Tilbage til HIFI4ALL.DK 10. juni 2026 | 12:33   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Digital lyd
 HIFI4ALL Forum : Digital lyd
Emne Emne: hjælp til at binde mine stumper sammen! (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
kaffetørst
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 August 2010
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3
Sendt: 30 August 2010 kl. 10:02 | IP-adresse registreret  

Hej nørder :-)

Gid jeg var en af jer (jeg prøver godt nok) Jeg søger viden om hvordan jeg binder alle mine dumme indkøb sammen til noget brugbart. Så her er udfordringen til jer.

mit behov er simpelt: jeg ønsker simpel betjening/remote. og ønsker at kunne se film (så mange formater som muligt) samt høre musik fra, en hdd. Høre radio uden at jeg skal tænde for mange maskiner først. se film fra hdd. og måske have sorrund (men det er ikke det vigtigste min i hvis det komemr med skal det kunne køre som et A og B setup da vi har 2 stuer)

og det hele skal kunne pakkes ned i et skab og betjenes af konen.

Jeg har følgende hardware:  og tilkøber geren jeres bud på hvad det mangler

Asrock ion 330 med win7

Ipod tuch

onkyo nds1 digital dock (som gør at man ikke kan justere lyden!! crap!)

sumoh tine amp http://www.streamtech.dk/digitale-forstaerkere-61/sumoh-tiny amp-s30-169.html

Panasonic plasma tv

Pod speakers (dem sin ligner en michelinmand fra HIFI klubben)

wifi og kablet net der hvor anlæget står.

Så alle der ude, do your magic!!

Til top Vis kaffetørst's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af kaffetørst
 
Strandvaskeren
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 27 Maj 2010
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 491
Sendt: 30 August 2010 kl. 13:04 | IP-adresse registreret  

Jeg er ked af at starte kritisk, men den der Sumoh Tine amp du linker til er jeg ikke vild med fordi den forventer at lydstyrken reguleres rent digitalt. Ren digital lydstyrkeregulering er efter min mening noget hø, fordi lydkvaliteten bliver dårligere og dårligere jo længere du skruer ned.

Forklaring:
Kan du huske de der VU-metre man havde på båndoptagere? Der var dem med visere og dem med en række lysdioder.

I princippet kunne dem med visere vise det præcise signal fordi viserne havde muligheder for at stå i alle positioner, viserne kunne altså godt vise 18,793 % af fuldt udslag.

Dem med lysdioder var mere begrænsede, hvis der var fx. 10 lysdioder fra 0 til 100% udslag ville 18,793% nok blive vist med 2 ud af 10 tændte lysdioder og du ville faktisk ikke kunne se forskel på om det var 18,793% eller 14,6% eller 19,9%. Jo flere lysdioder der var i displayet, des nøjagtigere kunne man få vist signalstyrken. Omvendt, hvis du forestiller dig et VU meter med kun 4 lysdioder ville det kun kunne vise om signalet fra 0, en kvart, en halv, trekvart eller fuld styrke = ikke specielt nøjagtigt.

Musikken på en CD skive svarer til at man har "filmet" et VU meter med 65536 lysdioder 44100 gange i sekundet og skrevet målingerne ned på skiven. CD afspilleren hjemme hos dig har så en volumenkontrol med 65536 indstillinger og skruer op og ned for lyden 44100 gange i sekundet i forhold til de tal den aflæser fra den CD du har lagt i. Resultatet bliver at du hører musikken næsten som det originale signal, "Næsten" fordi det originale signal havde uendeligt mange niveauer men blev delt op i 65536 trin. Forskellen på det oprindelige analoge signal og "trappestien med de 65536 trin" kaldes kvantiseringsstøj. Jo flere trin trappestien har, des tættere kan man komme på det originale signal og des mindre bliver kvantiseringsstøjen.

65536 trin er det samme som 16 bit.

