*trommesolo* tadaaaa! Velkommen!

De 2 kompetanter i hvert sit ringhjørne er:
Nyeste skud på stammen: Opera Consonance CD 2.2
Den ældre herre: Wadia 830

Ja sådan kunne det lyde, men heldigvis gør det ikke det.
Men jeg har nu grundig testet disse 2 cd-spillere, den spritnye Opera og den 5-6 år gamle Wadia 830.
Det er vel ikke helt fair når man tænker på at Wadia nyprisen var betydelig højere end Opera? Tja, til gengæld er Opera med nyeste teknik og ikke mindst kan en brugt Wadia købes til den pris en ny Opera koster... Valget er svært, og dog...

Kampen er klar, udstyr kan ses i min underskrift.
Jeg har valgt at dele det op i flere kategorier:
1) Bas
2) Mellemtone
3) Diskant
4) Lydbillede
5) Samlet indtryk

1) Jeg troede Opera spillede en dejlig kraftig bas med god definition, men jeg tog gruelig fejl. Først troede jeg der manglede bas ved Wadia, men opdagede at der var rigelig med bas... vel at mærke når det var på skiven, og det gjorde den med en god dynamik og naturlighed og man kunne høre hver eneste lille knips på basstrengen. Opera sagde "wop-wop" og den gør det til og med hele tiden.

2) Mellemtonen er hos Opera meget lækker og varm. Men i forhold til Wadia falder den også her igennem. Wadia mere naturlig og ikke mindst meget mere tydelig, selv hvor det normalt kan være svært at høre hvad sangeren synger, ja det viser Wadia ganske enkelt mere tydeligt.

3) Diskanten er Opera i forhold til Wadia nærmest et lukket land. Tag Nils Lofgrens "Accoustic Live". Her hører man alle de lækre overtoner der er fra de sprøde akkustiske guitarer fra Wadia, flot! Hvorimod hos Opera lukker de lidt af og det der er, er en anelse mere skarp.

4) Her bliver Opera lammebanket. Man går tydeligt fra et meget lukket lydbillede, hvor det meste foregår lige i centrum mellem højttalerne, der er ikke meget liv udenom, det er svært at placere kunstnerne og man får ikke denne følelse af at kunsteren står foran musikeren.
Wadia viser her sit potentiale ved at vise et bredt lydbillede hvor man kan følge den enkelte kunstner og hvor han står, desuden er det muligt at vise selve musikscenen, hvis man kan sige det, altså sangeren foran og f.eks. trommerne bagved sangeren, flot!
Wadia er også detaljens mand, igen Nils Lofgren, man kan her høre den enkelte guitar streng svirpe og man føler virkelig en e-streng på en bas blive slået an, altså denne fysiske fornemmelse af at manden gør det i din stue, man kan høre eftersmeldet når den falder på plads, man kan høre guitaristens/bassistens fingre løbe hen over strengene, imponerende! Dette er simpelthen ikke muligt på Opera... F.eks. Nils L. de mange informationer fra guitarens overtoner forsvinder, de mange svirp drukner og man kan ikke følge de enkelte strenges anslag...

5) Det er MEGET tydeligt, at Wadia er en bedre maskine. Men jeg havde dog ikke regnet med at det var så meget bedre med de år på bagen.
Man kunne måske mene at med alle de informationer, så er Wadia mere lyttetrættende at høre på? Men nej den formår ganske enkelt at servere herligheden mere musikalsk! Faktisk er det muligt, at spille meget højere med Wadia inden det bliver for belastende for mig eller naboerne.

Lige en slut bemærkning; det kan være overordentlig svært at sælge sådan en maskine uden at tabe store summer. Jeg har på fornemmelsen, at det er pga.  det er en kinesermaskine, gensalgsværdien er ikke så stor. Måske de generelt sælges for dyrt i forhold til importprisen?

Mvh.

Det er efterhånden også min konklusion, det kan bedre, ihvertfald lydmæssigt, betale sig at købe nogle af de gamle high end maskine, end nye øvre mellemklasse maskiner. De kan altså noget sådan nogle cd afspillere, når man kommer op i vis prisklasse.

__________________
Jesper Juul

Ja, og så er byggekvaliteten som regel noget mere lækker.

F.eks. var jeg i dag inde i KT-radio og fik øje på Densen cd-spiller XS til 25.000,- hvilket er en slat penge vil jeg mene. Nå men ved nærmere eftersyn, kunne jeg se, ganske tydeligt, lige under der ved transport mekanismen, at det aluminium var meget ujævn, somom det var klippet ud. Ikke pænt og så til 25.000,-...

Mvh.