansen Teateret. Musikken er senere udgivet på Blood Money.

I øvrigt har John Hammond begået nogle flotte fortolkninger at Waits' sange på Wicked Grin fra 2001. Waits har produceret og medvirker på guitar/vokal på nogle af numrene.

mvh

zaka skrev: Hejsa, Lige en lille rettelse: The Black Rider musikken blev lavet til et teater stykke i forbindelse med et samarbejde mellem Waits og Robert Wilson og The Thalia Theatre of Hamburg. Det samme gjorde musikken på Alice.

Det er da også rigtigt.
Hukommelse! Hvor er du?

Citér: Jeg har i øvrigt nogle fantastiske demoer af musikken til Alice på en bootleg. Det er Waits selv der har været i studiet og den er fra tiden da Waits/Wilson satte teaterstykket op på Thalia Theatre. Den hedder "Alice" The Original Demos. Lyden er god og den er på mange måder bedre end den officielle udgave.

Den har jeg kun hørt (godt) om - Har den ikke.

Citér: Teaterstykket Woyzeck blev lavet af Waits/Brennan (hans hustru) og Robert Wilson specielt til Betty Nansen Teateret. Musikken er senere udgivet på Blood Money.

DR's Kulturnyt havde nogle optagelser fra teatret hvor Tom Waits spillede numrene som han synes de skulle tage sig ud på scenen. Det var ret fedt.... Sikkert helt uopdriveligt.

Citér: I øvrigt har John Hammond begået nogle flotte fortolkninger at Waits' sange på Wicked Grin fra 2001. Waits har produceret og medvirker på guitar/vokal på nogle af numrene.

Den har jeg, men igen er det en af de plader jeg ikke har fået hørt nok til at kunne udtale mig.....

/vilmann

vilmann skrev: DR's Kulturnyt havde nogle optagelser fra teatret hvor Tom Waits spillede numrene som han synes de skulle tage sig ud på scenen. Det var ret fedt.... Sikkert helt uopdriveligt.

Det ville jeg gerne have set. Dem er de sikkert kommet til at slette, ligesom alt det andet guld de har slettet fordi de ikke havde plads i deres arkiver .

Jeg bor lige i nærheden af Betty Nansen. En dag kom wifi hjem og fortalte at hun lige havde set Waits nede på gaden (det var lige op til premieren på Woyzeck) - øeeeh jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne og spurtede ned til Betty Nansen. Jeg glemte helt at overveje om jeg havde noget fornuftigt at sige til ham , så heldigvis fandt jeg ham ikke - det var nok blevet lidt pinligt .

mvh

zaka skrev: vilmann skrev: DR's Kulturnyt havde nogle optagelser fra teatret hvor Tom Waits spillede numrene som han synes de skulle tage sig ud på scenen. Det var ret fedt.... Sikkert helt uopdriveligt. Det ville jeg gerne have set. Dem er de sikkert kommet til at slette, ligesom alt det andet guld de har slettet fordi de ikke havde plads i deres arkiver .

Nu er Kulturnyt et radioprogram på P1......

DR har så vidt jeg ved tonsvis af optagelser liggende, men de må ikke sende dem igen uden at betale en formue for det....

Citér: Jeg bor lige i nærheden af Betty Nansen. En dag kom wifi hjem og fortalte at hun lige havde set Waits nede på gaden (det var lige op til premieren på Woyzeck) - øeeeh jeg smed alt hvad jeg havde i hænderne og spurtede ned til Betty Nansen. Jeg glemte helt at overveje om jeg havde noget fornuftigt at sige til ham , så heldigvis fandt jeg ham ikke - det var nok blevet lidt pinligt .

Hvis jeg render ind i ham en dag, vil jeg nok nøjes med at fortælle ham hvor meget jeg nyder hans musik - og så i øvrigt lade ham passe sit.

/vilmann

vilmann skrev: Nu er Kulturnyt et radioprogram på P1...... DR har så vidt jeg ved tonsvis af optagelser liggende, men de må ikke sende dem igen uden at betale en formue for det....

Hovsa . DR's fjernsyns arkiver har slettet meget. F.eks. er næsten alle de gamle Kaj og Andrea fra min barndom væk og en koncert i et af DR's studier med Palle Mikkelborg og Bill Evans er så vidt jeg ved også væk - desværre.  Der har været en lille debat om det i medierne.

mvh