Problemet med en digital volumenkontrol er, at den eneste måde den kan skrue ned for lyden er ved at begrænse antallet af trin. En 16 bit CD skive har som sagt 65536 trin mellem højeste og laveste lydnivaeau. En digital lydstyrke fungerer ved at skrue ned for antallet af mulige trin. Hvis du fx. vil høre musik ved et stille og roligt baggrundsniveau er du måske ude i at signalet der før gik fra 0 til 65536 nu er begrænset til at gå fra 0 til 800, dvs. opløsningen er blevet væsentligt dårligere og kvantiseringsstøjen fylder væsentligt mere i lydbilledet. Med en digital lydstyrke er du altså ude i at musikken lyder mere og mere støjfyldt jo længere du skruer ned.

Den korrekte løsning er at regulere på hvor kraftigt forstærkeren forstærker det analoge signal til højttalerne i stedet for at begrænse det digitale signal på indgangen. Sumoh Tine amp'en tilbyder ingen mulighed for at regulere hvor kraftigt den forstærker det den putter ud på højttalerudgangen, så den tvinger dig til at begrænse og gøre det digitale signal dårligere hvis du ønsker at spille lavere end fuld styrke.

Nå, lang svada om din forstærker, den har ikke et lydmæssigt design jeg ville vælge..

Nu til det spændende..

Du kan godt bruge din Asrock til at lagre musik og film på. Du kan også godt bruge den til at afspille musik og film med, fx. ved at bruge programmet XBMC som laver nogle flotte, tydelige menuer på dit TV.

Til film er det rigtigt fint, win 7 har indbygget en masse codecs og burde kunne vise de fleste formater uden bøvl. Du kan evt. investere i en fjernbetjening med infrarød usb-modtager, der er et udvalg her: http://www.mm-vision.dk/produkter/visgruppe.asp?action=shop& amp;menu=mediacenter&gruppe=htpcremote - så kan du med lidt opsætning styre slagets gang ovre fra sofaen.

Asrock'en kan også godt bruges til at afspille musikken, men det kræver at du har TV'et tændt for at kunne se hvad du vælger. Jeg lagde ud med en tilsvarende løsning, men blev meget hurtigt træt af at skulle tænde for 50" plasma for at vælge musik. Jeg endte med at købe en Sonos ZP90 hos Hifiklubben og bruge min Ipod Touch som fjernbetjening istedet - det fungerer rigtigt godt. Sonos'en kan sagtens hente musikken fra Asrock'ens harddisk.

Jeg har ikke erfaring med at bruge Ipod'en som musikafspiller så jeg skal ikke kunne sige om Ipod + dock dækker dit behov for musik og betjening.

Sådan lidt opsummeret ville jeg starte med at finde en forstærker med volumenkontrol, gerne fjernbetjent, så er du også ude over problemet med at du ikke kan justere lyden på dock'en og du slipper for at forringe musikken blot fordi du ikke er i humør til at høre musik for fuld skrue.

Efterfølgende vil jeg foreslå dig at lege med XBMC på Asrock'en, jeg synes det er et kanon program, specielt kombineret med en fjernbetjening.

Sidst vil jeg foreslå dig at kigge på noget Sonos til musikken, bestil evt. en ZP90 over nettet fra Hifiklubben, så har du to uger til at nørde med den og se hvad den kan sammen med din Ipod inden du beslutter dig for om du vil gøre brug af din returret. Mit bud er at du beholder den, det er en stærkt vanedannende måde at høre musik på.

Jeg håber ikke jeg fik hægtet dig af med kritikken og alt det nørdede i starten..
Til top Vis Strandvaskeren's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Strandvaskeren
 
kaffetørst
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 August 2010
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3
Sendt: 30 August 2010 kl. 13:32 | IP-adresse registreret  

Hej strandvasker

Nej det er super!! kritik er bedre end at bygge videre på et dyrt setup som kun bliver ringere og ringer jo flere penge jeg bruger + at konen bliver mere og mere utilfreds fordi jeg ikke en gang kan afspille en børne CD :-)

Men jeg startede faktisk ud med en squeezebox (som vel er en sonos) bare uden at det virker ret godt men også koster mindre? og så havde jeg også en nas som aldrig virkede og som larmede. så det solgte jeg og nu har jeg den der forstærker tilbage som jeg er meget indstillet på at skifte ud. Men spørgsmålet er så om det ikke er det samme en Sonos gør (med digital lyd kontrol)?

