Sendt: 07 Juli 2005 kl. 21:23 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har med stor succes brugt to akustiske ventiler i en isobarisk subwoofer, og her virker det rigtigt godt.
Men som @janils er inde på, så er det ikke til at regne sig frem til hvad de akustiske ventiler præcis vil gøre i det enkelte tilfælde. Jeg måtte ty til målinger for at tilpasse systemet. Det lader til at enheden(erne) ser kabinettet som større end det egentlig er, og det kan godt ses som en sænkning af Q'et. Men det er ikke her jeg ser den største gevinst (hvis de tilpasses korrekt). Det er i forbindelse med udjævning af impedansforløbet og begrænsning af membranbevægelse, denne trykudligning giver fordele. Det giver mulighed for lidt dybere bas, og lavere forvrængning.
En fingerregel siger:
0-50 liter = 1 ventil
50-80 liter = 2 ventiler
80-+ = 3 ventiler
Min erfaring siger dog mig, at bruger man ventilen(erne) i for lille et kabinet, så kan der opstå en basreflekseffekt, og så ryger alle fordelene, og der kommer uønskede peaks i frekvensgangen.
Jeg har før prøvet akustisk ventil til bas/mellemtonen i en lille 2-vejs, og vandt lidt dybere bas, men synes at tabe lidt af mellemtonens attack. Men dette er ikke en erfaring der opleves i alle løsninger, kun i den specifikke jeg havde fat i.
En anden ting jeg har bemærket er, at fodrer jeg min subwoofer med et 20Hz signal, så "blafrer" ventilerne, lidt i stil med en port med for lille diameter i en basrefleksløsning. Denne støj er dog ret begrænset, og overdøves hurtigt af blot lidt musik. Heller ikke i film med kan dette høres. Desuden er det ret begrænset hvad der er af output ved 20Hz i musik. Måske også et lidt ekstremt tilfælde.
__________________ DanielS - Alkohol tager toppen af ubehagen ved livet - Der findes ikke dårlige ideer, kun mangel på vilje til at udføre dem!
|