Hej Rødder

Er så småt begyndt "igen" at syntes det kunne være interessant at kaste mig over den analog lyd.

Men når jeg ser på alle de nye fede design der laves idag bliver jeg sku lidt forvirret.. For ca 15år siden var jeg lykkelig ejer af en Thorens spiller med en Mørch arm og Ortofon picup.  Med min daværende viden lå det lydmæssige i tonearm og pickup.??

Idag dukker der den ene fede spiller op efter den anden i det mest blærede design med store acryl pladetalerkener og chassi. Designet har fået et seriøs løft.

Men hvor stor betydning har selve spilleren for lydkvaliteten? hvis man ser på f.eks Linn sondek som efter min menig er en ganske standard udseende spiller, men den får jo kanon anmendelser verden over. Hvor imod f.eks en Basis Audio 2200 Signature ligner efter min mening en million..

Det kan da næsten ikke betyde noget hvordan "kassen" ser ud?? så længe bassis er i orden?

Eller har jeg bare meget at lære..

Brian

 

Jeg er ganske enig med dig - der er mange 'eye-pleasers' - og det er jo også fint nok, mange af dem er rigtig gode, nogle er det ikke 

Et god værk, parret med en god arm og en god pick-up er stadig måden at finde en god pladespiller på.

Men det er jo, nu, som i de go'e gamle dage, at finde den kombination, der er bedst lydende for ens budget.

brian-s skrev: Idag dukker der den ene fede spiller op efter den anden i det mest blærede design med store acryl pladetalerkener og chassi. Designet har fået et seriøs løft. Brian

Hér er jeg altså ganske uenig. Jeg mener at designet generelt har fået et useriøst 'løft'... 

Gerne krydret med beretninger om, hvor mange år fabrikanten har brugt på at eksperimentere med diverse materialer til fremstilling af (f.eks) pladetallerkenen...og i det hele taget meget eksotiske metaller...allerhelst hentet fra flyindustrien. Så smager det jo lidt af... Ja...af hvad....?

Mvh.

Niels

 

du sku ha beholdt din thornes med mørch arm og så købt en dejlig pu - længere er den ikke

__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

For mit vedkommende skal en LP afspilleren levere en god lyd samt have en god design. Jeg skal have det begge dele. Det samme er gældende for en CD afspiller, forstærker og højttalere.

Pricnipielt har du ret. Mange køber en surperdyr pladespiller og sætter så lige en eller anden arm på som de nu har råd til. Til sidste bruges der lige lidt på pickuppen som de gerne har glemt.

I stedet burde det være en anden vej rundt. En god fordeling kunne være:

25-30% på pickuppen
20-25% på armen
20-25% på værket
30-35% på MC/RIAA

Eneste grund til evt at bruge mere på selve værket, er hvis man alligevel har tænkt sig at opgrader arm og pickup inden for kort tid.

 

__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......

Jeg vil hellere finde et lenco værk til maks 500 og en stak krydsfiner til maks 500 og så smide 2-3000 efter en arm og 2-3000 efter efter en pickup - end jeg ville bruge penge på mange af de posh pladespillere der er til salg nu om dage.

Et Lenco værk i god stand med en 4 kg pladetalerken har masser moment, jævn gang og i den rette plint er værket lydløst.

Min Garrard 301 - grease bearing er fra 1954 - dvs + 50 år gammel - og der er mere kontrol og ro over den gamle mellemhjuler end over noget af det remtrukne og direkte drevne jeg har haft stillet op
Lige nu spiller den med sme 3012 og SPU og det rykker 100%

mit råd er lad være at købe pladespiller med øjnene - visuelle lækkerier kan sjældent forbedre lyden


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

Fordelingen ved min LP afspiller er cirka således:

38% Pickup

37% Arm og værk

25% Riaa

Værk 21,43 %
Arm 15,71%
PU 18,57%
Måtte 2,86%
Hylde 2,29%
Fødder 3,43%
RIAA 35,71%

Plader 2000%

Plus diverse børster og LP rensnings udstyr (manuel vask af LP'er) for ca. kr. 1000,-

Min holdning som jeg tidligere har skrevet på andre fora .................dog med den differense at jeg maler lidt tykt på når jeg beskriver hvor svært det kan være at leve med en flydende pladespiller. Helt så slemt er det ikke:


Nu skal det jo ikke blive en religionskrig og der er ingen grund til at skændes om emnet.

Men vi havde en debat på en HiFi musik chat side igår om emnet.

Her tilkendegav jeg også min holdning.

Den er knap så sort / hvid.

Ud af kassen lyder faste pladespillere ofte bedst, de er nemmest at omgås og i opstillingen er de ukritiske.

Det er næsten samme ganske lille tilbagekobling der sker uanset hvor den placeres.

Generelt spiller de alle temmelig godt.

Til en hvis grænse.

En grænse som godt nok ikke mærkes hos så mange men til gengæld,
når først man opdager denne grænse er det en af slagsen man aldrig
kommer forbi med sådan en spille.

Der er heller ingen tvivl om at de moderne pladespillere
designmæssigt er ret besnærende og de kan til enhver tid indgå i et
ægte BoBedre miljø.

En flydende ophængt pladespiller er vanskelig at omgås.

Står den først korrekt i ophænget skal man holde fingrene fra den for altid.

Hvis man er typen der ikke kan holde fingrene væk er det ikke sådan en pladespiller man skal have.