Og netop det du skriver med at tænde fjernsynet for at betjene lyden gad jeg ikke så jeg købte en ipod som remote og ville så køre via itunes fordi der kan man se numre og det hele på ipoden. problemet er så bare at DRs radiokanaler ikke virker i en itunes på en PC, fantastisk. så gik overvejelsen på at købe en mac mini.

jeg vil helt klart se på Sonos men det er super vigtigt for mig at det bare virker uden at man skal vente på opstart og opdatere en driver og logge ind og acceptere nyt licensvolkår hver gang man vil høre P3 om morgenen.

men spørgsmålet er så bare om jeg får noget ud af at skrifte min forstærker ud hvis sonos kører med en volumen kontorl forud for at signalet lander i forstærkeren? alternativt kan jeg vel ikke skrue op og ned på fjernbetjeningen til sonos( som jeggår ud fra er trådløs hvilket er en kæmpe fordel når man er i 2 stuer.

Jeg håber at du har mod på at nørde endnu mere ud over mine problemer og glæder mig til at den helt rigtige løsning er drømt op. nu hvor jeg har alle nedninger i væggene så ville det også være fedt nok hvis jeg kunne holde det til nogle ret enkle og få fjernbetjeninger

 

Til top Vis kaffetørst's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af kaffetørst
 
Strandvaskeren
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 27 Maj 2010
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 491
Sendt: 30 August 2010 kl. 15:56 | IP-adresse registreret  

Hvis du kører digitalt ud fra Sonos'en og bruger Sonos'ens indbyggede volumenkontrol, så er det ganske rigtigt samme problem, at den forringer signalkvaliteten i takt med der skrues ned.

Men kører du i stedet analogt ud af Sonos'en er det Sonos'ens indbyggede forforstærker du skruer ned for, dvs. signalet bliver lavet om fra digitalt til analogt og først derefter skrues der analogt ned for graden af forstærkning. Ved først at skrue ned efter at de originale 16 bit er lavet om til analog lyd undgår du det med at signalet forringes ved at skrue ned.

Personligt kører jeg digitalt ud af min Sonos hen til en ekstern DAC. DAC'en kører analogt til min forstærker og først der skruer jeg op og ned for lydstyrken. Jeg kan altså ikke skrue ned direkte fra Sonos'en, der skal jeg have fat i fjernbetjeningen til min forstærker.

Generelt synes jeg at den indbyggede DAC i Sonos'en gør det rigtigt hæderligt, så hvis det er vigtigt for dig at kunne skrue op og ned med Sonos'en foreslår jeg at du kører signalet analogt fra Sonos'en og videre gennem en analog forstærker.

Nu snakker du om musik i flere rum, du kan godt kombinere tingene og fx. køre med en ZP90 med fast lydstyrke i stuen hvor du efterfølgende skruer op og ned på forstærkeren og i fx. køkkenet have en Zoneplayer S5 med indbyggede højttalere hvor du styrer lydstyrken fra Sonos remoten/Ipod'en..

Hvis ventetid er kritisk vil jeg anbefale dig at overveje en officiel Sonos controller. En Ipod Touch med Sonos app kan præcis de samme ting, men den bruger nogle sekunder på at lede efter wifi og sonos hver gang den har været i dvale. Sonos controllerne holder efter sigende forbindelsen åben permanent så de altid er klar. Jeg bruger selv Ipod løsningen og er vant til at jeg lige skal lave "slide" for at låse Ipod'en op og vente et par sekunder på at Sonos app'en genfinder forbindelsen, så det er ikke noget der generer mig.

Hvad angår radio så ser det ud til at alle DR's kanaler findes på Sonos'en, der er ihvertfald mange. Navigationen ind til dem er dog lidt knudret, du skal først gennem Radio, Location, Europe, Denmark, Copenhagen, DR før du får listen frem. Heldigvis kan du vælge favoritter ud og lave en liste der er hurtigere at finde, du skal dog gennem Radio, Favorites, Radio Stations før listen kommer frem, men du slipper for at scrolle rundt så det er hurtigere og nemmere at klikke sig ind til..

Hvis vi snakker videodelen et øjeblik, så vil jeg anbefale dig at kigge på en af Logitech's Harmony fjernbetjeninger. Opsætningen sker på pc er og er ret irriterende og bøvlet, men når først tingene er sat op er selve fjernbetjeningen superfed og nem at betjene. Den er "aktivitetsstyret" og det er meganemt..

