Hejsa,
Nu har jeg behov for hjælp - jeg skulle jo også have noget digital signal fra Stofa her i Århus, så jeg har til HTPC'en købt et Technotrend DVB-C kort, et Irdeto CAM, og fået et Stofa kort.
Men - signalkvaliteten er umiddelbar ikke god nok, Technotrend's drivere siger signal styrke 100%, men signal kvalitet står og går fra 45-55%, hvilket er alt for lidt, og signalet kommer igennem, men det hoster og sprutter.
Jeg havde så en Stofa mand ude og måle på min boks (sågar måle direkte i den ledning der gik ind i HTPC'en), og han sagde signalet var optimalt - han sagde den var på 70 db, og det kunne ikke blive bedre.
Dermed kan der være to ting galt - enten er selve DVB-C kortet storsluger af godt signal, ellers er db'ene i Stofa's signal simpelthen ikke nok. Jeg kunne forestille mig at der et eller andet sted på Stofa's signal er støj på, som blot sammen med resten bliver forstærket op, og resulterer i db nok, men signalkvalitet der er for lav.
Da Stofa jo ikke vil supporte andet end deres egne DVB-C modtagere, så har jeg tre options:
- Købe mig en modtager hos Stofa for at vise signalet ikke er godt nok.
- Låne en modtager hos Stofa for at vise signalet ikke er godt nok (Det vil de formentligt ikke, men jeg har dog ikke spurgt, endnu).
- Finde en i området at låne en modtager af, og så få en tekniker ud endnu engang.
Jeg går heller ikke ud fra at det nytter noget som helst at få sat en forstærker på, som bare sender mine db højere op - signalkvaliteten (eller mangel på samme) bliver vel ikke bedre af at højne de db der allerede er nok af. Signalmålingen er desuden taget ved at føre Stofa kabel fra loftet og direkte ned i HTPC'en.
Er der nogen der har nogle gode råd? Jeg kunne godt tænke mig om nogen kunne svare på følgende:
- Hvis I har en Technotrend HTPC opsætning, hvad siger Technotrend's program så I har af signal hvis I indstiller på 410 Mhz, QAM 256 transponderen?
- For de der har enten Force decoderen, eller Samsung decoderen, hvordan vises signalkvalitet her?
- Hvis jeg vil undgå at købe en ny Force decoder (som er billigst), er der så nogen der evt. vil låne mig en decoder i et par timer af et par gange, først til jeg selv kan check af, og dernæst til at jeg kan vise Stofa teknikeren det på et bestemt tidspunkt? Jeg vil gerne betale et par hundrede hvis der er nogen der vil ligge decoder til, og jeg vil også gerne deponere prisen på decoderen i kontanter som en sikkerhed for at jeg kommer retur med den. Det er bare billigere for mig end at skulle betale for en decoder som jeg ikke skal bruge til noget....
Hjælp! Jeg syntes ikke det går p***e godt for mig :-(
På forhånd tak for dem som gider læse og besvare min større skriftlige stil.
Mvh
Brian Binnerup
__________________
Min film samling - fra My Movies med Danske Data og Trailere
My Movies - Media Center Film Applikation