Man skal nærmest have ekspansionsbolte i sin mest stabile mur og
spilledåsen op på en hylde med spikes, kork, fjedre, et gardin foran og
helst skal den stå i et andet rum end højttalerne eller også skal den
omsluttes af vaccuum.

Monterer man en SME 3009 eller lignende så forsvinder al dybbas formidling i den.

Den kan under ingen omstændigheder bruges med tangential arme.

Lægger man den forkerte måtte på bliver musikken til noget rigtigt grimt mudder.

Mange af de gamle maskiner af denne type kom på markedet med nogle
skrøbelig motorstyringer og nogle modeller endda med ekstremt rumlende
motorer.

Men har man fået bugt med de nævnte handicap i motorstyringen og
fået dæmpet evt. motorstøj og rammer man rigtig med tallerken, måtte,
arm og pick up, når den så har haft de rette og svært sjældne finge til
at justere ophænget korrekt op og man har fundet det sted på muren hvor
hylden bør hænge fordi der er mindst mulig
tilbagekoblingstendens...................................... ...................................

Så kan sådan en flydende pladespiller trylle og spille på magisk
vis lidt på samme måde som en super ultra high-end lækker og dyr rør
slæde kan trylle................ og det er lidt mere end en super
transistor forstærker kan (efter min bedste overbevisning), omend
rørforstærkerne på samme vis kan være det vanskeligere at leve med end
transistorforstærkerne.

Lyden i disse flydende pladespillere er ikke kun præcis og
veldefineret, den emmer af rumformidling, musikalitet, dyyyb bund med
præcision og en åbenhed i toppen som virker som en dug der flyttes fra
foran diskantenhederne.

Sangstemmer fremtræder i en uhørt naturlig form.

Musikken formidles såre simpelt på inderlig vis så den kæler for sin lytter og skaber glæde omkring sig.

Jeg ved ikke hvad det er der er sket i de mange år pladespillerproduktionen stort set var gået i stå?

Men det har tilsyneladende ikke været godt for nichen kan man se og ikke mindst høre på dagens marked. Hvor blev magien af?


Citat slut.


"Dolph"

dolph - hej

skal det forståes sådan at du kun er til korrekt placerede/justerede  flydende ophængte pladespillere eller kan du også glæder dig ved at møde en 40 kgs plint der står hvor den står uanset hvor højt 1812maser sig på i højtalerne ?


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

r-l-b skrev: dolph - hej skal det forståes sådan at du kun er til korrekt placerede/justerede  flydende ophængte pladespillere eller kan du også glæder dig ved at møde en 40 kgs plint der står hvor den står uanset hvor højt 1812maser sig på i højtalerne ?

Jeg glæder mig generelt over al musik som passer til den sindsstemning man nu måtte være i.


I moderne pladespillere er en 40 kg plinth et særsyn.
Det er ofte tallerkenen der vejer til.

Jeg holder da også af at høre 1812 Ouverturen selv om jeg synes den er lettere opreklameret og mest benyttes til imponatoreffekten for de mennesker der med sub får en helt fordrejet reproduktion med forvirrende og skæv rumformidling.

1812 Ouverturen kan i øvrigt sagtens spilles mega højt på en flydende som er veljusteret.
Også selv om man ved en fejl har tilsluttet en sub til sit stereoanlæg.

Så egentlig er jeg ikke sikker på at jeg helt forstår dit spørgsmål?


"dolph"

niklasthedolphi skrev: Så egentlig er jeg ikke sikker på at jeg helt forstår dit spørgsmål? "dolph"

i korthed egentlig bare om du også kunne lide pladespillerer som ikke var flydende ophængt - men forankret i en solid plint istedet


__________________
for tiden afspiller jeg meget musik - det lyder godt

r-l-b skrev: niklasthedolphi skrev: Så egentlig er jeg ikke sikker på at jeg helt forstår dit spørgsmål? "dolph" i korthed egentlig bare om du også kunne lide pladespillerer som ikke var flydende ophængt - men forankret i en solid plint istedet

Endelig forstår jeg hvorfor jeg ikke forstår dit spørgsmål.


Som regel er det flydende pladespillere der er velsignet med en solid plinth.

Mange af de nye pladespillere er af "kaffemølle" typen næsten helt uden plinth eller i hvert fald med plinthen godt skjult under tallerkenen.

Plinthen er jo soklen/fundamentet/chassiset som subchassis, armbase og pladetallerken enten hviler på eller hænger i.

Et af de fornemme gøremål for en plinth, ud over at bære det væsentlige i pladespilleren er, efter min bedste overbevisning, at svøbe sig om tallerken, armbase og subchassis med det fomål at skabe en "krybbe" som kan være med til at hindre tilbagekobling og andre ressonancer i tallerken, LP, subchassis, arm og PU.


Så nu forstår du måske hvorfor jeg ikke helt forstod dit spørgsmål.


Men jeg vil gerne lige bekræfte at jeg da holder både af flydende og stift ophængte pladespillere ligesom jeg både holder af musik aftastet fra analoge og digitale kilder omend jeg opfatter den analoge lyd i bedste form som værende tættere på referencen end den digitale ditto i bedste form.

Hvad jeg ikke holder særlig meget af generelt er når musikken sendes gennem digitale forstærere eller når musikken digitalt rumtilpasses.
Det har aldrig nogensinde været opsat på en måde så det lykkedes at spille godt i mine ører.

"dolph"