Sendt: 23 Januar 2007 kl. 13:01 | IP-adresse registreret
|
|
|
Kan det passe, at når man hører en audio cd på selv den bedste cdafspiller på markedet, så opstår der en hel del læsefejl undervejs. Cdafspilleren har kun et forsøg til at læse informationen, og fejler det, må det digitale kredsløb sørge for at "rette" fejlen. Er dette fænomenet, som betegnes som "jitter"?
Og kan det passe, at et cdrom drev i pc'en kører så meget hurtigere rundt i forhold til en almindelig cdafspiller, at den har flere forsøg på at genlæse information, som ikke blev læst korrekt i første omgang?
Dvs ved direkte sammenligning mellem et cdrom drev og en almindelig cdafspiller, så vil cdrom drevet være bedre til at gengive musik?
Jeg formoder, at der er en øvre grænse for, hvor mange gange et cdrom drev kan forsøge at genlæse en information før den er nødt til at gå videre.
Er det her EAC kommer ind i billedet? Dvs man ripper en audio cd i cdrom drevet med EAC, og da der ikke er nogen krav om hastighed kan EAC forsøge at genlæse en information flere gange end når man hører musiken direkte fra cdrom drevet?
Når man så har rippet cd'en med EAC og informationen ligger på harddisken, så kan man afspille musikken fra harddisken uden nogen form for bitfejl - fordi harddiske er mange gange hurtigere end cdrom drev?
Et afsluttende spørgsmål: Er ovenstående det optimale man kan få ud af lydkvaliteten på en audio cd?
På forhånd tak.
Ps.
Man behøver ikke at svare på det hele - det var blot spørgsmålene som jeg kom til at tænke.
Specielt set på baggrund af den beskedne pris på et cdrom drev og en harddisk i forhold til cdafspillere til 5 cifrede beløb hos fine forretninger.
|