Jeg har efterhånden lavet en del tråde herinde angående DIY effektforstærker. Det drejer sig om disse:
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=75950&K W=J%2ENielsen
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=75176&K W=J%2ENielsen
http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=73785&K W=J%2ENielsen
Jeg har læst lidt på lektien hist og her og nu er jeg såmænd gået i gang langt om længe. Det hele skrider meget langsomt frem da jeg ikke vil stresse med projektet, men i stedet hygge mig med det...Der er ikke noget som duften af bly-holdigt loddetin... (Ja, jeg sagde bly!) 
Men jeg synes efterhånden at jeg skylder nogle billeder. Jeg ved ikke om det intereserer nogen, men I skal ikke kunne komme og sige at jeg ikke har uploadet billeder! 

Her ses fronten. Lyset er ikke det bedste og falder lidt uheldig. Der er vel ikke så meget at sige...Ved godt at huset til den grønne lysdiode er lidt stort og grimt, men hullet blev desværre lidt stort, så måtte i Brinck og købe et større metal-hus...

Her ses kabinettet indvendigt. Det er ikke fordi der er sket så meget endnu. Køleplader til de to forstærker-moduler er fastgjort, og ringkernerne er ligeledes. Jeg overvejede at klippe presse-mufferne af igen og lodde ledningerne sammen, men nej...Det bliver skam med presse-muffer...
Det var nok meningen at pladen med alle hullerne skulle have været brugt i toppen, men jeg syntes altså at det var så ualmindelig grimt at man kunne se ind til det hele. Desuden erfarede jeg at der ikke skulle ret meget belastning på før den begyndte at bue nedad. Så det kunne hurtigt blive et problem at have en cd-afspiller stående ovenpå. Men når pladen vendes om ser det altså ud til at den kan klare en lidt kraftigere belastning. Det er ikke noget problem med de to ringkerner, men de er jo også ude i sidderne selvfølgelig. Det kunne blive et problem med varmen!! Men det er en risiko jeg har valgt at løbe og hvis det bliver alt for varmt må jeg bore nogle huller i top-pladen eller se om jeg kan købe en løst...Den tid, den sorg...

Her ses de to k8060 moduler som er nogle byggesæt fra Velleman. Ydermere ses et beskyttelses modul som hedder k4700, der skulle forhindre et evt. "bom!" ved indkobling samt afbryde højttalerne hvis der opstår DC-spænding. Det var meningen at ledningerne på k8060 skulle sættes fast med spadestik. Men jeg bryder mig ikke så meget om spadestik, så ledningerne bliver loddet direkte på printet. Jeg håber at jeg kan få plads til det hele uden det bliver for proppet...Der skal også være en pre-amp til subben...ohh my god! 
Lytterne på k8060 er i øvrigt opgraderet til 4700uF og alle modstande er udskiftet til metal-film...

Og her ses rode-bordet og værkstedet hvor det hele finder sted (Det skulle lige med!!
)