Kurt von Kubik skrev et interessant  indlæg om WBT stik, men nedenstående sætnings præmisser synes jeg kunne være spændende at få afprøvet i en bredere kreds.  

Er det i virkeligheden ligegyldigt med fine kabler og stik , når selve lodningen på stikket  ødelægger den såkaldte ubrudte signalvej.

 Vores ven Kurt Von kubik skrev;

Man skal huske på, at lodninger er skodkontakter. Min fineste rulle loddetin er 34% bly, 4% sølv og resten er tin. Prøv det som signal kabel og du vil lynhurtigt smide det væk

 Er  Kurt von Kubik klar til endnu en advarsel eller har han ret ?

Hvem gider argumenter for/ afprøve (lodde)tin som direkte leder af signaler og hvordan ville det komme det til at se ud /lyde i praksis?

 Hvis ingen gider prøve det,  fordi man allerede allerede kender resultatet på forhånd og at man ved at det vil komme til at lyde forfærdeligt,- hvorfor har man  så ingen problemer overhovedet med at afbryde signalet med talrige klatter af loddetin  igennem hele signalvejen,  der hvor de allerfineste og svagest informationer forefindes?

Hvorfor tror man, at fordi der er tilsat 4 % sølv i en bly/tinklump,- ja så er de lydmæssige og elektriske egenskaber i top.?

Hvem har fundet på, at alle forbindelser og stik  skal loddes med noget  loddetin, som består af nogle af de dårligts elektrisk  ledende materialer som kendes, nemlig bly og tin?

Det må nødvendigvis påvirke lyden ganske kraftigt i negativ retning, og det langt, langt mere end de evt. små men sansynligvis  positive forbedringer man kan opnå ved at benytte dyre forgyldte stik og kabler, men ingen synes at det er mærkeligt og ulogisk forsat at benytte  noget så gammeldags og primitivt som loddetin, som den  vigtigeste ingrediens i selv de ypperste hifi produkter

 Jeg mener  at det må da give en utrolig  bitter smag, en smag som kan  fordærve selv de fineste råvarer.

Svar udbedes...

BeoFan skrev:  Kurt von Kubik skrev et interessant  indlæg om WBT stik men nedenstående sætnings præmisser synes jeg kunne være spændende at få afprøvet i en bredere kreds.   Er det i virkeligheden ligegyldigt med fine kabler og stik , når selve lodningen på stikket  ødelægger den såkaldte ubrudte signalvej. Vores ven Kurt Von kubik skrev; Man skal huske på, at lodninger er skodkontakter. Min fineste rulle loddetin er 34% bly, 4% sølv og resten er tin. Prøv det som signal /højtaler kabel og du vil lynhurtigt smide det væk  Er  Kurt von Kubik klar til endnu en advarsel eller har han ret ? Hvem er den første til at afprøvet (lodde)tin som direkte leder af signaler og hvordan ville det komme det til at se ud /lyde i praksis.

Vil du give folk en advarsel, hvis de skriver noget du mener er forkert ?
I så fald vil jeg undlade at skrive at Britney Spears synger godt.

Hvorfor ikke bruge en vaskeribøjle som kabel ?

__________________
Blondine-energi løser verdens problemer!

Loddetin bliver ikke brugt i elektronik fordi det er en fantastisk leder, men fordi det er nemmere at bruge end koldsvejsning mv. Umiddelbart har
KvK ret, selv en god lodning er en dårlig leder, ihvertfald ifht. modstanden i kabler, stik osv.


/U.

__________________
DIY-blog

Efter hvad jeg  jeg kan læse, er loddetins elektriske  ledeevne kun mellem 10 af 12 % af standard kobber(CU)! , så det er da en modstand der vil noget.!

 Så Kubikken må havde ret, loddetin (selv med 4 % sølv) i signalvejen er noget som Fanden har skabt og (hifi) Guderne desværre har overset.

 Er skrueterminering så ikke  bedre? eller giver det blot  grobund for endnu dårligere elektrisk forbindelse, når de gasblå og giftige prutter har sat sig på metallet med oxidering til følge 

Er løsningen i virkeligheden (helt seriøst) at man skal  gå til sin guldsmed for at få  ham til at lodde vores stik med ren sølv eller guld?

 

Link

http://www.metal.no/pages/loddetin.html

http://www.praestkjaer.dk/dk/emner/elektricitet/detaljer/led eevne.htm

Det er faktisk ikke tinnet der skal give forbindelsen (optimalt set) der skal tilstræbes en tæt fysisk kontakt leder/stik indbyrdes før der loddes, ideelt set bør der krympes.

