Hej S V J,
Glimrende forstærker, hvis du går efter ultimativ neutral klangbalance.
Dem der siger at den spiller for lyst, er enten påvirket af rygtet fra Thules tidligste grej, ellers hører de bare, at resten af deres kæde spiller lyst. Der er også nogle der synes den er en tand for varm, hvilket bare understreger at den fortæller dig hvad du har i kæden.
Kan godt ha' tendenser til at spille en anelse kedeligt, men meget "korrekt". Jerngreb om højttalerne, og en afgrundsdyb og meget magtfuld bas, som kan virke lidt langsom i det øvre basområde.
Perspektiv og dybde er langt, langt over middel for transistorgrej.
En anelse dynamisk tilbagetrukket i mellemtonen.
Ovenstående er dog sammenlignet med langt dyrere konstruktioner. Til den pris den går for på brugtmarkedet (hvilket er alt for lidt, har lige måttet sælge min til underpris
) er det kun et spørgsmål om man "er til dens lyd", ikke om kvalitet for pengene.
mht pris, solgte jeg min sammen med noget andet, så det er svært at sige, men de bud jeg fik på forstærkeren alene lå alle mellem 5 & 7 tusind. Jeg ville dog ikke ha' betænkeligheder ved at bevæge mig op i 8-8,5 for en i god stand. Den er det værd, hvis det som sagt er den lyd man leder efter.
Du kan finde en test her:
http://202.186.86.35/audio/story.asp?file=/2002/1/31/audiofi le/31thule&sec=audiofile
Tror den er fra Malaysia af alle steder, men hvad, de har vel også ører.
mvh Lars