Hejsa,

Jeg er blevet lun på en Lenco L78 pladespiller. Synes den har et super design.

Men hvordan spiller den?
Og hvad skal man betale for en Lenco L78?

mvh
Howlin' Morten

Jeg bliver helt nostalgisk - jeg havde næsten glemt Lenco.

I 60'erne og 70'erne var Dual, Garrard, Lenco og Thorens de fremherskende mærker, hvor nok Thorens og Dual havde mest at byde på for feinsmeckere. Men Lenco L75 og L78 er gode solide konstruktioner - selvom jeg ikke bryder mig så meget om rulledrevs mekanikken. Afhængig af hvilen arm der sidder på den L78 du er lun på er det et fornuftigt køb og et godt eksemplar ligger vel på kr. 300-600.  Standardarmen kræver en relativt stiv pick-up, var vist med Shure V75 hvis ikke jeg husker galt. En Ortofon OM10 vil efter min mening være en god investering (ca. kr. 500) til fornyelse. 

Jeg mener at Lenco - imodsætning til Thorens - ikke så nemt kunne opgraderes med andre arme, men jeg husker da at have set Lenco med SME-arm og i såfald er der åbnet for også at "lege" med MC prickup'er.

Jeg surfede lige rundt og fandt dette sted med lidt reservdele:

http://www.occatech.ch/de-ch/dept_1223.html

 

__________________
- Klaus -
                    Island s are where the Sea ends.

Jamen var Lenco L75 ikke med SME-arm??? Da jeg lige har fået en op under fingrene, håber jeg at prisen på 300-600kr holder!!!  

Hej F.Christians.

Denne L75 er lige gået for 700 Svenske kroner på www.tradera.com 

Det er ihvertfald ikke en SME 3000 serie arm . Men et andet "hoved" (ala SME) vil pynte og sikkert gavne. 

__________________
- Klaus -
                    Island s are where the Sea ends.

Jeg faldt lige over denne side, hvor der er et par gode informationer om bl.a. L75:

http://www.stefanopasini.it/My%20Turntables-Lenco-Thumbs.htm

OBS: I mit tidligere indlæg nævnte jeg at jeg syntes Dual og Thorens havde mest at byde på for feinsmeckere, men det skal ses som oplevelsen dengang. Set bagud, så er det helt klart for mig at Thorens og Lenco fremstår som de mest robuste og bedstspillende. Grunden til at jeg nævnte Dual, var at den trods lidt for megen rummel, var økonomisk attraktiv (gav god lyd for pengene). En af årsagerne var bl.a. en udbredt brug af plastik. Og så bryder jeg mig stadig ikke om Lenco's rulle-drev, men det er blot min personlige "fobi"

__________________
- Klaus -
                    Island s are where the Sea ends.

Hej igen,

Tak for jeres svar!
I skriver om en SME-arm, hvordan ser sådan en ud?

mvh
Morten

Da vi nu snakker om Lenco, så er her et billede af en Lenco 450 med SME-arm:

..go her er et godt link om lidt renovering af L75/78 tonearme:

http://www.btinternet.com/~a.d.richarson/hifi/lenco/lenco_vb locks.html

 

 

__________________
- Klaus -
                    Island s are where the Sea ends.

Ja, jeg kan kun sige godt om Lenco. Min L-75 købte min far i 1969, og står den dag i dag helt fejlfri og intakt, efter at have kørt i 1000-vis af timer, både som fest-element, på et par dj-jobs og til hjemmebrug. Så finder man et godt eksemplar af en Lenco L-75, L-78 eller evt. B-55, der alle er nogenlunde samtidige, får man en god grammofon, bygget af gode materialer.  Det værk der bliver kritiseret lidt, synes jeg er aldeles fremragende.

Vore dages Lenco-pladespillere ved jeg ikke så meget om, men er måske, og desværre, lige så teknisk og materialemæssigt u-forfinet, som så meget andre mærker, der lever højest på fortidens kvalitets-renomme.

Hej Criz,

Jeg ville egentlig ikke kritisere Lenco, jeg synes selv at de gamle modeller, som du selv nævner - er særdeles glimrende. jeg kan personligt bare bedre lide bæltedrevne pladespilere - noget som Lenco faktisk var opfinder af, men som de gik bort fra igen (!). Du har efter min meming helt ret i at der er meget mere kvalitet i de gamle spiller fra omkirng 1970 end man finder i mange nyere pladerspillere. Derfor ser vi også en masse spændende tweaks, som baserer sig på et godt gedigen værk med 30 år på bagen.