Karsten

__________________
www.studiosound.dk

BeoFan skrev: Hvem gider argumenter for/ afprøve (lodde)tin som direkte leder af signaler og hvordan ville det komme det til at se ud /lyde i praksis?

Jeg fik lige skruet 2*50cm loddetin(uden sølv) på et par phonostik, viklet det hele ind i gaffa og snoet lidt monteringstråd rundt om som skærm. Det skal lige siges at jeg i forvejen har meget svært ved at høre forskel på signalkabler så mine indtryk skal nok tages med forbehold.

Når jeg får et nyt kabel plejer jeg at sammenligne med min 0-reference; to stykker monteringstråd der er snoet som hhv. leder og skærm med et par meget billige stik (så er der chance for at selv jeg kan høre forskel).

Loddetinskablet falder ikke fuldstændigt igennem som man måske kunne tro. Jeg har mulighed for at lave direkte A/B test mellem to kabler og i forhold til f.eks. vdH The Integration Hybrid spiller det da ganske fornuftigt. Følgende observationer er gjort mht. loddetinskablet:

- De øverste oktaver er ikke særligt præcise. Nyancering omkring bækkener, udklingning mv. er ikke nemme at følge med i.

- Lidt oppustet øvre mellemtone, men nogenlunde detaljering omkring stemmer.

- Lidt voldsom markering af de nederste oktaver, som samtidigt er lidt for slappe i det.

- I kraft af den lidt upræcise diskantgengivelse, er der heller ikke den store nøjagtighed i perspektiv og rum, hvilket var forventet.

- Samlet set en lidt blød og ret unuanceret lyd, men slet ikke den spidse skarpe lyd jeg har fra min 0-reference.

__________________
hilsen Buch
Mit anlæg

StudioSound skrev: Det er faktisk ikke tinnet der skal give forbindelsen (optimalt set) der skal tilstræbes en tæt fysisk kontakt leder/stik indbyrdes før der loddes, ideelt set bør der krympes. Karsten

Nemlig!
crimpes og derefter forsegling med loddetin.
Tinnet beskytter mod korosion og gør kontakten langtidsholdbar.*
Nøgne kabelender i en skrueterminal er bedst for en kort stund, men kontakten korroderer efterhånden, ligesom den også løsnes ganske af sig selv.
Skrue terminaler bør derfor være fjederbelastede, eller man bør bruge bananstik.
Kimber har også nogle ret smarte gafler, der er fjederbelastede.

Buch skrev: BeoFan skrev: Hvem gider argumenter for/ afprøve (lodde)tin som direkte leder af signaler og hvordan ville det komme det til at se ud /lyde i praksis? Jeg fik lige skruet 2*50cm loddetin(uden sølv) på et par phonostik, viklet det hele ind i gaffa og snoet lidt monteringstråd rundt om som skærm. Det skal lige siges at jeg i forvejen har meget svært ved at høre forskel på signalkabler så mine indtryk skal nok tages med forbehold. Når jeg får et nyt kabel plejer jeg at sammenligne med min 0-reference; to stykker monteringstråd der er snoet som hhv. leder og skærm med et par meget billige stik (så er der chance for at selv jeg kan høre forskel). Loddetinskablet falder ikke fuldstændigt igennem som man måske kunne tro. Jeg har mulighed for at lave direkte A/B test mellem to kabler og i forhold til f.eks. vdH The Integration Hybrid spiller det da ganske fornuftigt. Følgende observationer er gjort mht. loddetinskablet: - De øverste oktaver er ikke særligt præcise. Nyancering omkring bækkener, udklingning mv. er ikke nemme at følge med i. - Lidt oppustet øvre mellemtone, men nogenlunde detaljering omkring stemmer. - Lidt voldsom markering af de nederste oktaver, som samtidigt er lidt for slappe i det. - I kraft af den lidt upræcise diskantgengivelse, er der heller ikke den store nøjagtighed i perspektiv og rum, hvilket var forventet. - Samlet set en lidt blød og ret unuanceret lyd, men slet ikke den spidse skarpe lyd jeg har fra min 0-reference.

Det er så på linelevel, på speakerlevel vil modstanden få langt større betydning.

Det er mægtig fint at nogen havde tid og overskud til at gøre forsøget, selvom resultatet  nok var kendt på forhånd. men hvor bliver reaktionene af på Buch´s praktiske test så af?

Hvorfor stiller ingen der ikke stillet krav om, at loddetin,- bare til til en start,  skal bandlyses fra alle signalkabler og dennes stikforbindelser ?

Hvorfor tror man fortsat,   at fordi der er tilsat 4 % sølv i loddetinnet,- ja så er de lydmæssige og elektriske egenskaber  helt i top,- for det må jo  være konklusionen, når man tilsyneladende kke reagere på disse fakta, som netop er blevet belyst.

