Så blev min Peerless subwoofer endelig færdig. Da min gamle subwoofer ikke kunne spille et lille rum op og ikke kunne gå ret dybt måtte jeg igang med en ny subwoofer.
Subwooferen består af en 12" Peerless SLS enhed og en 220 w forstærker. Subwooferen er bygget med inspriration fra Frequence's S12-A subwoofer. Men Det blev til en 72 liters kasse (indvendigt) som er portet og med et par afstivere. Alt træ er 22 mm MDF.
Opskriften på hele projektet efter alt træ er blevet skåret ud, består af:
- trælim til alle sider
- nedslibes og spartles
- nedslibes og spartles
- nedslibes og spartles
- slibes og males med "super grunder"
- slibes og males med "super grunder"
- Males med sort blank maling glans 90
- matslibes efter 4 døgn
- males med sort blank maling glans 90
- klar til montering af enheder og forstærker osv.
Så har jeg tilladt mig at smide en bunke billeder op.

Således startede det, 4 af siderne blev savet i 45 graders vinkel hvilket ser pænest ud når den skal males.

Lige et billede af alle legesagerne fra Frequence + et sæt JJAZ fødder.

Således skulle afstiverne laves. Der er min. 5 cm træ fra hul til hul, så nu skal der lidt mere til at skille den ad en en SLS enhed

Det er så for og bagside samt de to afstivere der er skåret ud. Det skulle være til at vide hvad det er hvad

Så kom dagen hvor det hele skulle samles. Og skruetvinger kan man jo ikke få for mange af. Det hele er samlet med trælim, indvendigt sidder der lister rundt i alle kanter for at holde det ordenligt sammen.

Et billede af en af de mange gange den blev spartlet.

Her hænger kabinettet til tøre efter at blive grundet.

Her er kabinettet blevet matslebet efter det 1. lag maling. Det første lag maling blev desværre lidt tykt så malingen løb en lille smule nogen steder, så det skulle gøres om.

Frontrammen blev også lavet med runde kanter i de to sider, frontstoffet var noget jeg var så heldig at få af min storebror. Det kommer i virkeligheden fra Dali. Frontramme plugsne er også monteret.

Sådan så kabinettet ud efter at få sit sidste lag maling. Her begynder man at kunne se den blanke overflade.

Et "inside view" af kabinettet, her mangler forstærkeren kun at blive monteret.

Her blev JJAZ fødderne monteret, selv syntes jeg de er rimelig effektive.

Desværre blev overfladen ikke 100% ligesom et spejl. Men det er tydeligt at den er blank og jeg er selv tilfreds med resultatet.

Således ser den ud forfra uden frontrammen. Ulempen ved blank finish er at man kan se fedtede fingre

Det billede er nok lidt svært at ordenligt, i bunden kan man lige skimte mit logo
Men jeg har flere billeder som også er lidt større på min hjemmeside: www.micker.1go.dk
Jeg har ikke lige billeder af bagsiden her, men jeg kan fortælle at forstærkeren er forsænket ned i bagsiden hvilket ser rigtig godt ud!
Subwooferen er 46,3 x 46,3 x 49,5 cm og vejer 28 kg.
Når den lige kommer over i et hjørne at stå er der virkelig knald på! Den spiller dejlig dybt og supplere mine fronter højttalere rigtig godt til musik. Men da den lige er blevet færdig har jeg ikke fået justeret så meget på den endnu, jeg har ikke skruet forstærkeren over ca. kvart volume da jeg syntes det er rigeligt, ihvert fald til det meste musik.
Til film er denne sub endnu bedere. Som sagt har jeg ikke hørt så meget på den endnu, men jeg kan sige at i Saving Private Ryan DTS er den helt stort hit. Der er ingen tvivl når der bliver spængt en bombe, det kan høres og helt sikkert mærkes!
Det var lige hvad jeg havde gået og bygget på de sidste 2-3 uger. I skal være velkomne til at smide en kommentar