| Sendt: 06 Juli 2004 kl. 14:45 | IP-adresse registreret
|
|
|
Lav en simpel kabeltest !!!!
Selv om vi er mange, der er enige om, det lyder fælt, så prøv at lægge ud med noget helt almindeligt netkabel (fx. alm. forlængerledning 0,75 - 1,5 kvt.) som højttalerkabel. Prøv dernæst fx. en tilsvarende forbindelse med alm. installationskabel. Sammenlign med hvad du eventuelt har af "specielt" højttalerkabel.
Ka' du høre forskel ?
Hvis nej, så har du lige sparet en masse penge og behøver ikke læse mere. Hvis ja, så velkommen i kabel-junglen, nu starter jagten - om du nogensinde bliver færdig ? God jagt.
Lån en kabelkuffert eller bare nogle test/prøve-kabler hos nogle forhandlere. Tag på forhånd stilling til, hvad du har råd til, - der er jo ikke grund til at låne til at låne en jetjager, hvis du kun har råd til en papirflyver - og prøv dig frem. Det er noget, der godt kan tage tid. Lyt til et kabel og find frem til hvad du synes om lyden i dit anlæg med netop det kabel. Skift kabel, lyt og vurder i forhold til det første kabel. Er det bedre, eller bare anderledes, godt på en anden måde. Frem og tilbage mellem kabler. Nogle vil du hurtigt kunne pille ud af kandidat-rækken; de får anlægget til at lyde spidst, hårdt, nasalt, svampet, eller noget andet, så det bare virker træls. Det bliver hårdere/sværere at si fra blandt de bedre kandidater, da forskelle kan begynde at virke mere subtile. Husk at holde mange pauser, så du ikke bliver lyttetræt. Sammenlign evt. kun få kabler af gangen, og find favoritten, og så fremdeles.
Kim
|