Loddetin og loddeklatter som forbindelse i signalvejen, påvirker altså lyden ganske kraftigt i negativ retning, og det langt, langt mere end de  små, men sansynligvis/måske positive forbedringer, man kan opnå ved at benytte dyre forgyldte stik og kabler

Men alligevel er der ikke  ikke ret mange der synes at det er hverken er mærkeligt eller  ulogisk,  forsat at benytte  noget så gammeldags og primitivt som loddetin,som den  vigtigeste ingrediens , i selv de ypperste hifi produkter, tværtimod..

 Div. test af kabler, stik  og deslige er jo i forhold til dette  det rene spild af tid, i forhold til dette blotlagte problem med loddetinnets beviseligt kedelige egenskaber på lyden,  som Buch så fint  dokumentere.

Er problemet virkeligt så ubetydeligt?

Kan problemet slet  ikke løses?

Acceptere man blot tingenes tilstand , og lader som ingenting?

Er det håbløst at kræve forandringer og opfinde nye teknikker?

Hvor mange loddeklatter har du siddende i een,- ganske kort, signalvej f.eks  fra printudgang på  Cd afspiller til f.eks forforstærkerens indgangsprint? 

 10-12 klatter pr. kanal er det sansynlige svar for de fleste ... men det er da rigtigt at stikket ser flot ud og kablet er lækkert at se på..

Svar udbedes...

 

PS Kubik skrev;  Det er så på linelevel, på speakerlevel vil modstanden få langt større betydning

Hvad menes der med denne sætning?

 

BeoFan skrev: Hvor mange loddeklatter har du siddende i een,- ganske kort, signalvej f.eks  fra printudgang på  Cd afspiller til f.eks forforstærkerens indgangsprint?

Der sidder mange "loddeklatter" i signal-vejen fra pick-up/laser og til højtalerne !

Har tilladt mig at lave en lille tegning om problemet:

Ved print-montage skal lyden (fra den ene modstand og til den anden), fra komponent benet igennem loddetin - kobberbane - loddetin til det anden komponent ben.

Hvorimod ved hardwiring (montering på loddebukke) har modstands-benene fysisk kontakt, og loddetinnet funger "kun" som forsegler, derfor er hardwiring lydmæsig den bedste løsning.

NEJ!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Igen har kvk udtalt sig om noget han ikke ved noget om, andre kommer med tilsavn til ting de heller ikke ved noget om. (dog er kvk klar over ting skal Crimpes -respekt de færeste ved det, dog hvis du begynder og hele loddetin på en crimpning ødelægger du resultatet igen, da crimpning egentlig også er en sammensmeltning af tingene i overfladen bliver dette varmet op igen er det gået i stykker)

Ideen med loddetin er der skal op stå en intermetallisk forbindelse mellem komponenten og print banen eller rca stikket og lederen, denne har helt andre og ganske udemærkede leder egenskaber! (den opstår kun hvis man har det helt rigtige udstyr og ved hvad man laver, -det må man gå ud fra en kabel producent gør)

At sølv loddetin er det fineste der findes er os en omgang l**t og det er bedre end andet. Det kommer an på de metaller man skal sætte sammen. er komponent bene forsølvet så skal man bruge sølv, er komponentbene kun fortinnet og printet er kobber skal man bruge den almindelig slaks uden sølv i. -så den vigtige gulv sammen med kobber eller sølv, der bruger man også sølv holddigt tin fortinningen på den gulvbelagte flade skal dog foregå 2 gange.

 

(derudover er det da en skrækkelig tegning du viser frem dfms, en lodning skal være konkav, indafbuet og sølvglinsende, dine er det stik modsatte )

sådan ser en lodning ud:

perbnil skrev: (derudover er det da en skrækkelig tegning du viser frem dfms,

Jahh den moo dug unskulde, jag er igge utdanddet tejgner...........

perbnil skrev: NEJ!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Igen har kvk udtalt sig om noget han ikke ved noget om, andre kommer med tilsavn til ting de heller ikke ved noget om. (dog er kvk klar over ting skal Crimpes -respekt de færeste ved det, dog hvis du begynder og hele loddetin på en crimpning ødelægger du resultatet igen, da crimpning egentlig også er en sammensmeltning af tingene i overfladen bliver dette varmet op igen er det gået i stykker) Ideen med loddetin er der skal op stå en intermetallisk forbindelse mellem komponenten og print banen eller rca stikket og lederen, denne har helt andre og ganske udemærkede leder egenskaber! (den opstår kun hvis man har det helt rigtige udstyr og ved hvad man laver, -det må man gå ud fra en kabel producent gør) At sølv loddetin er det fineste der findes er os en omgang l**t og det er bedre end andet. Det kommer an på de metaller man skal sætte sammen. er komponent bene forsølvet så skal man bruge sølv, er komponentbene kun fortinnet og printet er kobber skal man bruge den almindelig slaks uden sølv i. -så den vigtige gulv sammen med kobber eller sølv, der bruger man også sølv holddigt tin fortinningen på den gulvbelagte flade skal dog foregå 2 gange.   (derudover er det da en skrækkelig tegning du viser frem dfms, en lodning skal være konkav, indafbuet og sølvglinsende, dine er det stik modsatte ) sådan ser en lodning ud:

