PROLOG
Dette er min første ørkenvandring udi højttalerbyggeriets forunderlige verden af kompromisser. Projektet startede for en 5-6
år siden, med erhvervelsen af et par
Scan-Speak
18W/8531G00 Samt et par:
Scan-Speak D2905/9900
Er siden blevet byttet ud med:
Scan-Speak D2904/7100
Diverse kommentarer florerende på nettet antydede at 9900 kan være svær at arbejde med).
Siden er der intet rigtigt sket - det kan meget vel ske at de ikke står færdige før end om en 10 års tid.
Konfiguration/Konstruktion
Nå'eh, men 4 enheder sætter sine begrænsninger - 2 vejs basrefleks. Før jeg tager nogle endelige valg der er påvirkelige af
enhedernes parametre, skal disse måles. Derfor er kabinetvolumen, portlængde/Ø og hvad der ellers må tages i betragtning
heller ikke fastlagt endnu.
Til kabinettet er indkøbt, og groft udskåret, baltisk birkekrydsfinér i 21 mm tykkelse.
Som i kan se kommer hvert kabinet til at bestå af 20 af disse plader, stablet front til bag. De bliver ca. 1 meter høje (uden
futter), ca. 22 cm brede og lidt over 40 centimeter dybe. Næste skridt er en tur igennem en tykkelseshøvl, så alle plader får
samme bredde med mindre tolerance end jeg kan klare med lineal og håndholdt rundsav (hvem der bare havde ordentligt
værktøj

)
Her ses hvordan hver enkel plade vil blive skåret ud. Det indvendige klarer jeg med stiksav, mens jeg bliver nødt til at lave
en skabelon til fræsning af de to halvbuer - kom gerne med forslag!
Med en materialetykkelse der aldrig kommer under 20mm på noget sted, har jeg et kabinetvolumen på ca. 45 liter at
arbejde ud fra - den anbefalede volumen for 8531 ligger mellem 22 og 33 liter - så der skal fjernes helt op til 20 liter af
volumen, hvilket let justeres med den indvendige udskæring.
Den bølgede form skal bekæmpe stående bølger, men jeg har længe funderet over effekten af form og størrelse på
udskæringerne. En oplagt mulighed ville være en FE (Finite Element) analyse af systemet, men jeg er desværre både ueffen
udi FEA og ikke klar over om det overhovedet er muligt? Nogen med erfaring inden for området der ved om der overhovedet
er muligheder for beregning af stående bølger? Og er det for kompliceret for lægmand uden ingeniørbaggrund...
En anden ting der har brudt mit hoved har jeg illustreret på de følgende billeder:
Hvilken løsning er mest optimal? Har det overhovedet nogen betydning? (Det er svært at finde information om den slags -
specifikt og niche...)
Front kommer til at bestå af tre plader, bag af to. De to endeplader får en "fillet" på 1 cm's penge, dels for synets skyld men
også for at mindske diffraktioner - har en cm nogen reel virkning?
Min tanke er at lime alle pladerne sammen med et lettere viskoelastisk materiale, jævnfør principperne bag CLD
(constrained layer damping) eller sandwich eller hvad det bliver kaldt rundt omkring.
Så pæn bliver den forhåbentlig.

Om den skal have klar lak eller farve afhænger af hvor meget jeg f**ker up under
selve bearbejdningen af kabinettet.
EPILOG
Jeg er perfektionistisk og kompromisløs, så nogle detaljer virker måske "over the top"

. Dog ikke mere end økonomiske
begrænsninger. Så der bliver ingen testkabinetter for at afprøve ovennævnte uvisheder, det må klares teoretisk vha.
matematik og CAD. Jeg har dog i sinde at foretage målinger på alt, hvad der måtte kræves for at opnå et godt resultat. Så
må hellere investere i CLIO når der kommer flere penge på kistebunden.
Ser frem til kyndig rådledning og vejgivning og kommentarer fra alle der måtte være interesserede.
Go' solskinsdag til alle