Hej Forum.
Som aldeles novice indenfor HIFI/elektronik verdenen, har jeg brug for jeres råd. Jeg er ved at samle et SU-venligt anlæg, men er en del i tvivl om, hvordan jeg kan optimere musikoplevelsen med det. Jeg afspiller primært musik fra Ipod og det er den "kæde" jeg gerne vil optimere.
Den går Ipod Nano (4gen), Classic 6.10 forstærker, Eltax Monitor III. Phono/jack kablet er af typen "High Quality" (fra AV-Cables) og højttalerkabel er Supra classis 2.5. Det skal her siges, at det med rummets opbygning er lange kabeltræk (5m og 2x9m)...Jeg synes selv at lyden er ok ved sange med få instrumenter, ved del forskelligt rap og blød rock meeeen når det bliver bare lidt mere hidsigt synes jeg at den gode fornemmelse forsvinder. Så de numre savner jeg ift. at sidde med ørebøffer
Jeg forestiller mig selv, at der er mest at hente ved ikke at benytte Ipod'en som kilde. Jeg kan læse mig til, at fx en Dacmagic kan give bedre kvalitet i output end en Ipod, men jeg har kun alm. phono indgange i min forstærker, så balancerede udgange kan jeg ikke bruge pt. Ligeledes kan inputtet heller ikke være digitalt fra min PC, så det vil være via USB. Derfor ved jeg ikke, om en dac vil give mig en meget bedre lydoplevelse end min Ipod - mit andet gear taget i betragtning.
Hvis jeg anskaffer mig en dock ved jeg ligeledes ikke, hvor stor lydmæssig forskel det giver, og egentlig også hvori forskellen ligger? Den konverterer jo ikke musikken som en dac går jeg ud fra…Så hvordan kan de løfte noget? Fx synes jeg jo ikke at lyden mangler noget i mine earplugs.
Den samlede pris har været ca. 2500 for forstærker, kabler og ht, så i den ånd synes jeg, at det er overkill at investere 1000-2000 i noget, der ikke kan gøre den store forskel.
Alle råd og bud er mere end velkommen, specielt på prisvenlige løsninger.