Mht. lodning så skal man ikke holde sig for ekspert.
Dem der laver lodninger der virkelig skal kunne stå for stress fra klima, luftarter, fugtighed m.m. kan deres kram, og dem skal jeg ikke gå i bedene, idet det kræver næsten ekstrem erfaring.
Egentlig er jeg også enig med dig perbnil - en crimpning er den teoretisk bedste løsning, jeg kunne bare ikke drømme om ikke at lodde bagefter. Og det er belært af bitter erfaring. Når man taler om apparater, hvor temperaturen ofte svinger med op til 30 grader, og som tilmed er udsat for vibrationer, så er crimpning godt nok bedst, men ikke ret længe.
Loddetinnet gør ikke forbindelsen bedre, nærmere tværtimod, men herefter er den stabil, hvilket jeg helt klart foretrækker i praksis. Tin som leder duer ikke ret godt, men selv en perfekt crimpning giver efter for varme og vibrationer, og bliver en rigtig led ting med tiden.
Mht. ikke at sjappe crimpningen helt til med tin, så kan man lave en delvis gennemlodning af forbindelsen (f.eks. hvis det er et kabel, der først er crimpet til et stik).
Så har man i en vis udstrækning en crimpning der er forseglet. At det måske kun er lige ved og næsten, har du sikkert ret i.

Her er i øvrigt en glimrende "how to do" http://virringbanen.dk/lodning_af_elektronik.pdf

handler det ikke bare om at loddetinnet skal holde lederen på plads, så den ikke falder af?

Hvis der så er kontakt mellem leder og kontakt, vil strømmen ikke altid vælge den korteste(læs: letteste) vej til kontakten, derfor er en dårlig leder ikke så vigtig?

brasch skrev: handler det ikke bare om at loddetinnet skal holde lederen på plads, så den ikke falder af? Hvis der så er kontakt mellem leder og kontakt, vil strømmen ikke altid vælge den korteste(læs: letteste) vej til kontakten, derfor er en dårlig leder ikke så vigtig?

Det tror jeg næppe du kan få en loddeekspert til at nikke ivrigt til.

Kurt von Kubik skrev: brasch skrev: handler det ikke bare om at loddetinnet skal holde lederen på plads, så den ikke falder af? Hvis der så er kontakt mellem leder og kontakt, vil strømmen ikke altid vælge den korteste(læs: letteste) vej til kontakten, derfor er en dårlig leder ikke så vigtig? Det tror jeg næppe du kan få en loddeekspert til at nikke ivrigt til.

det var også bare et gæt, baseret på hvordan lyn fungerer. Men nu plejer lyn og hifi ikke altid at være forenelige

Er der ingen producenter der svejser eller limer de elektriske komponenterne sammen; f.eks. i delefilteret? I betragtning af hvor meget energi der, på andre områder, bliver brugt på at få frembragt de bedste hifi-komponenter, så bør elimineringen af loddetin, da være lige til højrebenet.

__________________
hilsen Buch
Mit anlæg

nu er lim jo heller ikke den bedste elektriske leder, så det vil være nogenlunde det samme som loddetin

Buch skrev: Er der ingen producenter der svejser eller limer de elektriske komponenterne sammen; f.eks. i delefilteret? I betragtning af hvor meget energi der, på andre områder, bliver brugt på at få frembragt de bedste hifi-komponenter, så bør elimineringen af loddetin, da være lige til højrebenet.

Spørgsmålet er om det er en fordel.
Jeg ville ikke bruge tiden på den slags, så længe man kan opnå langt større forskelle blot ved at flytte lidt på højttaleren.

Det er et spørgsmål om at skabe en god holdbar mekanisk kontakt. Dette gør loddetinnet. Det er ikke loddetinnets opgave at skabe elektrisk kontakt. Korrekt udførte lodninger, hvad enten det er hardwired eller på printplade skal have mest mulig kontakt med loddeemnet. En ting man kan gøre, er at brug gennempletterede print.