| Sendt: 28 September 2009 kl. 22:09 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har føst lige begivet mig ud i HIFI'ens forunderlige land, så I må undskylde hvis jeg lyder som lidt af en amatør .... Det er nu engang dét jeg er!  Jeg har lige købt et par Sennheiser RS 130 trådløse hovedtelefoner. Ved godt at trådløs ikke giver den bedste lyd, men jeg bruger dem når jeg vandrer rundt i lejligheden og ordner ting. Der er en smule baggrundsstøj på hovedtelefonerne, men ikke noget jeg ikke kan leve med. Meget værre er det, at de "sprutter" og summer når jeg bevæger mig rundt i lejligheden. Nogen gange blot når jeg drejer eller vipper hovedet. Jeg har placeret transmitteren højt og så langt fra mit anlæg som muligt, prøvet forskellige kanal-indstillinger, uden at det bedrer situationen. Så var det jeg tænkte, om det var muligt at lave et slags "access point" som man gør med trådløse netforbindelser. Så kunne jeg stille et sådant i hvert rum for at opnå tilfredsstillende lytte-oplevelse. Har ikke noget imod at skulle trække nogle kabler hvis man ikke kan gøre det trådløst. Jeg ved godt det lyder lidt besværligt, og måske lidt skørt, men jeg er villig til at gå meget langt for at opnå en god (gerne nær-audiofil) mobil lytteoplevelse fra mit anlæg, da det af forskellige grunde ikke er muligt at bruge mine ellers dejlige højtalere. Og jeg vil meget gerne undgå enhver form for egentlig bærbar løsning (Ipod og des lige...) og i det hele taget noget der inkluderer kabler, da jeg skal have armene fri. Håber der er et opfindsomt hoved der kan give mig nogle ideer...!
|