|
Jeg er på udkig efter en ny/brugt CD-afspiller eller DAC i 6-7.000 kr. klassen, men er mildest talt lidt på herrens mark. I denne prisklasse er der jo rigtig mange muligheder.
Senest er jeg faldt over en Meridian 508.24 med 8 år på bagen. Den er prissat til 8.000 kr., hvilket er for meget for min pengepung. Jeg har aldrig hørt den i aktion, så min interesse for den, er alene baseret på de meget positive anmeldelser, der er af modellen.
Hvad siger i til sådan en model. Er den stadig top notch til prisen efter 8 år? Hvordan er holdbarheden på den, og er det til at få reservedele til den?
Jeg er også faldet over en North Star DAC mod. 192. Den har jeg ej heller lyttet til, men den har også fået en del gode ord med på vejen. Den er prissat til 6.000 kr., hvilket er indenfor mit budget. Den skal i så fald kombineres med en Thule CD 100, der skal fungere som drev. Hvad siger i til denne konfiguration?
Jeg overvejer selv North Star modellen, især fordi den også giver mulighed for at køre DVD-afspiller og computer gennem DAC'en. Mit problem er bare, at jeg ikke har mulighed for at lytte til den før et evt. køb.
Hvad har i af andre alternativer, jeg skal kigge nærmere på?
Mit system består af Bryston BP-25 forforstærker, Meridian 557 effektforstærker, Thule CD 100 CD-afspiller og GamuT L3 højtalere.
/Henrik
|