| Sendt: 02 Juni 2011 kl. 18:17 | IP-adresse registreret
|
|
|
Når du angiver din bias til 350mV, er det jo nok en spænding du måler over en modstand i katodekredsen på udgangsrøret. Denne spænding, kan så omregnes til en strøm, som løber igennem modstanden ( og røret) ved hjælp at Ohms lov - det kræver så lige, at du finder værdien på modstanden.
Herefter kan du ved hjælp af dfms's skema ovenfor se, hvilken strøm, du skal sætte din bias til ved den anodespænding, som er i netop din forstærker. Er din anodespænding f.eks. 380V, skal du justere bias'en, så du får en strøm på mellem 37,5mA og 62,5mA - af hensyn til rørets levetid, skal du lægge dig i den lave ende.
Skemaet er generelt for alle EL34 rør, så der er grundlæggende ikke forskellige strømme for de forskellige fabrikater.
At rørene er matchede, betyder at de er udmålt til at have samme (cirka) værdier for tomgangsstrøm (bias indstilling) - dette har betydning, hvis din forstærker ikke har mulighed for justering for de enkelte rør. Kan du på din forstærker justerer bias individuelt, er det af mindre betydning om rørene er matchede.
Jeg har stor glæde af at anvende russiske 6P3S-E rør i stedet for EL34 rør. 6P3S-E er meget billige, du finder dem lettest på ebay.
|