PU = pick-up.
Når jeg siger starter PU så mener jeg bare en god billig pick-up til at starte med som du altid kan skifte ud med noget bedre når du får råd.
Den Denon du nævner koster jo 2600,- så jeg regner med at det svarer til dit budget.
NAD har en udmærket RIAA på programmet til 600,-
NAD PP2
Så har du 2000,- tilbage til pladespiller og PU. Hvis du køber pladespilleren brugt kan du godt få noget der er rigtigt hæderligt. Der er masser af muligheder her på siden og hos dba.dk. Her er nogle muligheder:
STD 305/ADC ALT-1/Ortofon OM20
Thorens TD 320 Mk II
Begge er konstrueret på en sådan måde at selve pladetallerkenen og armbasen er afkoblet fra resten af pladespilleren via nogle justérbare fjedre. Dette er gjort for at gøre pladespilleren mindre følsom over for udefrakommende vibrationer men kræver så også at brugeren (dig) bruger noget tid på at justere disse fjedre optimalt før end pladespilleren kan yde sit bedste.
Her kan du læse lidt om STD:
Willbewill's STD site
Her kan du læse lidt om Thorens (godt nok på tysk):
Thorens-Info.de
Hvis du får brug for en billig PU til omkring 500,- så er der flere udmærkede bud fra bla. Ortofon, Tekni-Fi, Audio Technica og Shure.
Hvis du hellere vil have en pladespiller der er lidt nemmere at gå til og som ikke kræver justering af fjedre så kunne en Rega (Planar 2/Planar3 eller P2/P3) være en mulighed. Dem kan du altid finde til salg hos dba.dk.
Der er nogle ting du skal være opmærksom på:
Hvis sælger ikke bor i nærheden af dig så skal du sikre dig at han forstår at pakke pladespilleren på en forsvarlig måde. Det kan godt tænkes at drivremmen trænger til at blive udskiftet med en ny. Motoren og centerlejet skal fungere støjfrit. Pladespilleren skal kunne komme op i hastighed og holde den korrekte hastighed uden problemer. Lejerne i tonearmen skal være fri for slør. Hvis der følger en brugt PU med skal du kun bruge denne sålænge at den ikke er opbrugt/udtjent.
Hvis det skal være nyt så har hi-fi klubben f.eks. en NAD C555 til 3000,- som i bund og grund svarer til en Rega Planar 2.
NAD C555
Det er måske lidt over dit budget? (3600,- inkl. RIAA) Den PU der følger med er ikke det helt store og bør nok udskiftes med noget bedre på et tidspunkt.
Her er en dansk side hvor du kan læse lidt om pladespilleren generelt:
soundimage.dk
Her er en amerikansk side hvor du kan læse om de forskellige mærker og downloade manualer og andet godt:
The Vinyl Engine
Husk at en pladespiller for at skulle kunne yde sit bedste helst skal op og hænge på en hylde på væggen.