| Sendt: 10 Januar 2010 kl. 18:25 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det er måske ikke den rigtige titel på min tråd.
Det jeg gerne vil spørge om / diskutere er, om der er kvalitetsforskel på forskellige lydkorts digitale udgang (både coax of optisk).
Nu om stunder, er de fleste motherboards udstyret med lyd. Der er ofte både analog 5.1 eller 7.1 udgang såvel som digital udgang måske både coax og optisk. Jeg er bekendt med, at den analoge nok ikke er af den bedste kvalitet (dårlige analoge komponenter, støjhelvede inde i pc'en, m.m.) men er digital coax/optisk udgang på motherboardet lige så godt som, hvis man installerer en dyrere lydkort inde i pc'en. Altså, kan man få god lyd ved at bruge den digitale udgang på motherboardet og køre dette digitale signal ind i en ekstern DAC? (Man kan selvfølgelig også vælge at køre FireWire eller USB, men det er ikke det, jeg vil diskutere).
Jeg er bekendt med, at visse, hvis ikke alle, lydimplementeringer på motherboardet, lægger større load på CPU'en end et dedikeret lydkort. Men, den bitstrøm, der kommer ud fra motherboardet er den lydnæssig dårligere end bitstrømmen fra et lydkort til 1.000 eller flere kroner? Bit er vel bit, ligegyldig om det kommer ud fra motherboardet eller fra et dyrere (PCI, PCIe) lydkort. Det er vel op til den eksterne DAC at sørge for, at bit'ene kommer ind i konverteren med stabil tidsaftand mellem hver bit, byte eller blok. Eller er jeg helt gal på den?
Med venlig hilsen
|