| Sendt: 20 September 2005 kl. 21:12 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ja, nogle gange kommer gode tweaks helt af sig selv.
Opsatte et par rullegardiner foran min franske altandør og vinduet, som er på bagvæggen i forhold til højtalerne. Egentlig var det kun beregnet til mørklægning ved brug af projektor, men det giver en kæmpe forbedring af lyden når de store glasflader dækkes.
Et billed med glasramme på sidevæggen er blevet udskiftet med et stort maleri på lærred. Primært udskiftet fordi jeg ville have et rigtig lærredsmaleri og ikke med tanke om den store forbedring af lyd - at det så er kommet med i købet er bare et ekstra plus. Akustik, perspektiv, dynamik og bund er klart forbedret. Ekko-effekten er næsten minimeret, selvom jeg har højt til loftet, trægulve og kun et enkelt tæppe under stuebordet. Nu kan jeg ikke mere råbe "Hvad drikker Møller" og så høre øller flere sekunder efter. Nu nøjes jeg med at drikke dem, hvilket er mit tredie lille tweak for god behagelig lyd 
Kan hermed konstatere at dækning af glaspartier har høj virkningsgrad, hvilket naturligvis ikke kommer som en overraskelse, men det er sjældent man kan optimere både indretningen og lyden samtidig uden at gå på kompromi.
Desuden har jeg skiftet baghøjtalerne i mit surround setup, så jeg nu har ens mærke højtalere hele vejen rundt. Det har også givet et vældigt løft, så lydbilledet er blevet mere dynamisk og homogent. Et tweak kan man måske ikke kalde det, men jeg er da blevet klogere på hvor vigtig betydningen af et par gode baghøjtalere er.
Nyder nu mit setup mere end nogensinde, mens jeg drikker en kold øl, beskuer mit flotte maleri og uden at naboerne kan se min nøgne krop 
|