Hej med jer!
Jeg har lige fået anskaffet mig et par Dali 400 højttalere, og eftersom min nuværende forstærker ikke er kraftig nok til at
kunne trække dem ordentligt, skal jeg have anskaffet mig en ny.
Jeg har derfor surfet diverse brugtvare sider ud, og fundet en række forskellige jeg muligvis tror kunne være interessante.
Men eftersom det er er nogle år siden jeg sidst har haft snudet i hifimarkedet, er jeg allerede blevet en smule grøn på
området. Det skal blot bruges til min Dali 400. Ingen surround eller noget. Bare ganske alm. stereo.
Jeg har haft kig på følgende:
Rotel RSP-980 samt Rotel RB-985 (For- samt effektforstærker på 100 watt ved 8 ohm, med 0,03% THD på 5 kanaler)
Rotel RB-956AX (Effektforstærker på 5*30 watt i 8 ohms, med 0,03% THD)
Denon DRA-700AE (2* 80 watt ved 8 ohm, med 0,05% THD)
Denon PMA 915R (2*37 watt ved 8 ohm med 0,03% THD) < Den er vel for lille?
Harman Kardon 3390 (2*80 watt i 8 ohms med 0.07% THD)
Harman Kardon 3480 (2*150 watt i 8 ohms med 0,2% THD)
Priserne er selvfølgelig lavest på de Denon jeg har fundet, (Omk. 1000,-.) og Harman Kardon ligger ca. 50% over i pris.
Rotel koster ca. det +/- på det dobbelte, alt efter hvilke forforstærker og effektforstærker jeg vælger at kombinere.
Der jeg kommer i tvivl, er om jeg overhovedet har brug for så meget kraft som de Rotel effektblokke kan levere?
De står i min stue på ca. 20 m2, og jeg bor i lejlighed. Så fuld skrald kommer de meget sjældent til at få. Sætter dog stadig
utrolig meget pris på god lyd, og det kræver jo også lidt strøm ;-)
En anden ting - Nu hvor de Rotel effektblokke har 5 kanaler, er det så ikke ensbetydende med de er til surround? Og skal
jeg med stereo bare holde mig langt væk fra dem, eller er det noget med det er muligt at forbinde flere kanalers power til én
højtaler?
På forhånd tusind tak for jeres svar og tid :-)
God weekend.
PS: Her er et billede af Dali'erne. gav 750,- for dem begge brugt.