__________________
- Klaus -
                    Island s are where the Sea ends.

hej hesten

Ingen tvivl om at Lencoerne fra dengang, L75 og B55, var meget solidt bygget. Drivsystemet med konisk motoraksel og forskydeligt mellemhjul var på mange måder genialt, men er naturligvis ikke tilgivende overfor skævheder og excentricitet i delene. De dyrere mærker arbejdede faktisk med både mellemhjul og rem, f.ex. Braun med deres model 500. Armen på de to Lencoer er Lencos egen, lidt mere avanceret på L75 end på B55. Der er tale om en speciel fatning mellem hus og arm, som jeg ikke har set andre steder. En SME-fatning er der ikke tale om. De to svageste punkter på armen var huset, som var lavet af ultratyndt metal, hvor armbøsningen var presset fast, samt de lodrette knivlejer, som var af gummi. Dette her var før man overhovedet begyndte at tale om resonanser i materialerne, og armresonansen som resultat af samarbejdet mellem pick-uppens blødhed i nålearmsophænget og tonearmens masse var også kun i sin allerførste begyndelse. Faktisk var det i høj grad B&O, som var opmærksomme på denne problematik, længe før andre. Faktisk var Lencoernes store tid FØR kapløbet om at fremstille den blødest mulige pick-up, som i flere år havde ADC og Shure som frontløbere, helt uden hensyn til at armene var alt for tunge til disse ultrabløde konstruktioner. Men man gik efter sporing af alle niveauer ved minimal sporingskraft, helst under 1 gram (lige så meningsløst som kapløbet om at lave forstærkere med laveste harmoniske forvrængning i 70'erne).

Problemet med at skifte arm ligger blandt andet i at lift-mekanikken er integreret i pladespilleren, især i B55, hvor samme knap er både stop/start og hæve/sænke knap. L75 havde separat lift-arm. Men leje og pladetallerken er meget vellavede, og vejer vistnok mere end 4 kg på L75 (ikke fordi den skulle være resonansdød, men fordi den skulle have enerti nok til at udjævne og dæmpe flutter og rummel fra den direkte motorkontakt). Den er i øvrigt støbt i zink og altså umagnetisk på L75. Der var flydende ophæng i form af at den synlige kasse står på fire fjedre på bundpladen, og disse er så dæmpet med indsatte skumgummistykker. Her er et tilfælde, hvor et fjederophæng IKKE er etableret for at fjerne motorrummel og vibrationer, for hele maskineriet er hængt op på bundpladen. Jeg mener at det er en fordel at fjerne det flydende ophæng og sætte maskinen på et vægophæng. Men det må du eksperimentere med, det er let at tage ud og let at sætte ind igen.

Jeg har set adskillige Lencoer gå for en halvtredser på loppemarkeder. Der blev solgt mange af dem (der var næsten kun Beogram 1000, den franske ERA med SME 3009 og så Dual som konkurenter. Det var før japanerne kom til). Måske får de nu en ny status som samle-objekter, og der er ingen tvivl om at de mekanisk har været dyre at fremstille, men du skal altså ikke give alt for mange penge for en. Jeg kan naturligvis tage fejl, men mit gæt er at en Rega Planar 3 med RB-300 arm spiller væsentligt bedre, og uden problematiske ombygninger etc. Dog kunne Lencoerne spille 78 og 16 omdr./min (og en masse her imellem), det er der ikke mange andre, som kan.

Hov, jeg fortabte mig vist i B55/L75. Du spurgte jo om L78! Jeg mener at huske, at det var L78, som Lenco demonstrerede med en hammer, som automatisk blev løftet og bankede ned på pladespilleren, mens den spillede. Det var naturligvis for at demonstrere det nye, mere avancerede flydende ophængs effektivitet. Men jeg kan huske forkert her. Måske var L78 magen til L75 på de fleste punkter, og det var den nyere model, som vist hed L85, som havde det nye ophæng.

Jeg vil bare nævne, at der er himelvid forskel på de loppemarkeds-effekter man støder på rundt omkring, og så til et velplejet eksemplar af f.eks en Lenco-pladespiller, uden "ridser i lakken".

Kan så fortælle, at der iflg Hifi-Årbogen fra 1975 kun er detaljer til forskel mellem L-75 og L-78. L-78 har en anderledes plademåtte (mere "moderne"), et pick-up hus med huller i foroven (også for øjnenes skyld), og så kom den med en anden Shure-pick-up monteret. B-55'eren kom med Lenco's egen M94-pick-up, og topmodellen L-85 havde remtræk og en lavere hastighedsafvigelse.

Men oh! at se sådan en pladespiller spinde som en kat, det er cacao for trommehinderne og en fryd for øjnene.

Hej alle,

Mange tak for jeres svar.

Nu er jeg mere end klar til at gå på jagt efter en god Lenco pladespiller!

mvh
Morten