Ohøj her i vintage hjørnet.
Jeg har fået et monster af en AKAI ps-120M ind i lejligheden. Den har stået og spillet i en halv uge nu, og det er jo et dejligt monster, som egentlig kun har ført godt til min musik.
Der er dog en lille hage. Manual fulgte ikke med, men kan måske, med en del held, findes, og det er jo ikke ligefrem meget der står om denne gamle sag på nettet. Det er egentlig ikke det denne tråd handler om, så videre.
De to VU-metre(ret mig lige hvis det ikke hedder det), som egentlig fungere som de skal, har mistet deres dejlige belysning. Den vil jeg selvfølgelig gerne have tilbage, og jeg er ikke den store gør det selv mand. Så jeg håber på, at kunne få lidt hjælp her på forumet inden jeg åbner noget som helst.
Mit spørgsmål er vel så, om nogle af jer har, eller kender ps-120m'eren, og har oplevet det samme? Måske ved hvilken slags pære jeg skal ud på markedet og finde, og måske kan vejliede lidt inden jeg tager låget af, så jeg ikke piller ved noget forkert
Lige lidt mere...
ps-120m'eren har en knap hvor jeg kan aktivere et "subsonic" filter. Jeg har virkelig prøvet at lytte mig frem til en forskel, og kan ikke komme frem til en hørbar forskel. Er sådan et subsonic filter, et unødvendig levn fra det sidste årtusind, og er der nogle der kan forklarer hvad det egentlig er?
Jeg fik også en PS-200C forforstærker med i samme omgang. I den er den højre kanal vist færdig. Er der nogle af jer der ved, om sådan en ældre sag kan repereres, og om det kan betale sig?
Jeg tror det var det. god weekend.