Jeg har tre aktiviteter på min Harmony 555, "Glo flimmer", "Hør musik" og "Se film".

Når jeg vælger "Glo flimmer" tænder den automatisk for mit tv og min forstærker, vælger den korrekte indgang på forstærkeren, sætter fjernbetjeningens knapper om til at styre funktionerne på mit tv mens knapperne til lydstyrke styrer volumen på min forstærker.

Vælger jeg "Se film" tænder den for mit tv og forstærkeren (min medie pc er altid tændt), vælger rette input på forstærker og tv, og sætter knapperne på fjernbetjeningen om til at styre min pc dog stadig med volumenknapperne til at fungere med min forstærker. Hvis jeg trykker på Picture knappen skifter fjernbetjeningen over så jeg kan styre farver og lys/kontrast på tv'et i stedet for menuerne på min pc.

"Hør musik" slukker for tv'et, tænder forstærkeren og sætter input til min Sonos. Da Sonos'en betjenes via min Ipod er det kun lydstyrkeknapperne og mute der virker på fjernbetjeningen og de styrer min forstærker. Hvis du vil regulere lydstyrken direkte på Sonos'en kan du nøjes med at lade Harmony'en vælge input og sørge for at de rigtige apparater er tændt eller slukkede..

Du er dog stadig nødt til at købe et infrarød øje til din pc hvis ikke den har et allerede..

Hvis det skal være rigtigt fancy kan du overveje en Redeye fra http://thinkflood.com/products/redeye/ - det er sådan en ipod dock dims der kan modtage wifi signaler fra din Ipod og lave dem om til infrarøde signaler der kan styre dit anlæg og pc. Såvidt jeg kan se er der også mulighed for aktivitetsstyring ala det Logitech Harmony kan.
Til top Vis Strandvaskeren's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Strandvaskeren
 
kaffetørst
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 30 August 2010
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 3
Sendt: 31 August 2010 kl. 08:15 | IP-adresse registreret  

Hej igen

Jeg er super gald for dine svar, jeg tror at du har været igennem meget af det som jeg p.t. er i krig med og måske været lidt mere vedholdende når der var problemer. Jeg har talt lidt med HIFI klubben om sonos og prøvet at sætte mig lidt ind i hvad der er hvad. bl.a. har de en ZP 120 bundle på tilbud for tiden hvor man også får en remote med. så måske er det en vej at gå.

Men når jeg læser det som du skriver så begynder jeg at overveje om jeg ikke skulle få mig en god sorrundforstærker nu hvor jeg er i gang. Mit problem er her at det hele stadigt skal stå i et skab under fjernsynet (sådan et  montana firkantet et med 2 låger for). Det er ikke vildt dybdt og bredt så du skulle vel aldrig have et bud på en forstærker som jeg kunne bruge her? alternativt så må du meget gerne give et par hints til hvad jeg skal se efter så jeg ikke køber en uden volume knap eller hvad man ellers kan rende ind i :-) så her overvejer jeg lidt om jeg skulle bruge forstærkeren i en ZP120 eller om en 90er er bedre i kombi med en ny forstærker og så evt. med en multi fjernbetjening/ipod med app.

alternativet til alt dette er vel at købe DIT bedste bud på en digital pre. amp. til at skrue op og ned på (hvis man kan få sådan en?) og så køge den videre ned i min digitale forstærker og så leve med at jeg forringer lyden i den model... men her kræver det så nok viden om hvilken pre.amp der bedst er i stand til at dividere de 65.539 med så meget som muligt så man mister så lidt som muligt.. hvis det var sådan det hang sammen. :-/

 

 

Til top Vis kaffetørst's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af kaffetørst
 
Strandvaskeren
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 27 Maj 2010
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 491
Sendt: 31 August 2010 kl. 12:31 | IP-adresse registreret  

Surroundudstyr ved jeg frygteligt lidt om. Jeg havde noget Surround tilbage i starten af 90'erne, men brugte det stortset aldrig, siden da har den stået på ren stereo her hos mig. Så råd om surround må du nok have fra en anden end mig..

Angående ZP120 vs. ZP90 + forstærker ser jeg både fordele og ulemper.

