Forfatter |
|
Peter K Forum Bruger

Bruger siden: 07 Januar 2005 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 99
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 21:11 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej
På nedenstående link finder I et par billeder af mit nye hornsystem.
http://www.diy-systems.com/en-us/pg_96.html
Men først vil jeg gerne fortælle lidt om baggrunden: Det har længe været min opfattelse, at højttalerne var den komponent, der havde størst betydning for lyden i et anlæg. Jeg har tidligere haft følgende højttalere: Carlson OA52, Audiovector 4, JBL 250 Ti, og Tannoy Buckingham (et par store monitors med en 10” dual-concentric mellemtone/diskant og to 12” basenheder). Jeg spiller fortrinsvis rock og satte stor pris på bassen fra JBL’erne. Den mistede jeg i nogen grad, da jeg fik Tannoy-højttalerne, som så til gengæld var meget mere klare og detaljerede i mellemtone og diskant.
Jeg troede faktisk aldrig, jeg skulle af med Tannoy-højttalerne, men så kom jeg til høre et par Oris-horn (de parabol-lignende tingester på billedet), der er udviklet af hollænderen Bert Doppenberg (se www.diy-systems.com). Sammenlignet med alt, hvad jeg tidligere havde hørt, var det som om, at en række ’tæpper’ var blevet fjernet foran Tannoy-højttalerne, som jeg jo ellers var mægtig glade for. Lyden var væsentligt mere klar og detaljeret end på samtlige de højttalere, jeg tidligere havde haft. Jeg fik fat i et par Oris-horn og efter, at jeg nu har brugt meget lang tid på at få lavet de rigtige bashorn til at understøtte Oris-hornene (som ruller af nedadtil ved 160 Hz), er det endt med følgende system:
Systemet er to-vejs og fuldt hornladet ned til ca. 30 Hz. Fra 160 Hz og op anvendes et Oris 150 horn med en AER MD3 fuldtone enhed. AER MD3-enheden er topmodellen fra AER, som har en meget let membran og en kæmpe neodynium-magnet.
Bashornene er 29 Hz frontladede, hyperbolske eksponential horn (T= 0.6) uden foldninger og uden parallelle flader. Selve hornet er 300 cm langt med en hornmunding på 11.424 cm2. Hornet er bygget i 38 mm MDF - og JA, de er helt vildt tunge (omkring 450 kg pr. side kabinettet medregnet; jeg havde nær aldrig fået dem ned i kælderen)! Hvert er de to horn fødes af to parallelt-koblede professionelle 15” enheder fra Precision Devices (model PD.158) med en meget kraftig magnet (BL = 27,35 T/m). Jeg må tilstå, at hornene ikke er bygget af mig selv, men af en professionel snedker. Jeg har dog selv lavet tegningerne (men kun med kyndig hjælp fra nogle kompetente horn-freaks fra det store udland). Følsomheden er meget høj (> 105 dB/1 watt for mellemtone/diskanthornet og > 110 dB/1 watt for bashornet)!
Der deles aktivt med et high-pass filter ved 100 Hz, 12 dB/oktav og et low-pass filter ved 160 Hz, 12 dB/oktav. Mellemtone/diskant hornet ruller selv af ved 160 Hz, så high-pass filtret ved 100 Hz har alene til formål at beskytte AER-enheden mod kraftige impulser fra bassen.
Det aktive filter er fra Acoustic Reality og indbygget i en eAR Pre forforstærker. Til bassen bruger jeg er en eAR Two og til mellemtone/diskanthornet bruges en eAR Enigma. Jeg havde først Zappulse forstærkere (2.2SE til toppen og 2.2 til bassen), som faktisk lød fint, men som støjede for meget til de super-følsomme højttalere. Jeg prøvede siden en TacT SDA2175. Den var helt støjsvag, havde mere nærvær og var mere velopløst end Zappulse forstærkerne, men måske også mere kølig i klangen. eAR forstærkerne passede imidlertid bedst. De har alle fordelene fra Tact’en (støjsvage, nærvær, super velopløste), men havde tilmed dels meget mere ’hug’ i bunden og var dels mere varme og naturlige i klangen – ingen stemte s’er her! (Nogle vil måske mene, at det nærmer sig blasfemi at anvende semi-digitale forstærkere til horn; men i mine ører lyder eAR-forstærkerne altså ikke det mindste ’digitalt’ i negativ forstand.)
Som kilde bruger jeg en Phillips DVD963SA, som er modificeret af Acoustic Reality. Rent mekanisk imponerer den ikke, men den spiller fint!
Og hvordan lyder det så? Jo, i mine ører er lyden super detaljeret, ren og klar – og dynamisk! (En anden tidligere ejer af Oris-horn beskriver lyden som ”et sæt Quad med turbo”). Jeg kan spille meget højt uden den mindste antydning af kompression. Højttalerne spiller imidlertid også glimrende ved lav lydstyrke. Med JBL’erne skulle jeg skrue op, før højttalerne rigtigt ’åbnede’ sig. Det behøver jeg ikke med hornene. Jeg hører detaljer på mine CD’er, jeg simpelthen ikke kunne høre før. Hvis optagelsen er god, lyder stemmer (især kvindestemmer) meget naturlige og nærværende. Det er sjovt at spille for folk, der ikke er hifi-nørder, for de bliver typisk ret forbløffede over, at stemmer kan lyde så naturligt over et stereoanlæg.
Integrationen mellem Oris-hornene og bas-hornene er glimrende - i det mindste i mine ører. Det lyder som om, at lyden udelukkende kommer fra Oris-hornene. Men hvis jeg så slukker for bas-hornene, så bliver lyden med ét ’tynd’! Den gode integration skyldes formentlig dels, at delefrekvensen ligger så lavt, som den gør, og dels, at hornene er fuldstændigt ”time-aligned”, d.v.s. at afstanden fra mellemtone/diskant enheden til mine ører er præcis den samme som afstanden fra basenhederne til mine ører. Det sidste er ellers typisk et problem med horn-systemer, da man som regel er nødt til at ’folde’ bashornene for overhovedet at få plads til dem.
- Afslutningsvis kan jeg ikke lade være med at nævne, at det har været noget af en åbenbaring for mig at få bashorn. Jeg har et ’hug’ i bunden, som jeg aldrig tidligere har haft – heller ikke med JBL’erne. Jeg vender aldrig tilbage til en højttaler med < 90 dB følsomhed!
|
Til top |
|
|
Dejen Forum Bruger


Bruger siden: 02 September 2004 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 957
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 21:16 | IP-adresse registreret
|
|
|
Vildt, vildt, vildt - jeg aner ikke hvad jeg ellers skal sige! 
Hvad står sådan et par fætre i, krone/øre-mæssigt?
Kom med lidt flere billeder - måske også af hornenes konstruktion
WAF er "out the window" - men det er hun måske også: Der er jo ikke plads til hende nogen steder!
MVH __________________ Audia Flight CD TWO
VdH the Second XLR
Pass Labs INT-150
VdH the Revelation Hybrid
Von Schweikert VR2
Strøm: de RØDE hospitalskabler, Eichmann stikdåse
|
Til top |
|
|
Kristjan Forum Bruger


Bruger siden: 31 Marts 2003 Lokalitet: Ikke angivet
Status: Offline Indlæg: 458
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 21:26 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Peter
Det er et system jeg kunne godt tænke mig om at høre , har selv haft Tannoy´s og havde også lyst til at prøve noget horny horns men var nød til at skille mig af med dem og glemme alt om horn da min lille mor havde ikke samme interesse . Men det ser meget flot ud.
__________________ Hilsen
Kristjan
|
Til top |
|
|
Peter K Forum Bruger

Bruger siden: 07 Januar 2005 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 99
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 21:27 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Dejen,
Ja, gu' er det vildt:-). Basenhederne koster godt et par tusinde stykket, medens AER-enhederne er vildt dyre (knapt 1700 Euro pr. stk. plus moms), men jeg var heldig at få et demo-sæt væsentlig billigere.
Jeg har ikke flere billeder umiddelbart, så det må vente lidt, men hvert af bashornene består af tre sektioner og så selve baskabinettet.
Hvad angår WAF, så kan den næppe blive lavere; men højttalerne står altså i et kælderlokale, hvor jeg har fået lov til at lege, så det går!
M.v.h.
Peter
|
Til top |
|
|
wuffer Forum Bruger

Bruger siden: 13 November 2003 Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline Indlæg: 1379
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 21:46 | IP-adresse registreret
|
|
|
de er så flotte.. har spurgt damen om jeg måtte få sådan nogen men svaret var straks nej 
hva er det med kvinder og hornhøjtaler...
|
Til top |
|
|
vilmann Branchemedlem

Nerds
Bruger siden: 01 April 2003 Lokalitet: Stor-København
Status: Offline Indlæg: 2390
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 23:14 | IP-adresse registreret
|
|
|
wuffer skrev:
de er så flotte.. har spurgt damen om jeg måtte få sådan nogen men svaret var straks nej 
hva er det med kvinder og hornhøjtaler... |
|
|
Elvira begyndte at fable ord som skabsplads, veto, skilsmissegrund og den slags....
Jeg synes de er flotte - og der er garanteret smæk for skillingen i de horn.
/vilmann __________________ Zvxxr erggre v zvar bcfynt. Orxyntre!
|
Til top |
|
|
NriK Forum Bruger


Bruger siden: 27 April 2003 Lokalitet: København
Status: Offline Indlæg: 1780
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 23:39 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Peter
Jeg har godt læst om Oris hornene, og jeg gad virkelig godt høre dem. Meeeen de der bashorn er godt nok store.
Men respekt for at du er gået så direkte efter dit mål, og tillykke med resultatet.
|
Til top |
|
|
Hattori Hanzo Forum Bruger


Bruger siden: 16 November 2004 Lokalitet: Aalborg
Status: Offline Indlæg: 1950
|
Sendt: 15 Februar 2005 kl. 23:53 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ja føj for den...hvis konen skulle overtales til at sådan et par horn skulle installeres i stuen...ville det kræve et evig medlemskab til strikkeklubben....hvor man selv deltager....iført "Voldborgtrøje"
Men de ser imponerende ud __________________ "Everyone is entitled to their own opinion, but not their own facts"
|
Til top |
|
|
dytti Forum Bruger


Bruger siden: 10 November 2003 Lokalitet: Fyn
Status: Offline Indlæg: 495
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 01:18 | IP-adresse registreret
|
|
|
WOW - gad godt høre Emmerson Lake and Palmer's "Fanfare to the common man" med de horn
__________________ Må vellyden dale over jer
|
Til top |
|
|
KBAndersen Forum Bruger

Bruger siden: 17 April 2003 Lokalitet: Stor-København
Status: Offline Indlæg: 1100
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 07:21 | IP-adresse registreret
|
|
|
Imponerende  , intet mindre. Men tror nok jeg blev "fyret", hvis jeg en dag fik sat sådan et sæt op i min stue  __________________ Mvh
Kenneth
|
Til top |
|
|
Peter K Forum Bruger

Bruger siden: 07 Januar 2005 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 99
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 07:22 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Kristjan, Wuffer, Vilmann, Nrik, Hattori Hanzo og Dytti,
Tak for de pæne ord!
Ja, vel er det vildt; højttalerne står imidlertid ikke i stuen, men i et stort kælderrum, så jeg slipper for evigt medlemsskab af strikkeklubben og hvad deraf følger:-)
Jeg forsikrer jer for, at jeg ikke har brug for nogen sub!
M.v.h. Peter
|
Til top |
|
|
piobyte Forum Bruger

Bruger siden: 30 November 2004 Lokalitet: Odense
Status: Offline Indlæg: 2169
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 07:38 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det er f..... flot. og livet er jo også for kort til høj WAF
__________________ http://www.piobyte.dk/MSV2
|
Til top |
|
|
jensen Forum Bruger

Tidl. Vassago Hifi
Bruger siden: 01 April 2003 Lokalitet: Fyn
Status: Offline Indlæg: 6645
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 08:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
|
Til top |
|
|
Guests Gæst

Ikke registreret bruger
Bruger siden: 25 Januar 2003 Lokalitet: Sjælland
Status: Online Indlæg: 115
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 08:24 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ja, HORN kan bare noget som alm. ht'er ikke kan. Super flot.
P.S. Hvad er problemet med folede horn ?
|
Til top |
|
|
Azo^ Forum Bruger


Bruger siden: 30 August 2003 Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline Indlæg: 502
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 08:59 | IP-adresse registreret
|
|
|
Wow ! 
Det er godt nok noget der rykker det der !
Nu siger du at du nær ikke fik dem ned i kælderen, og jeg kan godt forestille mig det har været noget af en kamp!
Quad på turbo siger du .. det mest dynamiske anlæg jeg nogensinde har hørt havde højttalere fra Quad, og det var pænt vildt .. såeeh .. Damn ...! 
|
Til top |
|
|
Peter K Forum Bruger

Bruger siden: 07 Januar 2005 Lokalitet: Århus
Status: Offline Indlæg: 99
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 09:28 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej, KBAndersen, piobyte, Jensen og dfms.
Mange tak!
dfms:
Foldede horn er ikke nødvendigvis problematiske til bassen. Men ét problem med foldede horn er tidsforsinkelse. Hvis jeg f.eks. foldede mine 3 meter lange bas-horn ville det have den oplagte fordel, at jeg kunne stille dem under Oris-hornene, hvilket ville spare plads.
Ulempen er imidlertid, at lyden fra bas-hornene ville være forsinket i forhold til lyden fra Oris-hornet, fordi lyden i bas-hornet først skal bevæge sig 3 meter rundt i hornet inden den skal tilbage lægge den samme strækning fra mundingen til mig, som lyden fra Oris-hornet.
Jeg kan ikke huske lydens hastighed præcis, men en tommelfinger regel er, at lyden bevæger sig ca. med en engelsk fod (30,5 cm) pr. milisekund. D.v.s., at lyden fra et 3 meter langt foldet bashorn ville være ca. 10 milisekunder forsinket, hvis bashornet var placeret under et ikke-foldet mellemtone/diskant-horn.
Nogle hævder, at sålænge tidsforsinkelsen svarer til mindre end en 1/4 bølgelængde af delefrekvensen, så er det ikke hørbart. Jeg deler ved 160 Hz. Bølgelængden ved 160 Hz er ca. 2,15 meter. Det betyder, at en forsinkelse på under 1/2 meter ud fra denne betragtning ville være acceptabelt.
Jo højere man kommer op i frekvens, jo større bliver problemet, fordi bølgelængden bliver mindre i takt med, at frekvensen stiger (og omvendt). Ved 3400 Hz er bølgelængden kun ca. 10 cm(!). En forskydning på blot 2,6 cm ville således resultere i en forsinkelse på mere end 1/4 bølgelængde. At dette har betydning kommer bl.a. til udtryk ved, at diskantenheder ofte er forsænkede i forpladen med blot et par centimeter for at placere de forskellige enheder med præcis samme afstand til lytteren (filter-komponenter har også betydning her, men det har jeg tilladt mig at se bort fra).
Nogle horn-freaks accepterer en forsinkelse for at få dynamikken fra horn. Nogle vil hellere have en hornladet bas til 50 Hz (som fylder mindre end mit) end et konventionelt bassystem, der rækker ned til 20 Hz. Hvis man har pladsen, kan man gøre som jeg:-)
En tredje mulighed er at bruge digitale filtre som TacT, Deqx, Behringer og lignende til at forsinke mellemtone/diskant. Med digitale filtre er "time-alignment" således ikke noget problem - hvis ellers man vil acceptere digitale filtre!
Nogle horn-tilhængere sværger samtidig til rør og analog lyd og vil, som du næsten kan tænke dig, slet ikke høre tale om digitale filtre.
Håber dette hjælper...
M.v.h. Peter
|
Til top |
|
|
Guests Gæst

Ikke registreret bruger
Bruger siden: 25 Januar 2003 Lokalitet: Sjælland
Status: Online Indlæg: 115
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 10:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
Takker
|
Til top |
|
|
L.B. Forum Bruger

Bruger siden: 25 November 2004 Lokalitet: Sjælland
Status: Offline Indlæg: 6296
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 10:44 | IP-adresse registreret
|
|
|
Ved ikke hvad jeg skal sige.... Imponerende!
|
Til top |
|
|
Skoust Forum Bruger


Bruger siden: 01 September 2003 Lokalitet: Aalborg
Status: Offline Indlæg: 301
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 10:45 | IP-adresse registreret
|
|
|
jeg vil også nøjes med at sige VILDT! Nej må lige tilføje: STORT! *GGG*
|
Til top |
|
|
Pihl Forum Bruger


Bruger siden: 01 April 2003 Lokalitet: Fyn Øst
Status: Offline Indlæg: 977
|
Sendt: 16 Februar 2005 kl. 13:06 | IP-adresse registreret
|
|
|
SVEDIGT...KANON......KAPOWWWW, det er vildt, intet mindre, og jeg gad rigtig godt høre det __________________ Hilsen Pihl
|
Til top |
|
|