En ZP120 er en fin kombination af sonos betjening og forstærkning, det er bare at skrue højttalerne på og styre hele molevitten fra controlleren. Men hvis du vil have lyden fra dit tv/pc ud over anlægget skal du manuelt skifte signalkilde til "line in" på sonos controlleren, du kan altså ikke lade fx. en Harmony fjernbetjening lave skiftet automatisk når den alligevel tænder for tv og pc. Hvis du ønsker at skrue op og ned for lyden på din film skal du også have fat i sonos controlleren.

Omvendt, med en ZP90 og en ekstern forstærker kan en Harmony remote hitte ud af at skifte signalkilde på forstærkeren, til gengæld skal du også have fat i remoten til forstærkeren når du skal skrue op og ned for musik. Du kan selvfølgelig vælge at køre med lydstyrkekontrol både på sonos'en og på forstærkeren, men det tror jeg bliver noget rod, fx. konen har hørt musik på sonos'en og skruet godt langt ned for lydstyrken på sonos'en, du kommer ind og skruer op på forstærkeren for at få lidt mere power og når I senere på aftenen skifter til tv/pc er der pludselig godt med drøn på forstærkeren da du havde skruet godt op for det svage sonos signal.

Valget står altså lidt mellem at have fuld kontrol udelukkende med sonos controlleren når du hører musik, men leve med at skulle bruge både harmony og sonos controller når du ser film (harmony til at styre filmen, sonos controlleren til at skrue op og ned for lyden) eller have fuld kontrol over både film og lyd med harmony'en, men leve med at når du hører musik må du vælge numre med sonos controlleren men have fat i harmony'en når der skal skrues op eller ned..

Ingen af de to muligheder er perfekte, jeg har personligt valgt sidstnævnte mulighed hvor lydstyrken styres via min harmony. Mine betragninger gik på at jeg slipper for bøvl med at tænke på signalkilder samt at jeg ofte skruer op og ned for lyd når jeg ser tv (stille film afbrudt af l**tereklamer med fuld skrue på lyden og den slags). Når jeg hører musik er det langt sjældnere at jeg piller ved lydstyrken, det er primært noget med at smide en plade på, vælge en passende lydstyrke og så passer det egentlig sig selv den næste times tid. Du har endvidere mulighed for at sætte et generelt lydniveau når du ripper din pladesamling, således at alle dine plader spiller lige højt.

Jeg har ikke lige noget godt bud på en digital preamp, men er det vigtigt at den er digital? Jeg ved godt at rigtigt mange mennesker ser ordet "digital" som en slags garanti for bedre kvalitet, jeg er ikke nødvendigvis helt enig.

Hvis du gerne vil have surround og at tingene er digitale, så er en surroundforstærker med indbygget DAC nok vejen frem. Jeg ved at folk snakker varmt om Marantz og Pioneer til "hjemmebiografer" så måske sådan en kunne være vejen frem? En del surround forstærkere har en "direct mode" hvor du har mulighed for at slippe musik udenom alle surround kredsløbene, det skulle efter sigende gavne lyden. Du kunne så lade en ZP90 med fast lydstyrke levere et digitalt signal til surround forstærkeren og efterfølgende lade forstærkeren om at lave signalet om til lyd og styre lydstyrken. Samtidigt slipper du for at lede efter et anstændigt lydkort til din pc, du kan bare trække et digitalt toslink kabel over til surroundforstærkeren og lade den tage sig af resten.

Som en fodnote finder du nok forresten ingen surroundforstærker, de har vist mere eller mindre allesammen indbyggede radiotunere og hedder derfor surroundreceivere..

Hvis du gerne vil have tingene gemt af vejen i et lukket skab kan du overveje sådan en dims her http://koz.dk/product.asp?product=1590 - det er en IR extender hvor du har et lille fikst IR øje du kan montere et diskret sted, og inde i skabet sender dimsen så signalerne videre til de apparater der har brug for det. Husk dog at tænke på ventilation hvis du gemmer en forstærker i et lukket skab. Sonos'en behøver ikke IR extender da den kører wifi, så den kan du gemme så langt væk som du lyster..
Til top Vis Strandvaskeren's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Strandvaskeren
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes